Akademikerne: Dybe revner i beskæftigelsessystemet

DEBAT: Selvom Troels Lund Poulsen (V) har siddet med styrepinden i to år, sker der forsvindende lidt med at hjælpe virksomhedernes problemer med at finde højtkvalificeret arbejdskraft, skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Ingen akademiker går stærkere ud af det offentlige beskæftigelsessystem, end de træder ind i det. Det er et problem, fordi vi ved, at tusinde af mindre virksomheder over hele landet vil vokse og udvikle sig, hvis de havde akademikere ansat. Samtidig oplever erhvervslivet i disse år stigende arbejdskraftsmangel.

Selvom beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har siddet med styrepinden som beskæftigelsesminister i et stykke tid nu – og kommer fra Erhvervs- og Vækstministeriet – sker der forsvindende lidt med at hjælpe virksomhederne med disse udfordringer.

For få penge i vækstpilot  
Lad os starte der, hvor der dog trods alt er gode takter at spore fra regeringen. Ude i de mindre virksomheder rundt om i landet kan de i dag ansøge om en såkaldt Landdistriktsvækstpilot og dermed få et økonomisk tilskud til ansættelsen af en videregående uddannet. Det giver markante gevinster for virksomheden, og akademikere kommer i job. Dette underbygges af en analyse fra marts 2017 fra Djøf og Akademikernes A-Kasse, som Epinion har udarbejdet, der viser, at virksomheder, der ansætter akademikere, får stor bonus på vækstkontoen.

Problemet er, at der er for få penge i ordningen. Allerede to måneder efter lanceringen var de afsatte 10 millioner kroner brugt af vækstorienterede virksomheder, som ligger langt fra universitetsbyerne. Den store efterspørgsel viser, at vækstpiloten bør være meget større og have et budget på mindst 50 millioner kroner om året for at imødekomme virksomhedernes udviklingsbehov.

Systemet slår revner
Lad os vende blikket mod de steder, hvor beskæftigelsessystemet for alvor slår revner. Jeg vil gerne sige det ligeud. Den seneste beskæftigelsesreform har lagt gift ud for, at erhvervslivet kan nyde godt af et højtspecialiseret arbejdsmarked i Danmark.

Erhvervslivet oplever i dag 98 kommunale arbejdsmarkeder, der lukker sig om sig selv. Det betyder, at lokale virksomheder på jagt efter akademiske kompetencer i kommuner med få ledige akademikere oplever at gå forgæves i deres kommunale jobcentre, selvom der i nabokommunerne findes ledige med de efterspurgte kompetencer. Beskæftigelsesindsatsen i dag har for meget fokus på egne kommunegrænser og konsekvensen er, at virksomhederne ikke får hjælp til at løse deres arbejdskraftsbehov. Det er et stort tab for både de højtkvalificerede ledige og ikke mindst for Danmark som erhvervsnation.

Heldigvis kan flere kommuner godt se det utidssvarende i denne indretning af beskæftigelsesindsatsen. Et Danmark med så mange opsplittede arbejdsmarkeder er ikke til gavn for nogen. Mildt sagt. Derfor er det positivt, at vi flere steder ser kommuner finde sammen i lokale samarbejder for at modvirke de uheldige konsekvenser for virksomhederne og de ledige. Men hjælp fra staten eller ministeriet til at støtte virksomhedsrettede initiativer som disse er der intet af.

Spænder ben for virksomheder 
Desværre er dette eksempel på ingen måde enestående. Statens og ministeriets fraværende vilje til at understøtte samarbejde i deres eget beskæftigelsessystem har i årevis været forsvindende lille. Erhvervslivet betaler prisen. Tankegangen betyder nemlig, at der spændes ben for de efterhånden mange virksomheder, der er begyndt at opleve, at der en mangelsituation på højtspecialiserede medarbejdere.

Ledige, der ønsker at tage jobrettede kurser, som imødekommer arbejdsmarkedets mangeludfordring, er i dag begrænset til kun at må tage kurser udbudt af deres egen region for, at kommunen kan få refusion af deres udgifter. Selvom kursusudbuddet veksler på tværs af regionerne og på forskellig vis matcher virksomhedernes efterspørgsel, er der ingen tegn på, at man fra centralt hold har planer om at hjælpe ved at skabe et nationalt overblik over kursusudbuddet og skabe refusionsregler, der understøtter substitution og geografisk mobilitet.

Det er desværre sådan, landet ligger. Der er mange dybtgående revner i vores beskæftigelsessystem, selv her efter Troels Lund Poulsen har overtaget ansvaret. Og så har jeg endda slet ikke rundet regeringens generationstyveri på beskæftigelsesområdet. For knap et år siden skar de dybt i dimittendsatsen, som rammer tusinde af unge hårdt. Det var en samfundsmæssig unødvendig og kynisk beslutning efter min mening. Lad os i fremtiden hellere arbejde sammen om at forbedre og modernisere beskæftigelsessystemet – og genetablere flexicurity for dimittenderne.

Forrige artikel Socialt kvaksalveri sender unge på kanten af samfundet Socialt kvaksalveri sender unge på kanten af samfundet Næste artikel Cepos til regeringen: Fortsæt reformarbejdet ad to spor Cepos til regeringen: Fortsæt reformarbejdet ad to spor
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.