Debat

Professor før ældretopmøde: Kan vi løse problemerne i ældreplejen?

KRONIK: Ældresektoren er præget af forandringer, ressourcemangel og dårlige arbejdsvilkår. Tiden er til at træde et skridt tilbage og se på, hvad vi muligvis kan stille op, skriver professor Tine Rostgaard.

Andelen af medarbejdere, der oplever at have for travlt, er blandt de ansatte i plejebolig steget fra tre ud af ti medarbejdere i 2005 til knap halvdelen i 2015, skriver professor.
Andelen af medarbejdere, der oplever at have for travlt, er blandt de ansatte i plejebolig steget fra tre ud af ti medarbejdere i 2005 til knap halvdelen i 2015, skriver professor.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tine Rostgaard
Professor i socialt arbejde og velfærdspolitik ved Institut for Socialt Arbejde på Stockholms Universitet og ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet

Ovenpå sommerens afsløringer af omsorgssvigt i to plejeboliger er det nok tiden til at træde et skridt tilbage og se lidt nærmere på, hvad der er op og ned i debatten – og hvad vi muligvis kan stille op.

Alle er nok enige om, at de eksempler, der fremkom med skjult kamera i to plejeboliger, viste en uanstændig behandling af ældre borgere. Det var eksempler, der lå langt fra en ældrepleje, som ellers bryster sig af, at værdighed og respekt er kerneværdier og som generelt i andre lande fremhæves som at have en meget høj standard. Men det var også eksempler.

Det er vigtigt at påpege, at der i det daglige er mange ældre i plejebolig, der modtager en pleje, der giver dem gode liv, på trods af fremskreden demens eller andre behov. Og at plejen gives af medarbejdere, som både er engagerede og i forhold til mange andre lande relativt veluddannede.

Problematikkerne er jo ikke unikke for Danmark.

Tine Rostgaard
Professor i socialt arbejde og velfærdspolitik ved Institut for Socialt Arbejde på Stockholms Universitet og ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet

Det har jeg set mange eksempler på, når jeg i mine forskningsprojekter har været så priviligeret at komme rundt med medarbejderne i hjemmeplejen og plejebolig.

Men det er en sektor, der er præget af forandringer, ressourcemangel og dårlige arbejdsvilkår. Forandringerne handler ikke mindst om, at der er et øget pres på ældreplejen.

Der er kommet flere ældre til, og de økonomiske ressourcer er ikke fulgt med. Færre får hjemmehjælp, især til rengøring. Vives undersøgelser viser, at udviklingen ikke skyldes, at de ældre er mere sunde og raske, men skyldes en prioritering af de allersvageste.

Dette betyder i sidste ende selvfølgelig et større pres på plejeboligerne – stik imod intentionerne i "så længe som muligt i eget hjem"-politikken.

Medarbejdermangel er en stor udfordring
Ressourcemangelen handler også om de menneskelige ressourcer, for der ligger en stor udfordring i manglen på medarbejdere i ældreplejen.

For eksempel sagde tre ud af fire kommuner i en undersøgelse af FOA og KL fra 2017, at de manglede kvalificeret arbejdskraft inden for ældreområdet. Det er ikke blevet bedre siden.

Der er også problemer med at fastholde dem, der allerede arbejder i sektoren, ikke mindst fordi mange er oppe i alderen og står på spring for at gå på pension.

Blandt de nye årgange på sundhedsskolerne er der ligeledes problemer med fastholdelse. For eksempel viste en Momentum-analyse fra 2018, at eleverne på social- og sundhedsskolerne springer dobbelt så ofte fra uddannelsen som andre erhvervsskoleelever.

Årsagen til problemerne med fastholdelse og rekrutering kan være mange, men de dårlige arbejdsvilkår er givetvist en af dem. Vi har i vores Nordcare-spørgeskemaundersøgelse fulgt FOA-medlemmerne, som arbejder i ældreplejen i henholdsvis 2005 og 2015.

Her svarer – heldigvis – tre ud af fire medarbejdere, at arbejdet er både interessant og meningsfuldt. Men undersøgelsen viser også en generel stigning i faktorer, der kan være med til at øge stress og en følelse af ikke at slå til.

Det sidste opleves især af de ansatte i plejeboligerne. I 2005 oplevede to ud af ti indimellem at føle sig utilstrækkelig, fordi borgere ikke fik den rette hjælp. Ti år senere er det tal steget til næsten fire ud af ti.

Og man har fået mere travlt. Andelen af medarbejdere, der oplever at have for travlt, er blandt de ansatte i plejebolig steget fra tre ud af ti medarbejdere i 2005 til knap halvdelen i 2015. Det har den konsekvens, at 43 procent af medarbejdere i plejebolig seriøst overvejer at sige op, og det er ikke meget bedre indenfor hjemmeplejen, hvor 42 procent overvejer det samme.

Endelig er der samlet set 27 procent af medarbejderne indenfor ældreplejen, som bekymrer sig over, at lønnen ikke slår til. En problematik, der nok ikke er blevet mindre, efter at man har indført SU i stedet for elevløn på grundforløbet for sosu-elever under 25 år.

Heftige debatter i Finland
Hvad kan vi så stille op? Send flere penge kunne være et godt (og nemt) sted at starte, i og med at de økonomiske ressourcer ikke er fulgt med den demografiske udvikling, men med stadig flere ældre i vores samfund er det måske ikke den mest langtidsholdbare løsning.

Kan vi så mon lade os inspirere af udlandet og ikke mindst vores nordlige naboer? Problematikkerne er jo ikke unikke for Danmark. I Finland har man for eksempel været igennem et år med heftige debatter om manglende kvalitet i ældreplejen.

Her har man fra juli i år besluttet at indføre minimumsnormeringer i ældreplejen. Frem til 2023 indfører man gradvist et krav om, at der skal være 1,4 beboer per medarbejder medregnet dem, der er ansat til at udføre plejeopgaver, selv dem der er på ferie, men ikke inklusiv medarbejdere, der er ansat til at udføre rengøring eller socialpædagogiske opgaver.

Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med de danske opgørelser. En Vive-rapport fra februar i år viste for eksempel en lille forbedring i de gennemsnitlige dagnormeringer i plejeboligerne siden 2017, fra 2,9 til de 2,6 beboere per medarbejdere.

Rapporten viste dog også en forværring i normeringen om natten, som er faldet fra 20,4 til 21,5 beboere per medarbejder. Kan det finske initiativ om minimumsnormeringer så hjælpe os på vej mod en bedre ældrepleje?

Det gør selvfølgelig, at der kommer fokus på grundbetingelsen, at der skal være nok medarbejdere per beboer, men ændrer ikke på problematikken om, at det er svært at finde og fastholde medarbejderne i ældreplejen.

En minimumsnormering som den finske siger heller ikke noget om forholdet mellem ufaglærte og faglærte medarbejdere. Beboere i plejebolig har typisk komplicerede behov, hvor der kræves faglig kompetence for eksempel til at forstå og håndtere mennesker med demens. Her har de nye danske tal fra FOA vist, at andelen af ufaglærte er steget fra 13 procent i 2017 til 19 procent i dag.

Derudover er sammensætning af beboerne væsentlig. I nogle plejeboliger er andelen af borgere med demens relativ høj, og det skal man tage højde for i normeringen.

Læs også

Sverige har fået ældreomsorgsløfte
I Sverige har man da også diskuteret for og imod minimumsnormeringer.

Debatten var også her foranlediget af et TV-indslag om demensafdelinger. Her viste det sig, at der ikke var personale til stede på alle etager om natten – en problematik, som ligeledes er blevet afdækket i Danmark.

I stedet for minimumsnormeringer har man grebet det an på en mindre bindende måde og tydeliggjort i lovgivningen, at der skal være fast personale til stede på alle etager, både dag og nat.

Og man har i maj 2020 vedtaget et større tiltag, Ældreomsorgsløftet, som skal løfte kvaliteten i ældreplejen og ikke mindst kompetencerne hos personalet ved at gøre det mere attraktivt for medarbejderne at tage en videreuddannelse.

Man tilbyder muligheden for at kombinere uddannelse med fortsat at arbejde i sektoren samt en kontrakt om fuldtidsarbejde efter endt uddannelse. Forhåbningen er, at det vil sikre 10.000 nye fuldtidsstillinger.

Men vi kunne også starte i lidt mindre skala og stille skarpt på, hvad der egentlig er god kvalitet, og hvad der skaber værdighed for den ældre borger. Der er mange måder at gøre det på.

Regeringen og KL blev for eksempel i maj sidste år enige om at indføre en række nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen, som fokuserer på funktionsevne, sammenhæng og forudsigelighed samt livskvalitet og tilfredshed.

Indikatorerne skal gøre det muligt at sammenligne kommunerne, men også de enkelte plejeboliger. Det giver således et politisk værktøj til nationalt og lokalt at pege ud, hvor det halter med kvaliteten.

Tanken er ligeledes, at det skal hjælpe de ældre og de pårørende i deres valg af plejebolig, altså en måde, hvor markedsprincipppet lader "kunderne" luge ud i de plejeboliger, hvor der er dårlig kvalitet.

Realiteten er dog, at der ikke er reel valgmulighed for en plads i en plejebolig, og at man ikke bare skifter plejebolig, hvis man er utilfreds med kvaliteten.

Inddrag medarbejderne
De nationale kvalitetsindikatorer baserer sig på, hvad de ældre og deres pårørende oplever.

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi også inddrager medarbejdeerne i disse overvejelser. Dels for at sikre, at deres faglighed kommer til orde, men også for at bidrage til et stadigt fagligt fokus på, hvad den gode kvalitet er, og for at sikre, at etikken er på plads.

En måde at gøre dette kunne være ved introducere enkle faglige redskaber til i det daglige at diskutere og vurdere kvaliteten af den pleje og omsorg, som ydes.

Hertil kunne man anvende Ascot-metoden, som har været anvendt i Hjemmehjælpskommissionen og Ældrekommissionen. Her peges på otte konkrete områder, hvor plejen kan have indflydelse på den ældres livskvalitet som for eksempel, at den personlige pleje gør, at beboeren føler sig ren, pæn i tøjet og præsentabel og i overensstemmelse med, hvad der nu er vigtigt for den enkelte borger.

Med udgangspunkt i Ascot-metoden kunne man udvikle simple redskaber som kortspil eller plancher, som fastholder fokusset på den gode pleje og giver mulighed for løbende faglig debat.

Ligeledes kunne man udvikle simple måleredskaber, som den enkelte medarbejder kunne bruge til at reflektere over, om Elsa på stue fire lige i dag fik en pleje og omsorg, som var i overensstemmelse med det, der nu er vigtigt for Elsa.

Redskaberne skulle bruges til at give et fagligt sprog om, hvad den gode og personcentrerede kvalitet er og også til at kunne vurdere, hvornår noget ikke er godt nok, og hvor der derfor er et legitimt behov for at melde fra overfor kollegaer og leder.

Vigtigt er selvfølgelig, at det ikke ses eller opleves af medarbejderne som (endnu) et dokumentationskrav, og at der afsættes tid til det. Og vi er derfor på ingen måde ude over at snakke videre om, hvordan vi sikrer fortsat tilførelse af økonomiske ressourcer samt fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere i ældreplejen.

Dokumentation

Temadebat: Kan Heunickes topmøde forhindre mere omsorgssvigt i ældreplejen?

Skjulte videooptagelser på plejehjem i Aarhus og Randers har fået borgere, politikere og interesseorganisationer til at debattere forholdene i ældreplejen vidt og bredt.

TV 2 sendte i juli dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', som gennem familiers udsagn og videooptagelserne viste, at to demente borgere på 90 år blev udsat for omsorgssvigt.

Optagelserne fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at indkalde et topmøde, hvor borgere, pårørende, ledere og medarbejdere over to dage skal komme med konkrete forslag til retningen for fremtidens ældrepleje.

Forud for topmødet samler Altinget en række aktører til en temadebat om ældreplejen. Hvordan kan vi forhindre omsorgssvigt i ældreplejen? Hvilke løsninger skal vi satse mere på end andre? Og hvordan undgår vi, at topmødet munder ud i skåltaler fremfor konkrete resultater?

Her er deltagerne:
  • Bettina Graae, medstifter, Værdig Pleje & Omsorg
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jette Skive (DF), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune og formand for KL's sundheds- og ældreudvalg 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Lisbeth Nørgaard, direktør, Danske SOSU-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Tine Rostgaard, professor i socialt arbejde og velfærdspolitik, Institut for socialt arbejde, Stockholms Universitet og Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedsektoren i FOA
  • Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Rostgaard

Professor MSO, Roskilde Universitet og Stockholm Universitet
Ph.d i komparativ socialpolitik

0:000:00