OK-Fonden: Hvis vi vil fastholde sosu’erne, må vi slippe det gamle kontrolparadigme

Krav, fejlfinding og kontrol

Vi kan vælge at gøre en særlig indsats for at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne i ældreplejen i en tid, hvor presset stiger på hele sektoren.

På den ene side kræver det, at vi viser vores kollegaer tillid og påskønnelse. De skal have mulighed for at folde deres faglighed ud, og vi skal skabe plads til, at de kan bruge deres dømmekraft i det daglige.

På den anden side har vi et system, som er baseret på krav, fejlfinding og kontrol. Så – hvor langt vil vi gå? Tør vi slippe det gamle kontrolparadigme og skabe en nyt og mere tillidsbaseret kultur?

I OK-Fonden har vi kontinuerligt fokus på, at den enkelte gør det, den enkelte er bedst til og uddannet til. Vi gør det i rammerne af en overvejelse om, hvad man er frisat til og frisat fra – hele tiden med dyb respekt for vores værdier, den enkeltes dømmekraft og fælles trivsel.

Når det går op i en højere enhed, er vi lykkedes med at skabe et godt sted at arbejde.

Vejen til succes er ikke gratis

Vi kan vælge at åbne op for udenlandsk arbejdskraft i langt større omfang.

På den ene side har vi indset, at vi får brug for hjælp udefra, og vi er klar til at sætte ind med sprogundervisning og introduktion til danske værdier, kultur og faglighed. På den anden side har vi meget stramme regler for udlændinge, som enten står helt i vejen for succes – eller gør ansættelsen uhyre kompliceret.

I OK-Fonden har vi mange dygtige og værdsatte kollegaer, som har begyndt deres ansættelse på særligt tilrettelagte måder, for eksempel med udvidede praktikforløb, ekstra sprogundervisning, mentorordninger, sidemandsoplæring og så videre.

Vi ser et stort potentiale i mere fleksible og forenklede veje ind i faget, hvis vi får fjernet nogle af de begrænsninger, som de nuværende regler skaber. Vejen til succes er ikke gratis – der skal tid og ressourcer til.

Et stort ansvar

Vi kan vælge at intensivere arbejdet med at tiltrække flere ansøgere på uddannelserne og begrænse det store frafald.

På den ene side vil vi gerne "tale faget op" og have så mange som overhovedet muligt ind på sosu-skolerne, også gerne fra de grupper, som er på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet.

Vi ser et stort potentiale i mere fleksible og forenklede veje ind i faget.

Ulrik Ahrendt-Jensen
Administrerende direktør, OK-Fonden

På den anden side kræver arbejdet med vores samfunds mest sårbare grupper, at medarbejderne har veludviklede sociale færdigheder, solid faglighed og et vist mål af personligt overskud. Så, hvordan kan vi forene behovet for både kvantitet og kvalitet?

I OK-Fonden oplever vi for eksempel, at sosu-eleverne kommer med meget forskellige udgangspunkter. Vi har nogle, som kan opleve det overvældende at komme fra skolen ud i plejen og stå med det store ansvar, det er at passe på mennesker, som er helt afhængige af deres hjælp.

Og vi har andre, som kommer med en erhvervserfaring, hvor mange af dem allerede har omsorg "på rygmarven". De kan til gengæld opleve det som en barriere at skulle på skolebænken igen og binde an med teori og boglighed.

Op af skyttegravene

Når vi arbejder med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, er det vigtigt, at uddannelserne og praktikstederne i fællesskab tager højde for forskellige typer elever og deres forskellige forudsætninger. Så støtten fra erfarne kollegaer og ledere udfoldes på mangfoldige måder i vores organisation.

For alle tre dilemmaer (og de mange andre dilemmaer på området) gælder, at vi kun kan løse dem med en stor samtidig og fælles indsats. Det gælder medarbejdere, pårørende, myndigheder, politikere, uddannelsessteder, fagbevægelse, arbejdsgivere og medier.

Der påhviler os et stort ansvar for at se ud over vores eget perspektiv og vores egen historie. Vi skal handle – også selvom vi ikke har alle svarene, og selvom vi måske skal give slip på gamle, hævdvundne positioner, principper, regler og aftaler. Fleksibilitet er det fælles løsen.

Vi skal op af skyttegraven og sætte os fordomsfrit rundt omkring bordet. Det skylder vi fremtiden.