Debat

Akademikerne efter OK18: Sådan mindsker vi risikoen for storkonflikt

DEBAT: Hvis vi i god tid inden forhandlingerne kan blive enige om, hvordan man sagligt og uhildet spejler den private sektors lønudvikling i den offentlige sektor, vil risiko for storkonflikt og mediecirkus blive nedbragt, skriver formanden for Akademikerne.

Vi
skal genfinde tilliden til hinanden som forhandlingsparter og genskabe respekten for hinandens interesser, mener Lars Qvistgaard.
Vi skal genfinde tilliden til hinanden som forhandlingsparter og genskabe respekten for hinandens interesser, mener Lars Qvistgaard.Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Fronterne stod stejlt for et år siden under OK18. Men til trods for at uenigheder om kravene på forhandlingsbordet var større end nogensinde, lykkedes det alligevel for parterne til sidst at finde fælles løsninger på udfordringerne. Den danske model virkede. Den virkede, fordi parterne efter et langt og sejt forløb tog ansvar for at gå sammen og opnå resultater.

Siden er det ikke alle, der har været lige positive. Slutspillet om OK18 og det faktum, at forløbet var snublende nær ved at ende i en lammende storkonflikt, har fremmanet kritiske røster om helbredstilstanden i den danske model. Den danske model har gavn af et sundhedstjek, lyder det.

Jeg synes, at det er svært at undlade at trække lidt på smilebåndet over alle de diskussioner, der siden har simret, om hvorvidt strukturen i den danske model nu også er den rigtige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er, som om hukommelsen er lidt kort. Efter OK13, hvor arbejdsgivernes lockout og den daværende regerings lovindgreb fjernede lærernes arbejdstidsregler, var der blandt lønmodtagerne stor frustration over magtasymmetrien og over Finansministeriets mulighed for at gennemtrumfe regerings- og arbejdsgiverdagsordener, uden at de faglige organisationer havde en chance for at forhindre det.

Forkert fokus på struktur og teknik
Efter OK18 er det imidlertid den såkaldte ”musketered” og organisationernes ”ekstremt ødelæggende” strejketrussel, som af blandt andet KL udpeges til at være uden for nummer.

Det er ikke spillereglerne i den danske model, der er problemet. Det er nærmere måden, hvorpå vi fylder rammerne ud. 

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Sandheden er, at begge situationer udspringer af koordination mellem på den ene side arbejdsgiverne og på den anden side lønmodtagerne, og at de i øvrigt begge har et meget komplekst baggrundstæppe.

Og frem for alt – de kunne næppe være blevet afværget ved tekniske tilpasninger af konfliktmodellen. Ønsker vi at styrke den danske model, skal vi derfor flytte fokus fra struktur og teknik og i stedet finde ind til kernen i problematikken.

Kernen i det, som har gjort de sidste tre overenskomstrunder på det offentlige område mere konfliktfyldte, end de tidligere har været.

Læs også

Genfind tilliden
For det første skal vi have genfundet tilliden til hinanden som forhandlingsparter. Vi skal have genskabt respekten for, at vi kommer med hver vores legitime interesser, der skal samarbejdes og forhandles ud fra.

Vi skal sikre, at konsekvensen af OK18 ikke bliver, at den hidtidige samarbejdskultur i hele overenskomstsystemet går tabt.

Det har altid været respekten for hinandens interesser og evnen til at samarbejde, der har været forudsætningen for at finde løsninger.

Dernæst skal der skabes et mere konsensuspræget grundlag for økonomien i forhandlingerne.

Det er paradoksalt, at netop økonomien har været en af de største uenigheder mellem parterne ved de sidste tre forhandlingsrunder, når begge parter faktisk er enige om, at det offentlige ikke skal være lønførende, men at den offentlige lønudvikling skal følge den private sektor.

Undgå storkonflikt og mediecirkus
Jeg er overbevist om, at hvis vi i god tid inden forhandlingerne kan blive enige om, hvordan man sagligt og uhildet spejler den private sektors lønudvikling over i den offentlige sektor, vil risikoen for en storkonflikt i den offentlige sektor være nedbragt betragteligt mange år ud i fremtiden.

Det vil også have den positive effekt, at vi kan bruge meget mindre energi på mediecirkus om talrytteri og følelsesbetonede udmeldinger om retfærdighed i løndannelsen med videre og i stedet bruge energien ved forhandlingsbordet på at tale om udvikling af de offentlige arbejdspladser, så de leverer topkvalitet til hele samfundets bedste.   

Det er ikke spillereglerne i den danske model, der er problemet. Det er nærmere måden, hvorpå vi fylder rammerne ud. Modellen kan kun levere, hvis vi viser respekt for hinanden og leverer resultatet i overensstemmelse hermed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00