Ulla Tørnæs: Digitalt indfødte afrikanere kan springe flere udviklingstrin over

Af Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister

Først og fremmest er jeg glad for, at Altinget igangsætter en debat om teknologi og udvikling under overskriften ”techvelopment”.

Jeg vil gerne invitere alle til at benytte denne debatserie til at give mig indspark på området.

Der er ingen tvivl om, at teknologi og digitalisering kan ændre grundvilkårene på det udviklingspolitiske område. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen af vores samfund vil medføre en transformation af eksisterende produktionsmetoder og traditionelle samfundsstrukturer.

Det er netop et af hovedformålene med det danske teknologi-diplomati: At sikre at digitaliseringen bliver inkluderende, så ingen lande eller regioner sakker bagud.

Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister

Techplomacy ny prioritet
Som et svar herpå har regeringen gjort teknologisk diplomati – eller techplomacy – til et udenrigspolitisk prioritetsområde og udnævnt verdens første tech-ambassadør.

Det har regeringen gjort, fordi vi skal være bedre til at udnytte teknologiens muligheder på tværs af vores internationale indsatser. Og fordi vi skal styrke og udbygge samarbejdet med tech-sektoren, der har en direkte indvirkning på milliarder af menneskers liv.

Derfor sætter jeg som en del af techplomacy-initiativet øget fokus på ”techvelopment” – krydsfeltet mellem tech og udvikling.

Ny teknologi springer udviklingstrin over
Den digitale transformation bevæger sig som en hvirvelvind over verden, og ikke mindst i Afrika går det forrygende stærkt. Afrikanske lande har på nogle områder med ny teknologi mulighed for at springe hele udviklingstrin over.

Lad mig give tre konkrete eksempler:

1. 80 procent af den afrikanske befolkning har i dag en mobiltelefon, og mange afrikanske lande er langt foran Vesten i forhold til at bruge mobiltelefonen som betalingsmiddel. Digitale betalingsservices har ikke bare gjort finansielle services meget billigere, men er også et kæmpe fremskridt for de 66 procent af den afrikanske befolkning, der ifølge Verdensbanken ikke har adgang til en bankkonto.

2. Et andet eksempel på en forholdsvis ny teknologi, der kan være med til at forandre verden, er droneteknologi. Droner kan være helt afgørende i humanitære situationer, hvor de i en katastrofesituation kan nå frem, hvor det ellers kan være umuligt. Med deres kameraer kan de bidrage til en vurdering af behovet for nødhjælp. Droner har også vist sig fantastisk nyttige til at nå ud til fjerntliggende egne med for eksempel medicin og blod.

3. Et tredje eksempel er udviklingen af digitale personregistre og ID-kort. Under min rejse til Ghana i denne uge sammen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) havde jeg blandt andet lejlighed til at lære mere om det store potentiale, som landets nye biometriske ID-kort ”Ghana-Card” har. Det gælder for eksempel i forhold til udvikling af et mere effektivt skattesystem og forbedringer i sundhedssystemet.

“Vi skal være vågne, men ikke jubeloptimister”
En række lovende teknologier er selvfølgelig stadig nye og under udvikling. Det gælder både drone- og blockchain-teknologi. Det er vigtigt, at vi er vågne og opsøgende omkring, hvordan ny teknologi kan anvendes som et redskab til at levere endnu bedre resultater i vores udviklingssamarbejde.

Vi skal selvfølgelig ikke være jubeloptimister. Den teknologiske udvikling medfører også risici og udfordringer. Hvis internetadgang og IT-kundskaber ikke når ud til alle, kan digitaliseringen øge eksisterende ulighed.

Digitaliseringen gør også nogle jobs overflødige og kræver nye kompetencer. Det skal vi være opmærksomme på i vores udviklingssamarbejde, så vi kan arbejde for at modvirke skellene.

Det er netop et af hovedformålene med det danske teknologi-diplomati: At sikre at digitaliseringen bliver inkluderende, så ingen lande eller regioner sakker bagud. Digitaliseringen er en enorm mulighed for at klatre op af stigen. Men også en potentiel kilde til øget ulighed og deraf afledt uro, ustabilitet og migration.      

Tech for både drenge og piger
Digitale færdigheder bliver stadigt mere afgørende. Ifølge FN’s Internationale Telekommunikationsunion (ITU) har 90 procent af verdens jobs allerede et digitalt aspekt.

I mange udviklingslande ser vi en forskel, hvad angår pigers og drenges adgang til og brug af digital teknologi. Det ligger mig særligt på sinde at hjælpe pigerne på vej i forhold til at tilegne sig de nødvendige digitale kompetencer.

Hvis vi fik udlignet denne kønsforskel, ville det ikke bare give piger bedre mulighed for at tage uddannelse og jobs, der er tilpasset fremtidens arbejdsmarked. Det ville, ifølge en analyse lavet af it-virksomheden Intel og konsulentvirksomheden Dalberg, også spille positivt ind på den økonomiske vækst.  

Hvordan hjælper Danmark så Afrikas digitalt indfødte?
Jeg vil gerne være med til at understøtte Afrikas fremvoksende, digitale økosystem. Der er allerede mere end 170 såkaldte ”tech hubs” i Afrika. Den mest kendte er nok iHub i Kenya, hvorfra mere end 150 startups er udsprunget.

Disse hubs giver ikke mindst den unge generation, hvoraf mange er ’digitalt indfødte’, mulighed for at få innovative ideer ud over rampen. Jeg vil gerne være med til at hjælpe de unge iværksættere, der kan og vil skabe lokal vækst og udvikling gennem digitale værktøjer.

Hvordan kan Danmark og udviklingslandene hjælpe hinanden med at høste frugterne af den teknologiske udvikling? Er der områder eller grupper, vi bør beskæftige os særligt med?

Hvilke udfordringer medfører den teknologiske udvikling for udviklingslandene? Hvordan kan Danmark og danske aktører bistå med at imødegå disse udfordringer?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg håber at få et par bud på.