AE: Mere udenlandsk arbejdskraft vil presse de ufaglærte

DEBAT: Langt størstedelen af den udenlandske arbejdskraft findes i ufaglærte og faglærte job. Vi bør derfor satse på at opkvalificere de ledige, så de får de rette kompetencer, skriver Emilie Agner Damm, senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af Emilie Agner Damm
Senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Selvom udenlandsk arbejdskraft overordnet set bidrager positivt til den danske økonomi, kommer det ikke alle til gode.

Mange af de udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde, er i den arbejdsdygtige alder. Her trækker man typisk mindre på de offentlige udgifter, samtidig med at man bidrager til de offentlige finanser gennem skatteindbetalinger. Det er positivt.  

Mange glemmer dog en variabel i ligningen: Selvom udenlandske arbejdstagere bidrager positivt til samfundskagen, er det nemlig ikke alle, der får lige del i gevinsten.

De økonomiske vismænds omfattende analyse fra foråret 2017 peger på, at beskæftigelsen for ufaglærte og til dels faglærte svækkes, når andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet stiger. Jo flere udenlandske arbejdstagere der er, jo sværere er det for en ufaglært dansker at finde beskæftigelse.  

Vismændenes analyse viste, at det især er blandt udenlandske arbejdstagere fra de 13 nye EU-lande, at der er sket en stigning i antallet i løbet af de seneste 10 år. Denne gruppe af udlændinge har typisk manuelt arbejde. Faktisk er andelen af udlændinge fra et af de 13 nye EU-lande, som varetager manuelt arbejde omkring fem gange højere end blandt indfødte danskere.

Med et økonomisk begreb kaldes den udenlandske arbejdskraft en substitut for dansk ufaglært arbejdskraft. Det betyder, at når der kommer mere af den ene, vil man opleve en tilbagegang i den anden. Dette er også forklaringen på, at den udenlandske arbejdskraft presser de danske ufaglærte ud af beskæftigelse.  

110.00 arbejdsløse står klar
I AE har vi tidligere vist, at omkring to tredjedele af den nytilkomne udenlandske arbejdskraft er koncentreret i én procent af de danske virksomheder.

Det er især inden for rengøring og landbrug, at nogle virksomheder har meget nytilkommen arbejdskraft ansat.

Størstedelen af disse virksomheder går igen i statistikken år efter år. Det tyder altså på, at nogle virksomheder har det som forretningsmodel at rekruttere arbejdskraft uden for Danmarks grænser.

Omvendt kan langt størstedelen af de andre danske virksomheder godt rekruttere arbejdskraft i Danmark.

I dag har vi omkring 110.000 registrerede arbejdsløse i Danmark. Skjult bag arbejdsløshedstallene er der dog yderligere omkring 50.000 personer, som ikke er registreret som arbejdsløse, men som reelt er arbejdsløse. Denne gruppe af skjulte ledige omfatter blandt andet arbejdsløse, som ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp.

Det er alle personer, der umiddelbart står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet og varetage et job. I stedet for at fokusere på at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, skal vi satse på at opkvalificere de ledige, så de har de rette kompetencer til at varetage nogle af de job, hvor arbejdsgiverne har brug for arbejdskraft.  

Det er klart, at man ikke fra den ene dag til den næste kan opkvalificere en ufaglært ledig til for eksempel IT-specialist eller hjertekirurg, men når vismændenes analyse viste, at langt størstedelen af den udenlandske arbejdskraft findes i ufaglærte og faglærte job, er vejen ikke længere, end at det kan lade sig gøre inden for en overskuelig fremtid.

Ved at investere i de ledige, sikrer vi, at de ufaglærte, som mister deres job som følge af øget udenlandsk arbejdskraft, hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsgiverne mangler specialister, kan de hente arbejdskraften fra hele kloden, sådan som reglerne er i dag.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Vi er på den, hvis polakkerne rejser hjem Dansk Byggeri: Vi er på den, hvis polakkerne rejser hjem Næste artikel 3F: Virksomheder har glemt, hvordan de rekrutterer 3F: Virksomheder har glemt, hvordan de rekrutterer
  • Anmeld

    Ulla Andersen · Cand.scient.pol.

    TAK AE - fakta er vigtige i debatten og gerne meget mere

    Der sker omvæltninger på jobmarkedet, som vi nok kun ser begyndelsen på. Hvad sker der når de anstændige virksomheder ikke kan konkurrere med de uanstændige. En tømmermester forklarede mig engang: "Jeg kan konkurrere med bedre kvalitet og god planlægning, men jeg kan ikke konkurrere med at de ikke har en familier, de også skal tage sig af i weekenden".
    Jeg frygter for de almindelige ordinære jobs til en almindelig anstændig løn forsvinder til fordele for opgavekontrakter uden sikkerhed og alle mulige måder at undgå at bidrage til fællesskabets sikkerhed og opkvalificering, I 90'erne brugte vi omstilling som aktivt redskab til regionale løsninger. I dag piskes arbejdskraften rundt med parolen - vi nægter at anerkende. De nægter at anerkende at familier ikke etablere sig alene for at være kød for kapitalen, men med et ønske om et liv - et anstændigt liv.