Cepos til regeringen: Fortsæt reformarbejdet ad to spor

DEBAT: De seneste ti år er vækstkurven i dansk økonomi knækket den forkerte vej. Behovet for reformer, der kan øge væksten, er derfor akut, skriver Martin Ågerup, direktør i tænketanken Cepos.

Af Martin Ågerup
Direktør i Cepos

V-regeringen, der blev formet efter valget i 2015, havde ingen målsætning med hensyn til at øge arbejdsudbuddet via reformer af arbejdsmarkedet. I modsætning hertil opstillede VLAK-regeringen et krav om 55-60.000 flere i arbejde via reformer.

Til sammenligning gennemførte Løkkes første regering fra 2009 til 2011 reformer, som øgede arbejdsudbuddet med cirka 80.000 personer frem mod 2020. Under Thorning blev arbejdsudbuddet øget med yderligere 30.000.

Flere universitetsøkonomer samt de økonomiske vismænd har fremført det synspunkt, at der ikke længere er behov for arbejdsmarkedsreformer, samt at der ikke er flere lavthængende frugter.

Argumenterne for fraværet af et behov for nye reformer bygger på, at der nu er holdbarhed på de offentlige finanser. Dette er isoleret set korrekt, men der er andre gode grunde til at gennemføre arbejdsmarkedsreformer. For eksempel at få flere i beskæftigelse, således at de bliver selvforsørgende. Det har stor socialpolitisk betydning. Personer i beskæftigelse har typisk færre sociale problemer end andre. Børn af forældre i beskæftigelse klarer sig bedre i livet end børn af forældre på passiv forsørgelse. Endvidere medfører det en lavere belastning af skatteyderne. Og endelig kan arbejdsmarkedsreformer bidrage til at løse dansk økonomis vækstkrise.

Stadig lavthængende frugter
Med hensyn til lavthængende frugter er der fortsat en del, som skal gøres for at mindske antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, som forsørges af skatteyderne i stedet for af sig selv eller deres nærmeste. For blot at nævne ét eksempel har vi stadig alvorlige problemer med integration af især ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Hvis ikke-vestlige indvandrere fik samme erhvervsfrekvens som danskere, ville over 70.000 flere komme i beskæftigelse.

Et af de eneste forslag til varigt at øge beskæftigelsen er at indføre en indslusningsløn på 70 kroner i timen. Der er fortsat både et stort behov og et stort potentiale ved sådanne reformer, som hurtigt slår igennem ved at skabe øget vækst og råderum i de offentlige finanser, der kan finansiere andre vækstfremmende reformer såsom lavere skatter.

Behovet for at fokusere på reformer, der kan øge væksten, er akut. De seneste 10 år er vækstkurven i dansk økonomi knækket – og vel at mærke den forkerte vej. Siden 1890 har danskerne hvert år i gennemsnit skabt 2,1 procents vækst om året i BNP pr. indbygger efter inflation. Danmarks BNP pr. indbygger ligger i 2016 på 85 procent af, hvad det ville have været, hvis Danmark havde fulgt denne trend, svarende til et velstandstab på 65.000 kroner pr. indbygger – spædbarn som olding. Finanskrisen er nu så langt bag os, at den ikke kan forklare det hele.

Fokus på produktiviteten? 
Nogle peger på, at man i stedet for arbejdsmarkedsreformer bør flytte fokus til reformer, der øger produktiviteten i samfundet. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at have fokus på produktivitet, som på langt sigt er den vigtigste kilde til velstandsfremgang. De meget store forbedringer i den strukturelle beskæftigelse, som var med til at bære dansk økonomi fremad fra midten af 1990’erne, er gennemført og kan derfor selvsagt ikke gentages.

Der findes imidlertid på nuværende tidspunkt ikke velbeskrevne og gennemregnede reformforslag, der har tilnærmelsesvis de gavnlige effekter på velstandsskabelsen som arbejdsmarkedsreformer. Endvidere hører det med til billedet, at Danmark i international sammenligning ligger højt med hensyn til de beskæftigedes produktivitet pr. arbejdstime (nr. 5 i OECD), mens vi ligger lavt med hensyn til antallet af præsterede arbejdstimer pr. indbygger i den arbejdsdygtige alder (nr. 30 ud af 35 OECD-lande).

Det taler for i de kommende år at fortsætte reformarbejdet ad to spor, hvor det ene spor udgør det arbejde, som fortsat udestår med hensyn til arbejdsmarkedsreformer, og det andet spor består i at opbygge ny viden om og forslag til reformer, der kan øge produktiviteten. Det sidste kunne f.eks. være en del af opgaven for en ny Velstandskommission med en ambitiøs målsætning om gennem nye reformer at øge Danmarks BNP med ekstra 25 procent.

Forrige artikel Akademikerne: Dybe revner i beskæftigelsessystemet Akademikerne: Dybe revner i beskæftigelsessystemet Næste artikel Ny debat: To år med Løkke ved roret Ny debat: To år med Løkke ved roret
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.