Sådan skal Rigsrevisionen kulegrave ulandsbistanden

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge, hvordan Danmark opgør og anvender udviklingsbistanden. Rigsrevisionen anmodes om

• At opgøre, hvilke formål dansk udviklingsbistand er anvendt på i perioden 2005-2016, fx udviklingsprojekter, asyl- og integrationsområdet, forsvarsområdet mv. For asyl- og integrationsområdet vil det være relevant med en specifik underopdeling jf. OECD's kriterier.

• At redegøre for, hvilke myndigheder der har ansvaret for at fastsætte, hvilke midler der skal henregnes som udviklingsbistand, og vurdere, om der er tilstrækkelig transparens og stringens i myndighedernes metoder.

• At vurdere, om regler og praksis for, hvad der kan opgøres som udviklingsbistand, er klare og i overensstemmelse med internationale opgørelsesmetoder, bl.a. OECD's metoder.

• At redegøre for, om metoder, regler og praksis har ændret sig i perioden 2005-2016, og om evt. ændringer i praksis er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer.

• At redegøre for, om den nuværende beregningsmodel for finansiering af flygtningeudgifter skaber problemer for en effektiv udmøntning i dansk udviklingsbistand (jf. den svenske Riksrevisions undersøgelse af samme problemstilling).

Baggrund

Ifølge OECD udgjorde Danmarks udviklingsbistand 0,85 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2015. Danmark er således blandt de 6 OECD-lande, der i 2015 fulgte FN's mål om at holde udviklingsbistanden på eller over 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI). Samtidig var Danmark på fjerdepladsen, når det handler om, hvilke lande der bruger flest penge på udviklingsbistand – overgået af Sverige, Norge og Luxembourg.

OECD's tal er baseret på de faktiske udbetalinger til verdens fattigste i modsætning til finanslovens tal, der er baseret på tilsagn om bevillinger, der afholdes i det år, hvor tilsagnet gives, men hvor udbetalingerne typisk falder over flere år.

Det er ikke al udviklingsbistand, som går til projekter i udviklingslandene. Danmark bevilgede i 2015 omkring 15,5 % af midlerne til sig selv til at håndtere tilstrømningen af asylansøgere. OECD's udviklingskomité DAC, der er et forum, hvor OECD-medlemslandene koordinerer udviklingsbistanden, tillader, at medlemslandene kan tilbageholde og anvende en del af deres udviklingsbistand til at dække flygtningerelaterede udgifter.

Ifølge OECD’s Udviklingskomité kan udgifter til ”opretholdelse” af flygtninge tælles som ulandsbistand i de første 12 måneder af flygtningenes ophold. Udgifter til at fremme integrationen af flygtninge i donorlandets økonomi eller genbosættelse andre steder end i et udviklingsland bør ifølge OECD ikke søges dækket af udviklingsbistanden.

I 2015 dækkede den danske udviklingsbistand 220 millioner kroner til danskundervisning og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. Midlerne blev allokeret til de danske kommuner.  

Der kan henvises til "OECD Development Co-operation Peer Reviews: Denmark 2016”, som udkom 22. juli 2016 i serien: OECD Development Cooperation Peer Reviewsview more titles.

Den svenske rigsrevision har i rapporten ”Ett förutsägbart bistånd – trots en osäker finansiering (RiR 2016:17)” vurderet, at den svenske regerings beregningsmodel for, hvor stor en andel af bistandsbudgettet der skal anvendes til asylmodtagere, risikerer at give et uklart billede af de faktiske omkostninger. Det medfører vanskeligheder med at forudse, hvor mange midler der er til rådighed for bistandsvirksomheden.

Kilde: Rigsrevisionen