Debat

DA: Beløbsordningen holder hånden under dansk velfærd

DEBAT: Udlændinge, der kommer ind på det danske arbejdsmarked på beløbsordningen, tager jobs, der ellers ikke kan besættes, og bidrager i gennemsnit til de offentlige finanser med næsten 60 gange mere end den gennemsnitlige dansker, skriver Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Hvis beløbsgrænsen sænkes til 325.000 kroner, kan vi tiltrække den ufaglærte arbejdskraft, Danmark mangler, skriver Jacob Holbraad.
Hvis beløbsgrænsen sænkes til 325.000 kroner, kan vi tiltrække den ufaglærte arbejdskraft, Danmark mangler, skriver Jacob Holbraad.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Holbraad
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Der er få debatter, der kan sætte sindene lige så meget i kog som debatten om den udenlandske arbejdskraft. Og det gælder særligt, hvis arbejdskraften kommer fra den anden side af EU's grænser.

Men debatten savner proportioner.

Følger man de politiske diskussioner, får man let det indtryk, at udlændinge underminerer den danske velfærd, at de tager job fra danskerne, og at de dumper løn- og arbejdsvilkårene. Men intet kunne være mere forkert. Udenlandsk arbejdskraft gør samfundet rigere og gavner både danske virksomheder og lønmodtagere.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er særligt den såkaldte beløbsordning, der igen og igen bliver debatteret, og som der er stor modstand mod at justere på. Og hvorfor nu det?

Er det, fordi udlændinge, der kommer ind på det danske arbejdsmarked på beløbsordningen, får en meget lav løn? Nej, udlændinge kan – som det er nu – alene få adgang til at arbejde i Danmark via beløbsordningen, hvis de tjener mere end 420.000 kroner om året.

Hvem kan være imod, at personer, der tager et job, som ellers ikke kan blive besat, og som bidrager til, at Danmark bliver rigere, kommer til landet?

Jacob Holbraad
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforeningdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Er det, fordi de pågældende udlændinge er uden uddannelse? Nej, udlændinge, som får arbejdstilladelse via beløbsordningen, er specialister og højproduktive medarbejdere.

De er væsentlige for at fastholde produktion og service i Danmark, og de bidrager til at skabe job til danskere. Ikke mindst danskere på lavere kompetenceniveauer.

Er det, fordi hvem som helst kan komme ind på beløbsordningen? Nej, udlændinge, som får arbejdstilladelse via beløbsordningen, kan kun få ophold i Danmark, hvis de har en aftale med en virksomhed om en konkret ansættelse i et velbetalt job. Derfor yder de hver især et meget stort positivt bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark.

Er det, fordi de pågældende udlændinge trækker voldsomt meget på de offentlige kasser og ligger samfundet til last? Nej, personer på beløbsordningen bidrager i gennemsnit til de offentlige finanser med 283.000 kroner per  år. Det er næsten 60 gange mere end den gennemsnitlige dansker.

Er det så, fordi der er kommet ekstremt mange udlændinge til Danmark via beløbsordningen? Nej, det kan heller ikke være forklaringen. For der er kun cirka 6.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked, der er kommet hertil via beløbsordningen.

Sænk beløbsgrænsen til 325.000 kroner
På trods af ovenstående kendsgerninger har et politisk flertal ad flere omgange valgt at stramme ordningen.

De har dermed gjort det sværere for virksomhederne at rekruttere de medarbejdere, som virksomhederne ikke kan finde i Danmark eller det øvrige EU.

Det er en besynderlig udvikling. Ikke mindst i lyset af, hvor meget personer på beløbsordningen rent faktisk bidrager med til de danske virksomheder, deres danske kolleger og det danske samfund.

Vi, de danske virksomheder, foreslår derfor at sænke beløbsgrænsen til 325.000 kroner. På den måde vil ordningen også kunne bruges til at rekruttere de faglærte medarbejdere, der i øjeblikket er så stor mangel på.

Samtidig er der brug for at fjerne en masse bureaukrati, som blokerer for en fleksibel brug af for eksempel beløbsordningen.

Hvem kan være imod, at personer, der tager et job, som ellers ikke kan blive besat, og som bidrager til, at Danmark bliver rigere, kommer til landet?

Svaret burde være enkelt og ligetil. Men taktik på Christiansborg og særinteresser i dele af fagbevægelsen synes at blokere for en gammeldags, snusfornuftig løsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00