
Aldrig før har så mange grundsten i vores velfærdssamfund været under debat på én gang.
Har vi alle lige adgang til sundhed? Kan vi stole på, at nogen tager sig af os, når vi bliver ældre og har brug for hjælp? Og har vi et retfærdigt pensionssystem, der sikrer alle en rimelig forsørgelse – både før og efter pensionsalderen?
I min verden skal vi kunne svare ja til alle disse spørgsmål, men vejen dertil er lang, fyldt med udfordringer, men også med muligheder. Meget skal lykkes.
På ældreområdet skal vi investere i forebyggelse og satse på ny teknologi som kunstig intelligens. Vi skal støtte de ældres selvstændighed og sikre bedre boliger samt digitale løsninger, der gavner både beboere og plejepersonale. Alt dette kræver investering og vilje – men vigtigst af alt kræver det mennesker.
Om nogle år vil den største generation af sosu-hjælpere og -assistenter gøre klar til at gå på pension. Hvad gør vi ved det?
Altinget Ældre sætter emnet til debat.
Vil du bidrage til debatten, så skriv til Katja Gregers Brock, katja@altinget.dk.
Inden for de næste 10 år går halvdelen af alle sosu’er på pension. Sådan i runde tal. Forestil jer et plejehjem om ti år – med halvt så mange medarbejdere. Hvem hjælper beboerne op om morgenen? Hvem sikrer trygheden?
Det er dét, vi står overfor.
Forleden var Faglige Seniorer vært ved Seniorernes Topmøde på Christiansborg. Formålet var at skabe et dynamisk arbejdsmarked, hvor seniorer selv vælger, hvordan de vil leve.
Og hvorfor er det så vigtigt? Fordi seniorerne er nøglen, hvis vores virksomheder skal vokse, og vores velfærdssamfund skal bestå. Overalt mangler vi hænder. I årevis er seniorer blevet sendt på pension – ofte imod deres egen vilje, alene på grund af deres alder.
Nu er det ikke sådan, at jeg tror, at jeg har løsningen på manglen på sosu'er. For det er en temmelig kompleks udfordring, og der skal sættes ind mange steder. Det er tankevækkende, at næsten ingen sosu’er når folkepensionsalderen, fordi de trækker sig tilbage langt tidligere.
Arbejdsmiljø, kultur og ledelse spiller en afgørende rolle. Plejehjem med højt sygefravær adskiller sig ofte markant fra dem med lavt – og forskellen kan næsten altid spores tilbage til ledelsen.
Men det handler også om kultur. Kommunernes forsøg på at få flere sosu’er på fuldtid er slået fejl, fordi lavtlønnede ofte vægter frihed højere end ekstra løn. Frihed er et personalegode, der skaber balance i livet.
I vores seneste undersøgelse i SeniorKlar har vi spurgt 20.000 seniorer om deres ønsker til seniorarbejdslivet. Svarene viser, at især ansatte i omsorgssektoren ofte er fanget i en "plejesandwich". Det er dem, der bruger flest ulønnede timer på at passe en syg ægtefælle, børn eller børnebørn – samtidig med, at de skal klare deres arbejde.
Lad mig fortælle om ”Jytte”. En erfaren social- og sundhedsassistent, som elskede sit arbejde. Hun havde så meget at give, men ingen spurgte hende i tide. På sin sidste arbejdsdag, klar til efterløn, blev hun for første gang spurgt, hvad der kunne have fået hende til at fortsætte.
Hendes svar? En enkel tirsdag fri til at hente sit barnebarn. Så enkelt var det.
Fleksibilitet og balance er helt afgørende. Og det betyder meget især for de mange kvinder, der trækker sig tilbage før tid. Den forståelse er vigtig, fordi manglen på sosu'er er en bombe under Ældreloven, som netop nu er på vej igennem Folketinget.
Fleksibilitet og balance er helt afgørende. Og det betyder meget især for de mange kvinder, der trækker sig tilbage før tid
Palle Smed
Men jeg tænker også, at en af nøglerne til et bedre arbejdsmiljø ligger i de tværfaglige teams, som set med mine øjne er et af de allermest centrale elementer i den ny ældrelov.
Erfaringer fra både Danmark og Holland viser, at mindre tværfaglige teams skaber større arbejdsglæde og tilfredshed – både blandt medarbejdere, borgere og pårørende.
Muligheden for selv at tilrettelægge sit arbejde skaber altså i sig selv et bedre arbejdsmiljø. Og så giver ligningen pludselig et positivt resultat, som ganske vist ikke løser alle udfordringer, men som vil være en meget vigtig del af den samlede løsning.
I Norge er det norske center for et længere arbejdsliv 10 år foran udviklingen i Danmark. På Seniorernes Topmøde var en af hovedpointerne fra centrets direktør, Kari Østerud, netop, at anerkendende og tillidsbaseret ledelse med en høj grad af selvbestemmelse er helt afgørende for at få seniorerne til at blive lidt længere.
I Faglige Seniorer og SeniorKlar har vi også selv udviklet et nyt værktøj. Seks ud af 10 drømmer nemlig om at udsætte deres pension, men kun hver tredje har haft en samtale med deres nærmeste chef om muligheden. Det går jo ikke.
Derfor tilbyder vi nu rådgivning på Seniorsamtale.dk, hvor seniorer, ledere og tillidsvalgte kan tage hul på de svære emner og få konkrete idéer til fleksible løsninger, der passer til begge parter. Samtalen er tydeligvis svær, når så mange aldrig når at tale sammen i tide.
Samtalen er et klogt sted at starte. Hos modtageren af årets SeniorKlar-pris, GoCollective – det tidligere Arriva – tilbydes alle en seniorsamtale, når de bliver 50. Og når de bliver 60, afvikles samtalen hvert år.
Det har skabt en ny kultur til stor værdi for virksomheden til glæde på medarbejderne og til fordel for samfundet. Hvis alle gjorde som GoCollective, ville vi se en lavine af seniorer på arbejdsmarkedet. Det bør alle virksomheder og kommuner lade sig inspirere af.
Vi har brug for flere seniorer på arbejdsmarkedet, hvor stabilitet og erfaring kan gå hånd i hånd med innovation og fornyelse. Erfaring og ungdom skal mødes og supplere hinanden.
Vi har brug for et samfund, hvor lyst og evner – ikke alder – afgør, hvordan man bidrager. Et Danmark, der hylder erfaring og styrker fællesskabet på tværs af generationer.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer




















