Akademikerne: Det psykiske arbejdsmiljø bør sikres med ny national strategi

Valget er slut, og mens det nye Folketing indfinder sig, og en ny regering kommer på plads, vil Akademikerne gerne komme med nogle ideer til den kommende beskæftigelsesminister.  

For det er i alles interesse, at den nye regering kommer godt fra start på beskæftigelsesområdet. Med alt fra indsatser og ydelser til arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er det et område, der betyder noget for rigtig mange mennesker og er en forudsætning for, at tandhjulene i samfundet kan køre rundt. 

Et helt oplagt sted at tage fat er arbejdsmiljøet. I særdeleshed problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø, herunder stress og stressrelaterede lidelser. Et overset problem, som har enorme menneskelige konsekvenser, stor betydning for virksomheder og arbejdspladsers rekruttering og fastholdelse samt fører til tab af produktivitet og effektivitet.

Hele 14 procent af lønmodtagerne, herunder mange akademikere, oplever sig stressede, og 90 procent af disse angiver arbejdet som helt eller delvist årsag. Fra Akademikerne side foreslår vi en ny national strategi for styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø og bekæmpelse af arbejdsrelateret stress og stressrelaterede lidelser.

Jeg opfordrer på det kraftigste en ny minister til hurtigst muligt at aktivere bremsen og aflyse dagpengeforringelserne

Lisbeth Lintz
Formand for Akademikerne

Blandt mange ting bør strategien fokusere på overordnede samfundsmæssige tiltag som afbureaukratisering og bedre kendskab på arbejdspladserne til bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

Også øget uddannelse af personaleledere i psykisk arbejdsmiljø og øget anerkendelse af psykiske arbejdsskader er vigtige elementer. Ligesom der skal mere stabilitet med faste bevillinger til Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), samt øgede grundbevillinger til NFA.

Brems dagpengeforringelser for dimittender
En meget presserende opgave for den nye minister er at få bremset de kommende dagpengeforringelser for dimittender. I en buldrende højkonjunktur med stor efterspørgsel på arbejdskraft, høj jobomsætning og rekordlav ledighed for nyuddannede fik den tidligere regering overtalt et flertal i Folketinget til at sænke satsen drastisk fra 13.815 til 9.500 kroner om måneden og samtidig halvere perioden fra to til et år for dimittender – stik imod De Økonomiske Råds anbefalinger.

Det har hele tiden været en dårlig ide, men alvoren melder sig for alvor nu, hvor vi står over for et kraftigt fald i beskæftigelsen, høj inflation og stigende energipriser. Det gør ikke vejen til job lettere for nyuddannede, samtidig med at de sættes i en meget usikker økonomisk situation med satsreduktionen. For at gøre ondt værre betyder halveringen af dagpengeperioden, at op mod 2.000 akademiske dimittender vil ryge ud af dagpengesystemet – hvert år. 

Det berører rigtigt mange mennesker, og jeg opfordrer på det kraftigste en ny minister til hurtigst muligt at aktivere bremsen og aflyse dagpengeforringelserne. Alt andet vil være uansvarligt. 

Bryd splittelsen mellem faggrupper
På helt store klinge bør en ny beskæftigelsesminister også sætte sig i spidsen for at bryde den unødvendige splittelse mellem faggrupper, som er blevet dyrket mere og mere de senere år.

Ingen vinder på, at nogle grupper udpeges som heltene og andre som skurkene. Vi har brug for flere faglærte til den grønne omstilling, det behøver vi ikke at diskutere. Men vejen til det er altså ikke at påstå, at vi har en overflod af akademikere, som udelukkende øger bureaukratiet.

Hver især, men oftest i samarbejde, bidrager forskellige fagligheder til håndteringen af udfordringer og udvikling af nye løsninger. Der er brug for større anerkendelse, bedre sammenhold og mere sammenhæng. For virksomhederne er prisgivne uden dygtige medarbejdere af enhver art. 

Vi har brug for flere faglærte til den grønne omstilling, men vejen dertil er ikke at påstå, at vi har en overflod af akademikere, som udelukkende øger bureaukratiet

Lisbeth Lintz
Formand for Akademikerne

Også situationen i den offentlige sektor med rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer presser sig på for en ny beskæftigelsesminister – ikke mindst hvis den tidligere regerings forslag om at melde sig ind i drøftelserne om løn- og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte gennem foreslåede trepartsforhandlinger fastholdes.

Mens stort set alle faggrupper vil have en berettiget forventning om, at netop deres bidrag til et velfungerende velfærdssamfund bliver set og anerkendt, vil det være afgørende for fremtiden for den danske aftalemodel, at den kommende regering ikke undergraver princippet om, at løn- og ansættelsesvilkår fastsættes af parterne på de respektive arbejdsmarkeder, og at lønudviklingen i den offentlige sektor i udgangspunktet skal følge den private sektor – for ikke at skade Danmarks konkurrencekraft overordnet set. 

Der er også hele spørgsmålet om at sikre, at beskæftigede på det danske arbejdsmarked har de rette kompetencer til fremtidens udfordringer, og at virksomhederne har adgang til tilstrækkeligt mange dygtige medarbejdere til fortsat at kunne udvikle og forny sig.

Også det har Akademikerne en række forslag til, blandt andet gennem et mere forenklet og effektivt beskæftigelsessystem, bedre rammer for iværksætteri, hurtigere overgang fra uddannelse til job og sidst, men ikke mindst, at give plads på arbejdsmarkedet til flere seniorer, som kan og vil blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet med den nye minister om at skabe et endnu bedre arbejdsmarked for endnu flere.