Debat

SF'er advarer mod tunnelsyn: “Alternativet tænker kun på størrelsen”  

REPLIK: Det er fint, at Alternativet vil fordoble udviklingsbistanden, men udvikling handler om sammenhænge – mellem Danmark, EU, FN og verden, skriver SF’s kandidat til Europa-Parlamentet, Troels Stru Schmidt.

<b>TUNNEL</b>: Vi skal have mindre tunnelsyn og mere sammenhæng i udviklingspolitikken, skriver Troels Stru Schmidt fra SF. Fotoet er fra Aleppo i Syrien, hjemsted for en af vor tids største humanitære katastrofer.
TUNNEL: Vi skal have mindre tunnelsyn og mere sammenhæng i udviklingspolitikken, skriver Troels Stru Schmidt fra SF. Fotoet er fra Aleppo i Syrien, hjemsted for en af vor tids største humanitære katastrofer.Foto: Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Stru Schmidt
Ph.d. i udviklingspolitik og kandidat til Europa-Parlamentet for SF

Alternativet vil hæve udviklingsbistanden, og det er bestemt et smukt tiltag, som SF har kæmpet for i mange år.

Det vigtigste er dog at se sammenhængen i vores aktiviteter i udviklingslandene, og derfor er det ærgerligt, at Rasmus Nordqvist (ALT) i sit debatindlæg i Altinget 20. juni kun tænker på størrelsen af den danske bistand.

Vi skal have mindre tunnelsyn og mere sammenhæng i udviklingspolitikken.

Mens Danmark lige akkurat ligger over FN’s dumpegrænse og bruger 0,7 procent af vores nationalindkomst på udvikling, gælder det kun for tre EU-lande. Derfor må vi i langt højere grad arbejde for en ambitiøs indsats på europæisk plan.

Troels Stru Schmidt
Kandidat til Europa-Parlamentet for SF

Hvor er sammenhængen?
Med den ene hånd giver Danmark og resten af EU udviklingsbistand, og med den anden hånd forhindrer vores ydre toldmure udviklingslande i at eksportere nærmest alt andet end råstoffer til Europa. Hvor er sammenhængen?

Regeringen skriver i sin nye Danida-strategi, at det er handel og erhvervsmuligheder i fattige lande, som skal fremme udvikling. Samtidig skriver de, at vores handel i udviklingslandene primært skal styrke dansk erhvervsliv. Hvor er sammenhængen?

Vores fælles, europæiske udviklingsprogrammer sigter på at udvikle landbruget i Afrika, samtidig med at vores EU-landbrugsstøtte gør det umuligt at skabe en afrikansk landbrugssektor, som kan eksportere til Europa. Hvor er sammenhængen?

I Danida-strategien vil regeringen arbejde med sikkerheden i skrøbelige stater, og samtidig har vi med kæmpe europæiske fisketrawlere i årevis smadret livsgrundlaget for lokale fiskere ved den vestafrikanske kyst. Resultatet er ustabilitet og konflikter. Hvor er sammenhængen?

Regeringen skærer ned på FN: “De kan bare tage sig sammen”
Jeg har med mine egne øjne set, hvilken livsnødvendig forskel danske og europæiske udviklings-programmer kan gøre.

I Bangladesh sidder flere millioner kvinder på tekstilfabrikker, mange af dem mindreårige, og gennem FN-støttede og NGO-drevne hjælpeprogrammer får de uddannelse og bliver oplyst om deres menneskerettigheder.

Vi skal sætte massivt ind, for kvinderne er udsat for vold, trusler, overfald og seksuelle krænkelser. De får ikke deres løn udbetalt, og de bliver fyret, hvis de forsøger at melde sig ind i en fagforening.

Regeringen kan alligevel ikke se sammenhængen. De skriver i Danida-strategien, at FN bliver "kerneaktør" i at opnå verdensmålene frem mod 2030. Samtidig har de skåret Danmarks bistand ned til det laveste niveau siden 1983.

Da jeg på Folkemødet sidste uge gjorde udviklingsministeren opmærksom på det, var hendes eneste svar, at FN og andre udviklingsorganisationer bare kunne tage sig sammen og være mere effektive.

Det er derfor, der i så høj grad er behov for at få mere sammenhæng og mindre tunnelsyn i vores udviklingspolitik.

Global udvikling skal ind i EU's politik
Vi må se sammenhængen mellem dansk og europæiske udvikling. Mens Danmark lige akkurat ligger over FN’s dumpegrænse og bruger 0,7 procent af vores nationalindkomst på udvikling, gælder det kun for tre EU-lande. Derfor må vi i langt højere grad arbejde for en ambitiøs indsats på europæisk plan.

Vi skal også se på sammenhængen mellem politik-områderne og tænke global udvikling i al EU-politik: skattepolitik, handelspolitik og sikkerhedspolitik.

Da jeg var i debat med Rasmus Nordqvist sidste måned, erklærede han sig enig i denne målsætning. Derfor er det ikke godt nok, når han i sit debatindlæg i Altinget kun vil tale om størrelsen på dansk bistand.

Frem for alt skal vi se på sammenhængen mellem udvikling og migration. Det er uhyrligt hvor meget regeringen siger de bekymrer sig om migration, og hvor lidt de gør for at for at mindske behovet for at migrere. Udvikling kommer ikke af almisser på minimums-niveau.

Udvikling er sociale forandringer, som et folk kræver, når de rejser sig mod uretfærdighed og udnyttelse. Lad os rejse os mod den europæiske udnyttelse af udviklingslandene. Lad os se på sammenhængen.

Dokumentation

Debat om bistandsprocentens 40-års jubilæum: Tid til lykønskning eller opsang?

Uden afbrydelser har Danmark nu i 40 år levet op til det skelsættende 0,7-procents-mål, som er FN's anbefaling til minimumsniveauet for udviklingsbistand. 

Derfor spørger Altinget et panel af forskere, ngo'er og politikere, der alle har deres vinkel på dansk udviklingsbistand, bistandsprocenten og dens historie:

Er det tid til lykønskninger eller opsang? Og hvad betyder det, om udviklingsbistanden er på 2, 1 eller 0,7 procent?  

Du er velkommen til at bidrage til debatten. Skriv til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00