AE: Intet behov for at lempe regler for udenlandsk arbejdskraft

DEBAT: I stedet for at sænke beløbsgrænsen bør danske virksomheder ansætte flere lærlinge, oprette flere fuldtidsstillinger og opsøge arbejdskraft inden for EU's grænser, skriver Emilie Agner Damm, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Af Emilie Agner Damm
Senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Regeringen og flere arbejdsgiverorganisationer har i fællesskab slået på tromme for at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft.

Konkret har det været fremme at lempe beløbsordningen. Beløbsordningen betyder, at udenlandske arbejdstagere uden for EU i dag skal tjene knap 418.000 kroner for at kunne arbejde i Danmark. Godt halvdelen af fuldtidsbeskæftigede faglærte tjener i dag mere end dette niveau.

Arbejdsmarkedet er ikke under pres
Argumentet for at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft er ofte, at der er pres på arbejdsmarkedet i Danmark, og at vi mangler arbejdskraft. Før vi diskuterer værktøjskassen og løsningsmuligheder, er det vigtigt at se nærmere på problemets omfang.

De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Det har selvfølgelig øget presset på arbejdsmarkedet, men vi er endnu langt fra et uholdbart niveau.

Helt overordnet så er accelererende lønstigninger ét af de vigtigste symptomer på mangel på arbejdskraft. Når arbejdsmarkedet er presset, vil det være en af de vigtigste advarselslamper, der blinker. På trods af den stigende beskæftigelse, er dette fænomen fraværende.

Konklusionen må derfor være, at der er kommet gang i det danske arbejdsmarked, men at vi ikke er et sted, hvor der er så meget pres på, at der er behov for at ændre reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Der findes nemlig andre løsninger end at lempe beløbsordningen.

Virksomhederne har mange muligheder
Virksomhederne har allerede i dag en bred vifte af muligheder for at skaffe mere arbejdskraft. Her er tre konkrete forslag, som virksomhederne kan benytte:

  1. Antallet af job er steget med cirka 150.000 de sidste fem år. Mere end halvdelen af jobfremgangen er deltidsjob. Tal fra LO viser, at 196.000 lønmodtagere gerne ville arbejde flere timer, hvis de fik muligheden. Før arbejdsgiverne henter mere udenlandsk arbejdskraft ind, kan de jo begynde med at oprette flere fuldtidsstillinger. Det er arbejdskraft, der kan levere fra dag et.
  2. Et andet sted, arbejdsgiverne kan kigge, er mod lærlinge. Der er tusindvis af unge, der i dag ikke kan få en læreplads i en virksomhed. Det til trods for, at arbejdsgiverne råber om mangel på arbejdskraft. Det burde ligge dem lige for at ansætte flere lærlinge.
  3. Ud over den arbejdskraft, der allerede er til rådighed i Danmark, så kan arbejdsgiverne faktisk allerede i dag kigge mod udlandet. Der er fri bevægelighed for arbejdstagere inden for EU's grænser. På det europæiske arbejdsmarked er der omkring 250 millioner personer, og der er cirka 20 millioner ledige i EU. Disse personer er ikke omfattet af beløbsordningen og kan frit tage et job i Danmark. Alligevel er de danske virksomheder blandt dem, der slår færrest ledige job op i den europæiske jobdatabase, Eures.

Kort og godt har virksomhederne i dag mange muligheder – både nationalt og internationalt, for at få mere arbejdskraft.

Beløbsgrænsen bør være en ordning, som virksomheder kan anvende til at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft fra lande uden for EU. I stedet for at sænke beløbsgrænsen kan virksomhederne ansætte flere lærlinge, oprette flere fuldtidsstillinger og blive bedre til at opsøge arbejdskraft inden for EU's grænser, hvor der allerede i dag er fri bevægelighed for arbejdstagere.

Forrige artikel LO om #MeToo: Vi skal have en konvention mod vold og chikane LO om #MeToo: Vi skal have en konvention mod vold og chikane Næste artikel Dansk Metal: Rigide regler blokerer for fastholdelsesfleksjob Dansk Metal: Rigide regler blokerer for fastholdelsesfleksjob