DA: Fremtidens gode arbejdsmiljø kræver en mere målrettet myndighedsindsats

Hvis vi skal opretholde det gode arbejdsmiljø, er der behov for en mere fokuseret myndighedsindsats, der giver arbejdsmarkedets parter mere ansvar for arbejdsmiljøreguleringen, skriver Christina Sode Haslund.

Den teknologiske udvikling med indtoget af diverse hjælpemidler har været med til at sikre gode arbejdsmiljøer på danske arbejdspladser. En sikring af fremtidens gode arbejdsmiljø kræver dog en mere tidssvarende lovgivning, skriver Christina Sode Haslund. — Den teknologiske udvikling med indtoget af diverse hjælpemidler har været med til at sikre gode arbejdsmiljøer på danske arbejdspladser. En sikring af fremtidens gode arbejdsmiljø kræver dog en mere tidssvarende lovgivning, skriver Christina Sode Haslund.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christina Sode Haslund

Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, Dansk Arbejdsgiverforening

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag kan de færreste af os tænke på andre steder i verden, hvor vi hellere vil arbejde end i danske virksomheder. Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark har et arbejdsmiljøniveau, der generelt er i top.

Sådan har det ikke altid været. Men meget har ændret sig de seneste årtier – og arbejdsmiljøet har taget stormskridt i den rigtige retning, ikke mindst grundet virksomhedernes store fokus på arbejdsmiljøet og den teknologiske udvikling.

Med indtoget af diverse hjælpemidler såsom gaffeltrucks, palleløftere, eldrevne sækkevogne, robotter og et utal af andre hjælpemidler er der – sammen med et stort fokus på det fysiske arbejdsmiljø – sket en kraftig reduktion i de fysiske belastninger i mange jobs.

Samtidig er der gennem årene blevet arbejdet intensivt med det psykiske arbejdsmiljø og sikkerhed i arbejdet for at sikre trygge arbejdspladser med engagerede medarbejdere.

Dette har betydet, at vi gennem tiden har fået et bedre og bedre arbejdsmiljø.

Tidssvarende regler

Reglerne i dag passer imidlertid ikke længere ikke til nutidens arbejdsliv, hvor vi arbejder langt mere selvstændigt og med mere frihed til selv at planlægge og udføre vores arbejde end tidligere. Det stiller nye krav til både arbejdsgivere og medarbejdere.

Vi skal sikre, at det store flertal af virksomheder med styr på arbejdsmiljøet ikke bliver bebyrdet af unødvendige tilsyn.
Christina Sode Haslund
Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, DA

Skal vi også i fremtiden have et godt arbejdsmiljø, kræver det derfor et opgør med regler, der i dag er forældede, samt at vi får skabt et stærkere og mere tillidsbaseret samspil mellem alle arbejdsmiljøaktører.

I en tid med stadig skarpere international konkurrence for danske virksomheder må det ikke være sådan, at vi spilder virksomhedernes eller medarbejdernes tid med unødige regler og administrative byrder, som ikke giver et bedre arbejdsmiljø, men alene har en symbolsk værdi.

Derfor er det vigtigt, vi får ryddet op i reglerne og samtidig sikrer, at nye regler har en dokumenteret positiv effekt på arbejdsmiljøet.

Fokuseret myndighedsindsats

Hvis vi vender blikket mod myndighedernes tilsynsindsats, så er der behov for at prioritere Arbejdstilsynets kontrol bedre.

Læs også

Chefkonsulent: Fire bud på, hvordan vi får samme produktivitet med en firedages arbejdsuge

Debat

Ifølge en analyse fra Rambøll er Danmark et af de lande med flest myndighedsressourcer til tilsyn og kontrol med arbejdsmiljøet, men gennem en årrække har det været sådan, at syv til otte ud af hver tiende tilsyn er sket på virksomheder, hvor der ingen problemer har været med arbejdsmiljøet.

Derfor er der behov for, at myndighederne bliver bedre til at lave målrettede tilsyn ved hjælp af data. Vi skal sikre, at det mindretal af virksomheder, som ikke kan og ikke vil det gode arbejdsmiljø, får mere kontrol.

Det er oplagt at gentænke myndighedsindsatsen, så arbejdsmarkedets parter får bedre rammer for selv at tage ansvar i arbejdsmiljøreguleringen.
Christina Sode Haslund
Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, DA

Men vi skal samtidig sikre, at det store flertal af virksomheder med styr på arbejdsmiljøet ikke bliver bebyrdet af unødvendige tilsyn.

Det er også oplagt at gentænke myndighedsindsatsen, så arbejdsmarkedets parter får bedre rammer for selv at tage ansvar i arbejdsmiljøreguleringen. Det kan eksempelvis ske ved at lade parterne selv tage ansvar for at kontrollere, at reglerne bliver overholdt på flere områder, end vi allerede gør i dag.

På den måde bliver kontrollen med arbejdsmiljøet en del af samarbejdet på virksomheden. Det er vigtigt, fordi det er gennem dialogen og samarbejdet mellem arbejdsgivere og medarbejdere ude på de enkelte arbejdspladser, at de gode løsninger bliver fundet, kulturen ændret, og det gode arbejdsmiljø skabt.

Samtidig bliver Arbejdstilsynet lettet for en kontrolopgave, hvilket giver en bedre udnyttelse af myndighedens ressourcer og er med til at sikre, at vi fortsat kan understøtte det gode arbejdsmiljøarbejde i fremtiden snarere end at spænde ben for det.

Politik har aldrig været vigtigere