Selveje Danmark: Hverken bureakrati eller ideologi trumfer retten til frit valg

Af Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Frit valg i ældreplejen handler hverken om kommuner eller om andre leverandører på ældreområdet. Det handler grundlæggende heller ikke om konkurrence og økonomi.
Det handler helt fundamentalt om én ting, nemlig om det enkelte menneskes ret til at have indflydelse på sit eget liv, herunder retten til selv at beslutte hvor og med hvem, man ønsker at leve sit liv.
Det er måske en rettighed, som mange tager for givet. Vi bestemmer jo grundlæggende selv, hvor vi vil flytte hen, med hvem vi vil bo og dele vores liv. Men sådan er det jo desværre ikke for alle mennesker i samfundet.
Derfor bør det være op til de ældre at vurdere, hvor de gerne vil leve deres sidste tid. Det er ikke en beslutning, som andre skal tage for dem, fordi det er for besværligt, eller fordi man af ideologiske årsager er imod ikke-offentlige aktører.
Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Det handler i særlig grad om de mennesker, der har brug for samfundets hjælp til at klare sig. Eksempelvis for de handicappede og de plejekrævende ældre. De mennesker har selvfølgelig også retten til et selvstændigt liv.
Den ret – altså retten til et selvstændigt liv – er derfor eksplicit reguleret i FN's handicapkonvention. Af den fremgår det af artikel 19 blandt andet, at "personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre", og disse personer "ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform".
Irriterende rettigheder kan ikke sløjfes
Nu er fokus i denne debat selvfølgelig på ældreområdet og ikke så meget på handicapområdet, men hvis retten til frit at vælge bopæl gælder for handicappede, så gælder det naturligvis også for ældre. Dels fordi mange ældre også er handicappede, dels fordi handicapkonventionen jo tilsikrer handicappede de samme grundlæggende rettigheder som tilkommer andre i samfundet – herunder de ældre.
Nu forlyder det sig, at der lægges op til, at visse frikommuner skal have ret til at sløjfe det frie valg for de ældre, ved blandt andet at stå uden for reglerne om fripleje. Det må antages, at motivet handler om, at de ældres ret til frit valg er bøvlet for kommunerne, at det er svært at planlægge, når ældre og deres pårørende har egne ønsker, og at for mange vil noget andet end det kommunale.
Og det er da muligvis også rigtigt. Selvfølgelig er det lettere, hvis man som offentlig myndighed bare kan bestemme selv. Men hvis man først forfølger det synspunkt, ja hvor ender vi så? Jeg kan i hvert fald pege på mange grundlæggende rettigheder, som ud fra et magthaversynspunkt sikkert er irriterende.
Ikke desto mindre har vi som retssamfund nu engang de rettigheder. Og vi holder fast i dem, hvilket også er årsagen til, at Danmark har tiltrådt FN's handicapkonvention.
Ældres behov er vigtigere end ideologisk kamp
Så når vi nu har en debat om frit valg på ældreområdet, så burde det slet ikke være en debat om, hvorvidt de ældre har frit valg eller ej. Det burde derimod være en debat, der handler om, hvordan vi sikrer, at de ældre har gode veldrevne tilbud at vælge imellem.
Kvaliteten skal være høj, der skal være plads til det levede liv, der skal være respekt og omsorg alle steder. Om den ældre så ønsker at opleve det på et kommunalt plejehjem, tæt på vedkommendes tidligere bopæl, på et friplejehjem tæt på oldebørnene i den anden ende af landet eller på et selvejende plejehjem med et kristent værdigrundlag – ja, det er op til den enkelte ældre, og det er den udfordring, som det frie valg stiller os overfor.
I Selveje Danmark tror vi på, at de selvejende værdibårne plejehjem kan noget unikt. Det er uanset, om de har driftsoverenskomst med en kommune eller er selvejende friplejehjem.
Selvejende friplejehjem udgør i dag cirka 95 procent af alle friplejehjem. Vi tror på, at mange ældre gerne vil nærheden til civilsamfundet, til stærke værdier og deres betydning i praksis. Men vi tror naturligvis også på, at der i kommunerne er utroligt gode plejecentre, der med deres afsæt har lige så meget at byde på.
Derfor bør det være op til de ældre at vurdere, hvor de gerne vil leve deres sidste tid. Det er ikke en beslutning, som andre skal tage for dem, fordi det er for besværligt, eller fordi man af ideologiske årsager er imod ikke-offentlige aktører.
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget














