Debat

A-kasser: Ny Ase-forsikring er en farlig konsekvens af politisk ligegyldighed

DEBAT: Ase's nye private lønforsikring er et frontalangreb på den bredt dækkende arbejdsløshedsforsikring, som i forvejen er presset, skriver Danske A-kassers formand, Torben Poulsen.

ASE’s nye private lønforsikring kan blive dyr for statskassen, skriver formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen.
ASE’s nye private lønforsikring kan blive dyr for statskassen, skriver formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen.Foto: Pressefoto/Dansk Metal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

Ase markedsførte i går under stor pressebevågenhed en ny privat lønforsikring som alternativ til den almindelige arbejdsløshedsforsikring i a-kassen. 

Det lokkende tilbud er, at man kan få en langt højere ydelse ved ledighed for samme pris som i a-kassen. Og så slås der også på, at man slipper for rådighedssamtaler med videre i a-kassen og for at gå til samtaler og blive udsat for "aktiveringsforanstaltninger" i jobcentret. I stedet skal man blot mødes med en karrierecoach hos Ase.

Grunden til, at det kan lade sig gøre, er, at forsikringen kun tilbydes til faggrupper, som har en meget lav ledighed. For eksempel sygeplejersker, skolelærere og ingeniører. 

Vi er simpelthen nødt til at få politikerne på banen – de må få øjnene op for, at de er ved at nedbryde vores flexicurity-system, og så må de få stoppet udhulingen hurtigst muligt.

Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

Desuden begrænser man målgruppen til kun at gælde de 35- til 58-årige, og man stiller krav om stort set uafbrudt beskæftigelse de seneste to år inden indmeldelsen. 

Derudover holder man prisen nede, ved at grundmodellen til den billigste pris kun dækker et halvt år. For en merpris kan man dog få dækning i et år. Den normale a-kasseforsikring dækker op til tre års ledighed.

Dybt bekymrende
Hos Danske A-kasser er vi dybt bekymrede over perspektiverne i det nye tilbud. 

Den nye Ase-forsikring er en farlig konsekvens af politikernes ligegyldighed over for dagpengesystemet. 

I forvejen har vi set en vækst i antallet af frivillige/kollektive tillægsforsikringer, som lægger sig oven i den almindelige forsikring. Der er op imod 400.000, der er omfattet af disse.

Men de er typisk kendetegnet ved, at alle inden for en faggruppe – senest HK Privat – kan være med i ordningen på samme vilkår. Men sådan er Ase's nye tilbud jo ikke skruet sammen. De har i stedet udviklet en vare, som kun tilbydes til dem, som meget sjældent er ledige. 

De grupper ønsker Ase at tiltrække fra de andre a-kasser, der så kan stå tilbage med alle de medlemmer, som ikke kan komme i nærheden af den slags lønforsikringer, fordi de er i brancher, som bliver berørt af ledighed. 

På den måde bliver det et frontalt angreb på den bredt dækkende solidariske arbejdsløshedsforsikring, som i forvejen er presset.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke skyder på de personer, som vælger at tegne de nye typer forsikringer. Tværtimod er det fuldt forståeligt, at danskere, der ser dagpengene blive mindre og mindre værd, føler sig nødsaget til at sikre sig bedre økonomisk, hvis de skulle blive fyret. 

Og det er klart, at der i lyset af den udhuling, der er sket af dagpengenes kompensationsgrad, er klangbund for den slags ordninger.

Så set i lyset af den stadig ringere dækningsgrad har vi i Danske A-kasser fuld forståelse for, at nogle faglige organisationer vælger at tilbyde kollektive tillægsforsikringer.

Læs også

Risiko for politisk alibi
Men vi er ærlig talt også bekymrede for, at de giver et politisk alibi for ikke at gøre nok for at få rettet op på den udhuling, der er sket af dagpengene.

Vi er simpelthen nødt til at få politikerne på banen – de må få øjnene op for, at de er ved at nedbryde vores flexicurity-system, og så må de få stoppet udhulingen hurtigst muligt.

En udhuling, som i øvrigt fortsætter med cirka en procent årligt de næste fire år. Det er allerede besluttet som følge af skattereformen fra 2012.

Det er også et problem, at de faggrupper, der ikke er så heldige at have en relativt lav ledighed, slet ikke har mulighed for at lave kollektive tillægsforsikringer. Og derudover går Ase's tilbud så langt videre, idet de laver en kraftig indsnævring af målgruppen.

Ase kalkulerer med, at de kan tiltrække cirka 250.000 medlemmer, som dropper deres a-kasse til fordel for det nye tilbud. For a-kasserne vil det selvfølgelig betyde færre kontingentindtægter, og da det er indtægter fra medlemmer, som sjældent er ledige, vil det presse prisen (administrationsbidraget) op for dem, der er tilbage i a-kassen. 

Det skyldes det enkle forhold, at alle betaler administrationsbidrag, men pengene bruges på at hjælpe dem, der er ledige.

Dyrest for statskassen
Men Ase's model vil blive allerdyrest for statskassen. 

For den største del af a-kassekontingentet er det såkaldte statsbidrag (4.224 kroner i 2020), som går direkte i statskassen. Hvis 250.000 dropper a-kassen, mister staten over en milliard kroner i indtægter, men sparer ikke ret meget i dagpengeudgifter, da de pågældende personer jo netop er kendetegnet ved, at de sjældent er ledige.

Og lige så vigtigt er det at være opmærksom på, at man kan gøre sig selv en bjørnetjeneste med den nye forsikring. For så længe ledigheden er lav, og man lever op til betingelserne, kan det måske betale sig. Men når vi igen rammes af en krise eller dårligere konjunkturer, så vil prisen stige betragteligt, og færre vil få lov til at være med i Ase's ordning. 

Samtidig skal man være opmærksom på, at hvis man er så uheldig at blive ledig længere end det halve år, der gives dækning i, så står man altså uden en krone i indtægt eller må i bedste fald klare sig for kontanthjælp.

Dokumentation

Temadebat: Har fagbevægelsen tabt kampen om den universelle velfærdsstat?

Flere forskere vurderer, at velfærdsstaten står afpillet og næsten uigenkendelig tilbage.

Baggrunden er, at næsten 400.000 danskere har forsikret sig mod arbejdsløshed gennem a-kasser, fagforeninger og andre udbydere på det private marked. Dermed kan de opretholde en indtægt, der næsten er på niveau med deres hidtidige løn.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, om fagbevægelsen ved at satse på kollektive lønforsikringer har tabt kampen om den universelle velfærdsstat.

Her er aktørerne:
  • Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre
  • Jacob Holbraad, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Per Christensen, formand, 3F
  • Samira Nawa, beskæftigelsesordfører, Radikale
  • Simon Tøgern, formand, HK Privat
  • Thomas Enghausen, næstformand, FOA
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser.

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Direktør, Sydporten P/S, formand, Danmarks beskæftigelsesråd, forbundsrådgiver, Dansk Metal
maskinarbejder

0:000:00