Brancheorganisation: Gør den danske model repræsentativ

DEBAT: Den danske model har brug for et ansigtsløft, der gør op med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations monopol. Der er brug for, at alle arbejdsmarkedets parter høres, skriver Trine S. Plesner og Carina Christensen fra ITD.

Af Trine S. Plesner og Carina Christensen
Henholdsvis direktør i ITD Arbejdsgiver og administrerende direktør i ITD

Til september fylder den danske model 120 år, og det er en udmærket anledning til at se nærmere på, hvordan den kan moderniseres, så den passer til det arbejdsmarked, vi har i dag.

Et oplagt udgangspunkt kunne være at opdatere modellen, så den fremadrettet repræsenterer og inddrager alle arbejdsmarkedets parter, som ikke kun repræsenteres af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I Danmark hylder vi den danske model, som kom i stand ved Septemberforliget af 1899, og som siden har dannet grundlag for reguleringen af løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Den danske model er baseret på, at arbejdsgiverforeninger og lønmodtagerorganisationer forhandler sig frem til kollektive overenskomster, der fastsætter løn og arbejdsvilkår. Derved adskiller Danmark sig fundamentalt fra de fleste andre lande, hvor der lovgives om løn og øvrige forhold.

Som udgangspunkt er den danske model et glimrende redskab til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men de fleste kan vel erklære sig enige i, at der er sket en hel del på det danske arbejdsmarked de sidste 120 år, som ikke afspejler sig i den danske model, og som gør det relevant at få set modellen efter i sømmene.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog for nylig at give den gamle danske model en ansigtsløftning i anledning af den forestående 120-årsdag. En melding, der vakte genklang hos ITD og ITD Arbejdsgiver, som længe har slået til lyd for at få ført den danske model up to date.

Aftalesystemet er mere end DA og FH
Et af de helt store problemer ved den danske model er nemlig, at den ikke længere repræsenterer store dele af det danske arbejdsmarked. Blandt andet har vi set en rigtig stor vækst i antallet af medlemmer i de faglige organisationer, som står uden for Fagbevægelsens Hovedorganisation – de såkaldte gule fagforeninger, og der har også været betydelig vækst i arbejdsgiverorganisationer, der står uden for Dansk Arbejdsgiverforening, heriblandt ITD Arbejdsgiver, der blev stiftet i 2015.

Vi - såkaldte gule - organisationer er repræsentanter for rigtig mange lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked. Derfor er tiden løbet fra, at Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation bare aftaler betydelige regelkomplekser bilateralt og får det blåstemplet af regeringen. Det giver et demokratisk underskud, som der af indlysende årsager bør rettes op, hvis modellen skal sikres for fremtiden.

Det kræver en grundlæggende ændring af politikernes mindset. Her er det overordnet set positivt, at man respekterer den danske model og parternes selvbestemmelse, men skal den danske model være tidssvarende og varetage interesserne for hele det danske arbejdsmarked, så bør politikerne nu indse, at den danske model er andet og mere end DA- og FH-organisationerne.

Når betydelige lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer ikke høres, så er de aftaler, der indgås, ikke afbalancerede i forhold til samtlige af arbejdsmarkedets parter, og det bør og skal der rettes op på!

Overenskomstmonopol er et alvorligt problem
I ITD Arbejdsgiver har vi problemstillingen tæt inde på livet. ITD Arbejdsgiver organiserer arbejdsgivere inden for vejgodstransportområdet. Vi arbejder inden for den danske model og støtter op om, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår i kollektive overenskomster.

ITD Arbejdsgiver har tegnet overenskomst med Krifa – en overenskomst, der indeholder regler om løn, pension, feriefridage med mere. Men vi oplever, at ITD Arbejdsgivers medlemmer bliver konfliktet og tvunget over på en anden overenskomst - alene fordi lønmodtagerparten, Krifa, ikke er i samme hovedorganisation som 3F, som har en særdeles dominerende position, også på transportområdet.

Vi er i ITD Arbejdsgiver af den overbevisning, at det er sundt med alternativer, og at monopoler ubetinget er noget skidt. Derfor er det også meget bekymrende, når vores medlemmer konfliktes og tvinges over på den dominerende lønmodtagerparts – 3F’s – overenskomst.

Det er ikke bare alvorligt for ITD Arbejdsgiver. Det er alvorligt for hele det danske arbejdsmarked, når Arbejdsretten - ved at tillade disse konflikter – i praksis medvirker til yderligere at cementere et monopol.

ITD stævner den danske stat
Det er hverken tidssvarende eller konstruktivt at holde store dele af arbejdsmarkedet uden for døren, og derfor skal den praksis ophøre, så Danmark kan komme de monopollignende tilstande, vi har i flere brancher – blandt andet transportbranchen - til livs.

Dette synspunkt har ITD Arbejdsgiver vendt med de øvrige interessenter på transportmarkedet, men desværre uden at finde lydhørhed for synspunktet om, at der skal gøres op med monopoltilstanden.

Derfor har ITD og ITD Arbejdsgiver set sig nødsaget til at tage retslige skridt og har for nylig stævnet den danske stat for at sikre fuld foreningsfrihed i Danmark.  

3F misbruger Padborgudvalget
I øjeblikket misbruges Padborgudvalget til et forsøg på at ændre godskørselsloven og igen cementere 3F’s dominerende position. Padborgudvalget består af repræsentanter for organisationer inden for vejgodstransportområdet og er sat i verden af regeringen for at dæmme op for de problemer, vi så i den såkaldte Kurt Beier-sag om brug af chauffører fra tredjelande.

Det giver tilsyneladende DA/FH-organisationerne anledning til at søge at få en helt anden dagsorden igennem, nemlig at foreslå en ændring af godskørselsloven.

På overfladen kan deres såkaldte aftale se tilforladelig ud. Men, når vi ved, at 3F ved overenskomstforhandlingerne i 2017 indgik aftaler med arbejdsgiverne, hvor begge parter – både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer - forpligtede sig til at arbejde aktivt for at komme tilbage til den retstilstand, der gjaldt før Nortra-dommen, og hvor 3F havde et lovfastsat monopol på vejgodstransportområdet, så ligner det til forveksling et udslag af magtfuldkommenhed.

Den foreslåede ændring af godskørselsloven vil på ingen måde komme de udenlandske chauffører til gode, og det er meget lidt klædeligt, at chaufførers skæbner bruges til at cementere en i forvejen dominerende position.

Alle arbejdsmarkedsparter skal høres
ITD og ITD Arbejdsgiver ser mange fordele ved den – med rette - højt besungne danske model. Men visse steder trænger den til en opdatering. Derfor er statsministerens tanker om et facelift kærkomment.

Vores forslag er, at man starter med at give den danske model en demokratisk vitaminindsprøjtning og gør op med monopol-tanken. Det er vigtigt, at alle arbejdsmarkedets parter høres – også dem, der står uden for Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Kun sådan bliver den danske model repræsentativ for det danske arbejdsmarked og får relevans for de parter, den skal repræsentere.

Forrige artikel GLS-A: Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for sikkerheden i landbruget GLS-A: Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for sikkerheden i landbruget Næste artikel Venstre: Vores forslag om mindsteløn skal ikke udhule aftalesystemet Venstre: Vores forslag om mindsteløn skal ikke udhule aftalesystemet