Ældre Sagen: Regeringen løser ikke samspilsproblemet for 350.000 folkepensionister

Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Regeringen ønskede oprindeligt at gennemføre historiske skattelettelser. I stedet er det endt med en historisk diskrimination af mere end 350.000 folkepensionister.

Det er konklusionen, efter regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2017 og februar 2018 har indgået to aftaler, der ”målretter” aldersopsparingen og giver ekstra skattefradrag til erhvervsaktive for deres indbetalinger til pension.

Regeringen siger, at den hermed har løst samspilsproblemet, men aftalen forbigår at løse samspilsproblemet for nuværende folkepensionister.

De har det sort på hvidt fra Finansministeriet, at de har været til grin, når de i årenes løb har indbetalt til en pensionsordning. Det eneste, de får, er 0,02 procent i skattelettelser – svarende til cirka 10 øre om dagen.

Urimelig forskelsbehandling
Med denne ”løsning” på samspilsproblemet sikrer Finansministeriet sig danskernes fortsatte pensionsindbetalinger.

Mange overser, at de samspilsramte pensionister har beskedne pensioner, som slet ikke kan måle sig med de pensioner, erhvervsaktive sparer op i disse år.

Bjarne Hastrup

Dermed kan staten spare mange penge ved modregning i folkepensionen i fremtiden. Og arbejdsmarkedets parter, der også sidder i pensionsselskabernes bestyrelser, slipper for at skulle ændre på de overenskomstbestemte pensionsindbetalinger.

Tilbage står nu cirka 350.000 pensionister, der fortsat må leve med en ”brandbeskatning” af de penge, som de på foranledning af politikere og arbejdsmarkedets parter har sparet op gennem deres arbejdsliv. Mange betaler højere marginalskat end topskatteydere, selvom deres indtægter er langt mindre.

Et alvorligt indgreb i den enkeltes økonomi
Det er en urimelig forskelsbehandling, som rammer en del af befolkningen, der i forvejen i den seneste årrække har haft en mindre stigning i den disponible indkomst end de erhvervsaktive aldersgrupper.

Mange overser, at de samspilsramte pensionister har beskedne pensioner, som slet ikke kan måle sig med de pensioner, erhvervsaktive sparer op i disse år.

Derfor kan modregningen i de sociale ydelser være et alvorligt indgreb i den enkelte pensionists økonomi. Modregningen går faktisk allerede i gang for folkepensionister, der får udbetalt mere end 20.500 kroner om året. Det er ikke meget mere end den gennemsnitlige ATP, så mange med små arbejdsmarkedspensioner er udsat for høj modregning.

Nedsæt aftrapningen af pensionstillægget
Ældre Sagen har foreslået, at samspilsproblemet bedst løses ved at reducere modregningen for eksempel ved at nedsætte aftrapningen af pensionstillægget til det halve. Den løsning koster 2,5 milliarder kroner, hvilket Finansministeriet har bekræftet.

Det vil løse samspilsproblemet både for nuværende pensionister og for de erhvervsaktive, og det er mere enkelt end nye skattefradrag.

I stedet er der nu udsigt til, at et flertal i Folketinget vælger en løsning, der ikke tilgodeser de godt 350.000 folkepensionister, der bliver modregnet i enten ældrecheck eller pensionstillæg, fordi de selv har sparet op i en pensionsordning med løbende udbetaling.

Dem skylder politikerne at kompensere, så de ikke fortsat er til grin for deres egne penge. For de straffes med en modregning på cirka 58 procent, når skat og aftrapning lægges sammen.

Urimeligt at borgere fortsat snydes
I den afsluttende rapport fra Arbejdsmarkedspensionsudvalget, der dannede grundlaget for indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne i begyndelsen af 90’erne, blev det understreget, at det var en forudsætning for en succesfuld indførelse af obligatoriske pensionsindbetalinger, at lønmodtagerne opfattede indbetaling til pension som ligeværdig med udbetalt løn. Det forudsatte blandt andet en løsning af samspilsproblemet.

Men udviklingen siden dengang er gået i den modsatte retning.

Der er gennemført ændringer, som har gjort samspilsproblemet større for mange af de, der begyndte at indbetale til en pensionsordning i 90’erne.

Det er ikke rimeligt, at de fortsat skal snydes, når man omsider vil løse problemet for de nuværende erhvervsaktive.