Alzheimerforeningen: Det kommunale selvstyre forhindrer behandlingssucces

Af Nis Peter Nissen
Direktør, Alzheimerforeningen

Otte af ti beboere med en demenssygdom på plejehjem får ifølge Sundhedsstyrelsen negative psykiatriske symptomer.

BPSD kaldes det med en forkortelse for det engelske Behavioral and Psychiatric Symptoms of Dementia. Symptomerne kan medføre en markant forringet livskvalitet for den enkelte og giver ofte store vanskeligheder for personalet på plejehjem.

I den seneste årsrapport for det landsdækkende BPSD-register kan man læse, at siden BPSD-registeret blev indført i 2010, benyttes registeret nu i alle landets kommuner.

Resultaterne taler for sig selv.

Nis Peter Nissen
Direktør, Alzheimerforeningen

BPSD-registret har betydet, at både antallet af personer med BPSD og sværhedsgraden af alle de enkelte psykiatriske symptomer er faldet. Det har markant øget livskvaliteten for de 63.102 personer med demens, der siden 2010 har fået glæde af BPSD-registerets resultater.

Det er en succeshistorie, der vil noget, i Sverige. For det landsdækkende BPSD-register er svensk og ikke dansk.

Succeshistorien kunne dog lige så godt have været dansk. Sundhedsstyrelsen har nemlig haft BPSD-register på prøve i Danmark. Med stor succes. Men efter prøvetiden stoppede historien og dermed succesen. Et nationalt og landsdækkende BPSD-register efter svensk succesmodel blev ikke indført i Danmark.

Hvorfor ikke er et godt spørgsmål?

BPSD-modellen, som metoden kom til at hedde i Sundhedsstyrelsens oversættelse, går i sin enkelthed ud på en videns- og evidensbaseret observation, vedholdende og systematisk opfølgning samt løbende og tilbagevendende registrering.

Personalet foretager systematisk observation
BPSD-modellen kan beskrives i tre trin:

Først foretager personalet på plejehjem en systematisk observation af BPSD-symptomer hos beboerne ved hjælp af en særlig udviklet og forskningsbaseret skala til at vurdere et bredt spektrum af de psykiatriske symptomer, der ses ved demens.

Dernæst drøfter personalet på plejehjemmet i fællesskab resultaterne af vurderingen for at finde mulige årsager til de psykiatriske symptomer. Drøftelsen sker på baggrund af en fast skabelon, der sikrer, at man kommer omkring alle relevante aspekter.

På baggrund af den fælles drøftelse lægges en handlingsplan med initiativer, der skal reducere forekomsten eller sværhedsgraden af de observerede symptomer.

Efter drøftelsen iværksættes de foreslåede initiativer, og de evalueres løbende både af personalet på gulvet og de faglige ledere. Efter tre måneder gentages observationerne og en ny fælles drøftelse, hvor den iværksatte indsats evalueres, og der justeres på eller planlægges nye indsatser og således fremdeles, mens de positive resultater tikker ind på skemaet.

I alle tre trin understøttes BPSD-metoden af et specialdesignet it-system til indtastning af observationer, videndeling og handlingsanvisninger.

Nedbragte BPSD-symptomer
BPSD-modellens prøvetid i Danmark var som sagt en kæmpe succes. 736 danske demenspatienter på 24 plejehjem i fem kommuner i tre forskellige regioner har deltaget i afprøvningen, og resultaterne taler for sig selv:

• 40-procents reduktion i BPSD-symptomer hos patienter med BPSD. Personer med de sværeste symptomer har opnået den største reduktion.
• Korttidsindlæggelser på sygehus er nedbragt med 23 procent.
• Synlige forbedringer i trivsel. Otte af ti medarbejdere vurderer, at beboernes trivsel er forbedret.
• Mindre vold og færre trusler mod personalet.
• Styrkelse af medarbejdernes faglige kvalifikation og viden, så de blandt andet er blevet mere opmærksomme på infektioner og smerter hos beboerne og på unødvendig eller uhensigtsmæssigt medicinforbrug.
• Mindre tidsforbrug på akut opståede problemer og færre situationer med udadreagerende adfærd har givet mere tid til nærvær og positivt samvær med beboerne.
• Tilfredshed med it-systemet, der har givet medarbejderne et brugbart redskab i hverdagen.
• Forbedret arbejdsmiljø, øget jobtilfredshed og større arbejdsglæde hos medarbejderne.

Det hele lykkedes, uden at det kostede en eneste krone ekstra eller en ekstra arbejdstime, ud over hvad der normalt bruges på plejehjemmet.

Faglige eksperter gav "stærk anbefaling"
BPSD-modellens metode ligger endvidere i klar forlængelse af 'National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens', som Sundhedsstyrelsen selv udgav i 2019.

Heri gav Sundhedsstyrelsens faglige eksperter en såkaldt "stærk anbefaling" af anvendelse af systematisk årsagsanalyse i behandling og forebyggelse af nyopstået BPSD med henblik på en individualiseret handleplan.

Men i stedet for at følge Sundhedsstyrelsens egne stærke faglige anbefaling og indføre BPSD-modellen i alle danske kommuner findes beskrivelse af BPSD-modellens succes nu i en 127 sider lang rapport, der som så mange andre rapporter fra Sundhedsstyrelsen samler støv på styrelsens hylder.

Svenskerne har succes med det. Eksperterne i Danmark anbefaler det. Personalet elsker det. Lederne er begejstrede. Økonomer er imponerede. Beboere med og uden BPSD får flere varme hænder, og personer med demens med svære psykiatriske symptomer – ikke at forglemme – får betydeligt forbedret livskvalitet af BPSD-modellens systematiske metode, løbende registrering og vedholdende indsats.