3F: Private lønforsikringer øger uligheden og forskellene

DEBAT: Private forsikringer skaber et a-hold og et b-hold. Løsningen ligger i vores fælles, solidariske dagpengesystem, skriver faglig sekretær og a-kasseleder i 3F.

Vores medlemmer oplever ikke længere, at dagpengene kan give den økonomiske sikkerhed, som de forventer, skriver Jesper Netsov og Dennis Birger Hejl fra 3F.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Netsov og Dennis Birger Hejl
Faglig sekretær og a-kasseleder i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København (BJMF)

I vores fagforening ringer telefonen tit, særligt i krisetider som under coronaen. Men de senere uger har medlemmerne ringet med spørgsmål, som vi ellers stort set aldrig hører – nemlig om lønforsikring.

For de fleste af vores medlemmer vil en privat lønforsikring som tillæg til dagpenge ikke være relevant. Tænketanken Cevea har for nylig dokumenteret, at lønforsikring ikke er en løsning for alle. De supplerende lønforsikringer er præget af meget store forskelle i priser og vilkår.

Den dyreste forsikring er mere end ti gange dyrere end den billigste. De billigste forsikringer har den bedste dækning.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forsikringsselskaberne er forretninger, som er nødt til at kalkulere med folks risiko for at blive ledige. Er risikoen lav – så er forsikringen billig og bedre. Og omvendt.

Lukket land for mange
Derfor kan mange af BJMF's medlemmer slet ikke tegne en supplerende lønforsikring. Eller den vil blive alt for dyr.

De fleste forsikringer kræver 12 måneders arbejde med højst 14 dages sammenhængende ledighed. Så er lønforsikring lukket land for rigtig mange.
Jesper Netsov og Dennis Birger Hejl
Faglig sekretær og a-kasseleder i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København

Mange af vores medlemmer er nemlig ledige en gang imellem. Det ligger i naturen i deres brancher, at der for eksempel er sæsonudsving, vejrlig eller andet.

Det samme gælder mange andre lønmodtagere. Det fremgår af analysen fra Cevea, at de fleste forsikringer kræver 12 måneders arbejde med højst 14 dages sammenhængende ledighed. Så er lønforsikring lukket land for rigtig mange.

Læs også

Peter Hummelgaard: Jeg er åben for at begrænse private lønsikringer

Debat

Skaber a-hold og b-hold
At spørgsmålet nu dukker op, undrer os derimod ikke. For igennem en årrække er dagpengene blevet udhulet, når man sammenligner med lønnen.

Det vil sige, at dagpengene dækker dårligere og dårligere, når vi bliver ledige, i forhold til det, som man er vant til. Måske er der ikke noget at sige til, at man overvejer at tegne en forsikring, der kan give lidt ekstra på kontoen.

Men det er bare ikke løsningen. Løsningen ligger i vores fælles, solidariske system: Dagpengene. Private forsikringer skaber derimod et a-hold og et b-hold og giver mere ulighed og forskelle.

Dagpengesystemet er den kollektive forsikring, hvor vi alle forsikrer os og betaler det samme uanset fag og uanset vores risiko for at blive ledige. Det er dagpengene, der skal betale regningerne og rugbrødet i butikken, når vi bliver ledige.

Når vi bliver ringet op i dag, er det, fordi vores medlemmer ikke længere oplever, at dagpengene kan give den økonomiske sikkerhed, som de forventer.

Dagpengesystemet er stærkt, men skal det fortsat være det, så skal det styrkes. Det kræver, at udhulingen stopper. Dernæst skal dækningen genoprettes.

Ellers begynder systemet at smuldre, og det er der ingen, der har interesse i.

Politik har aldrig været vigtigere