3F: Den politiske vision om juniormesterlære i folkeskolen vil næppe blive en succes

Manglende løngevinst ved juniormesterlære

Hvis vi først ser på forslaget om juniormesterlære: Af lovforslaget fremgår det, at eleverne i juniormesterlære ikke må modtage nogen former for løn, men der er intet svar på, hvordan det harmonerer med reglerne for de unges arbejdsmiljø.

Derudover er det den enkelte skoleleder, der skal føre tilsyn med, at det hele går efter planen. Selvom vi generelt har stor tiltro til skolelederne, så tvivler vi meget på, om skoleledernes spidskompetencer ligger på eksempelvis arbejdsmiljøreglerne for de unge.

Dertil kommer, at der er en overhængende risiko for, at når de unge i juniormesterlære arbejder gratis, vil det udkonkurrere de unge, der tager sig et lønnet fritidsarbejde efter skole.

Det er dog umiddelbart positivt, at noget af forløbet kan foregå på den lokale FGU eller på en erhvervsskole, hvor eleven både kan få styrket sine praktiske og almene evner.

Endelig lægger loven op til, at juniormesterlære-eleverne kan tages helt ud af deres normale klasse, og i stedet gå i skole tre-fire dage i en helt separat klasse, hvor kommunen samler juniormester-eleverne.

Der er en overhængende risiko for, at når de unge i juniormesterlære arbejder gratis, vil det udkonkurrere de unge, der tager sig et lønnet fritidsarbejde efter skole.

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

3F ser indledningsvis positivt på, at der kan skabes juniormesterlære-klasser på de enkelte skoler. Men det er under det klare forbehold, at der foreligger klare planer, som sikrer, at der er faglig progression i undervisningsforløbet.

For få virksomheder tilbyder lærepladser

Men som nævnt rejser forslaget stadig en del bekymringer, som skal afklares, inden det skal møde virkeligheden.

Hvad skal/må eleverne egentlig lave i virksomhederne? Er det for eksempel meningen, at de skal kunne passe flaskeautomaten i supermarkedet gratis to dage om ugen? Hvordan sikres det, at ordningen ikke fortrænger lønnet arbejdskraft? Og skal de have arbejdsmiljøregler som lærlinge, der både må bruge motorsave, servere shots for berusede gæster, håndtere farlige kemiske stoffer?

Dertil bør det overvejes, om der ikke skal indføres en aflønning til eleverne – idet løn jo faktisk er en del af pointen og stoltheden ved arbejde. 

Når det kommer til antallet, så har regeringen et meget højt ambitionsniveau med ordningen. De forestiller sig, at det skal være i omegnen af hver 20. elev, der skal være juniormesterlæreelev – eller én i hver klasse.

Men trods det ulønnede element er der desværre næppe mange virksomheder, der vil kaste sig ud i det. Det skal blandt andet ses i lyset af, at virksomhederne stadig er meget – og uacceptabelt – langt fra at stille det nødvendige antal lærepladser til rådighed.

Til trods for at virksomhederne nærmest dagligt i medierne skriger på faglært arbejdskraft, så er der ifølge undervisningsministeriet lige nu 17.397 unge mennesker, som står som synlige elevprofiler, og dermed søger en læreplads, og det er ikke ordentligt.

Hvis ovennævnte problemstillinger ikke løses i den kommende lovbehandling, bliver ordningen nok nærmere en lille ubetydelig parentes i stedet for at løse de udfordringer, mange unge har med den alt for boglige skole – som jo i sidste ende også er regeringens ambition.

Ulighedsskabende praktikproces 

Hvis vi dernæst ser på den obligatoriske erhvervspraktik er den i udgangspunktet også en rigtig god ide, men den rammer desværre på væsentlige områder heller ikke helt skiven.

Det er cirka 30 procent af eleverne i dag, der ikke kommer i erhvervspraktik, og hvis ikke der indbygges obligatorisk hjælp til eleverne, når de skal ud at finde en praktikplads, så er der en overhængende risiko for, at dette alt for lave procenttal ikke forøges.

I fremtiden, som i dag, er det i første omgang elevens/forældrenes ansvar at finde en praktikplads, hvilket klart er til fordel for de ressourcestærke familier med omfattende netværk.

Trods det ulønnede element er der desværre næppe mange virksomheder, der vil kaste sig ud i det.

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Hvis det ikke lykkes for dem at finde en praktikplads, bliver det skolelederens ansvar at finde nogle nød-pladser til dem, det ikke lykkes for. Det kan eksempelvis betyde, at eleven derfor bliver nødsaget til at gå med skolens tekniske personale, hvilket fremgår af lovforslaget.

Det er bestemt ikke godt og ambitiøst nok.

Vi foreslår derfor, at det pålægges kommunerne at etablere en samlende enhed, der via lokale samarbejder finder erhvervspraktik til alle med udgangspunkt i elevernes ønsker og nysgerrighed. I 3F hjælper vi gerne til lokalt, hvis der er elever, der vil prøve kræfter med vores brancher.

Kommunale enheder vil også kunne arbejde tværkommunalt, når eleven ønsker praktik indenfor brancher, der ikke står stærkt kommunalt.

I 3F var vi fulde af begejstring, da aftalen om juniormesterlære og erhvervspraktik blev indgået. Men der er desværre stadig alt for mange afgørende spørgsmål, der lige nu blæser ubesvaret i vinden.

Derfor anbefaler 3F, at regeringen og Folketinget sætter lovmøllen ned i gear og får styr på de basale elementer i juniormesterlære-ordningen og obligatorisk erhvervspraktik, inden de trykker på den grønne "ja-knap."