3F: Behovet for trepartsdialog om at styrke dagpengene er akut

DEBAT: Et tiltrængt løft for dagpengeordningen er én af de opgaver, der ikke kan vente. Og det uanset om eller hvornår vi får et permanent arbejdsmarkedsråd, skriver 3F's forbundsformand, Per Christensen.

Truslen imod fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked bør få alle alarmklokker til at bimle på Christiansborg, skriver 3F's forbundsformand, Per Christensen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Efter et udspil om lønforsikring for en kvart million udvalgte lønmodtagere, der ikke har stor risiko for ledighed, er der – endelig – kommet gang i debatten om konsekvenserne af de sidste 30 års forringelser af dagpengene.

Senest de dramatiske forringelser, der i 2010 blev aftalt af Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative. Det nye privatiseringsudspil kommer i kølvandet på, at flere fagforbund og a-kasser over de seneste år har lanceret et tilbud til cirka 400.000 medlemmer om en supplementsforsikring, der i en kortere periode sikrer et tillæg til dagpengene.

Selv den politisk mest tonedøve har formentlig nu opfattet, at den danske dagpengeordning er i dyb krise – og dermed står Danmarks flexicurity-model for fald. Den har ellers sikret virksomhederne stor fleksibilitet i forhold til at ansætte og afskedige medarbejdere i takt med udsving i ordrebogen.

Truslen imod fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked vil både ramme virksomhederne og lønmodtagerne.
Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Sidste år advarede Dansk Industris daværende direktør da også imod yderligere forringelser af dagpengene. Fleksibiliteten har også sikret lønmodtagerne større chancer for relativt hurtigt at komme i job i tilfælde af ledighed, og dagpengene skulle til gengæld give lønmodtagerne et vist mål af økonomisk og social tryghed, når nu virksomhederne har relativt kort aftræk til en fyreseddel.

Alle alarmklokker bør bimle
Truslen imod fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked vil både ramme virksomhederne og lønmodtagerne. Dermed vil det gå ud over samfundsøkonomien, da mulighederne for vækst og høj beskæftigelse vil være ringere end med den hidtidige fleksibilitet.

Alle alarmklokker bør derfor bimle på Slotsholmen, både i ministerkontorerne og i Folketinget. Opgaven for en ansvarlig regering er at få genskabt trygheden for lønmodtagerne og indledt en dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan man bedst muligt bevarer mest mulig fleksibilitet på arbejdsmarkedet til glæde for både virksomheder, lønmodtagere og samfundsøkonomien.

Denne hasteopgave kan i min optik med fordel drøftes inden for en mere generel ramme, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter drøfter, hvordan en række opgaver bedst løses i det danske samfund.

Hvad sker der med de sociale balancer, når arbejdsmarkedets parter påtager sig ansvaret for at løfte opgaver inden for overenskomstrammerne?

Det offentlige skal løfte behov for kompetenceløft
Her er et andet aktuelt eksempel jo det store ansvar, som vi har løftet med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, der sikrer langt de fleste danskere en hæderlig levefod som pensionist. Desværre hjælper det ikke de danskere, der i store dele af deres tilværelse befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Ved de seneste fornyelser af overenskomsterne har parterne også prioriteret opbygningen af kompetence- og uddannelsesfonde, så den nødvendige efteruddannelse af medarbejderne kan komme mere i fokus ude på virksomhederne.

Her vil behovet for et uddannelses- og kompetenceløft til de ledige og til danskere, der i en periode er uden for arbejdsmarkedet, skulle løftes af det offentlige. Erhvervsuddannelser og praktikforløb, arbejdsmarkedsuddannelser, voksen- og efteruddannelser er andre temaer, hvor en løbende trepartsdialog vil være gavnlig.

Læs også

Ny debat: Har fagbevægelsen tabt kampen om den universelle velfærdsstat?

Drøft løbende ansvar og finansiering af opgaver
Generelt bør ansvaret for og finansieringen af opgaver, der kommer både virksomheder, lønmodtagere og samfundet generelt til gode, løbende kunne drøftes mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen.

Der kan være behov for reformer af den hidtidige praksis, hvilket er særdeles tydeligt med henvisning til dagpengereglerne og det svækkede tryghedsniveau.

På andre områder er der måske snarere behov for justeringer af den hidtidige praksis, og for nogle temaer – eksempelvis seniorerne på arbejdsmarkedet – er der god brug for en dialog om, hvilke opgaver der bør løses af hvem.

Arbejdsmarkedets parter skal naturligvis fortsat i vid udstrækning selv regulere arbejdsmarkedet, som vi med succes har gjort det i langt over hundrede år. Men lovgivningen har på mange områder indflydelse på rammerne for arbejdsmarkedet.

Iværksæt forslag om permanent arbejdsmarkedsråd
Derfor håber jeg også, at regeringen vil iværksætte et af Socialdemokratiets tidligere forslag om et permanent arbejdsmarkedsråd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for det politiske system.

Rådet var i forslaget tiltænkt flere væsentlige roller, både som rådgivende organ for relevante myndigheder og som et forum for selvstændige initiativer med hensyn til analyser og undersøgelser af udfordringer og udviklingsmuligheder for den danske model.

Efter 3F's opfattelse er der et stort behov for at komme i gang med dialogen og arbejdet i et sådant permanent arbejdsmarkedsråd. Rådet skal sørge for at forsvare de danske virksomheders konkurrenceevne og vores velfærd og løn- og arbejdsvilkår, og det skal fremme løft i produktiviteten og trygheden på det danske arbejdsmarked.

Et tiltrængt løft for dagpengeordningen er én af de afgørende opgaver, der ikke kan vente. Og det uanset om – eller hvornår – vi får et permanent arbejdsmarkedsråd.

Dokumentation

Temadebat: Har fagbevægelsen tabt kampen om den universelle velfærdsstat?

Flere forskere vurderer, at velfærdsstaten står afpillet og næsten uigenkendelig tilbage.

Baggrunden er, at næsten 400.000 danskere har forsikret sig mod arbejdsløshed gennem a-kasser, fagforeninger og andre udbydere på det private marked. Dermed kan de opretholde en indtægt, der næsten er på niveau med deres hidtidige løn.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, om fagbevægelsen ved at satse på kollektive lønforsikringer har tabt kampen om den universelle velfærdsstat.