Debat

DA: Husk, at flexicurity er mere end "hyre og fyre" med et fingerknips

DEBAT: Debatten om den danske model er ofte forsimplet, og derfor skal vi huske på alle mellemregningerne, der også tilgodeser det danske arbejdsmarked, skriver Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.

Jacob er uddannet fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat i Statsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet.
Jacob er uddannet fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat i Statsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Holbraad
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Der er en ærgerlig tendens til at kigge lidt forsimplet på den danske model.

En tendens til kun at skrabe i overfladen og konstatere, at den dybest set handler om, at det er let for virksomhederne dels at ansætte medarbejdere, dels at komme af med dem igen.

Det er ærgerligt. For det system, vi har opbygget, indeholder meget mere end det.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Danmark blandt de førende lande
En af grundpillerne i systemet er at sikre en løbende udvikling af arbejdsstyrken. Det giver medarbejderne gode muligheder for at skifte til nye job – enten inden for virksomheden eller til andre virksomheder.

At vi løbende giver medarbejderne nye kompetencer er med til både at øge jobsikkerheden for den enkelte og begrænse den tid, hvor folk går uden arbejde.

Løn er en afgørende faktor for virksomhederne. Både for at holde sig konkurrencedygtige og for at tiltrække de rette medarbejdere. Derfor er fleksible lønsystemer, der kan tilpasses konjunkturer og branchestandarder, afgørende for virksomhederne.

Jacob Holbraad
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Danmark scorer generelt højt på kompetenceudvikling.

Virksomhederne bruger i omegnen af 15 milliarder kroner om året på efteruddannelse, og på EU-plan er Danmark blandt de førende lande.

Det kan vi takke den danske model for.

Flexicurity og sikkerhedsniveauet
Flexicurity-tanken er i det hele taget et forbillede for mange lande, fordi der på vores breddegrader er enighed blandt lønmodtagere og arbejdsgivere om, at det er en fordel med et fleksibelt arbejdsmarked, når fleksibiliteten til gengæld er kombineret med et højt sikkerhedsniveau for lønmodtagerne i perioderne mellem job.

Sikkerhedsniveauet – det, man kalder dækningsgraden, og som er et udtryk for forskellen mellem indkomsten i arbejde og indkomsten på dagpenge – er høj i Danmark.

Den har ligget mere eller mindre konstant de sidste mange år, og set i internationalt perspektiv er den høj – specielt for folk med indkomster i den lavere ende af skalaen.

I andre lande kæmper fagbevægelserne for at gøre det sværere at afskedige medarbejdere, og arbejdsgiverne kæmper for at reducere udgifterne til dagpenge.

Det kan – uanset hvem der vinder kampen – give et mere ufleksibelt arbejdsmarked, hvis ikke der er balance mellem de to ting. I Danmark er fronterne ikke tegnet så skarpt op.

Her er begge parter enige om, at fleksibiliteten giver alle en fordel, fordi virksomhederne får gode muligheder for at tilpasse sig, og fordi lønmodtagerne har lettere ved at finde ny beskæftigelse.

Det gør, at flere kommer i kontakt med arbejdsmarkedet. Det giver færre arbejdsløse – også blandt unge, som særligt de sydeuropæiske lande kæmper meget med.

Læs også

Ingen lovbestemt mindsteløn, tak
Men hvad er det ellers, vi glemmer, når vi taler flexicurity?

Lidt kækt kan man sige, at vi glemmer det, der ligger mellem at blive hyret og at blive fyret – nemlig hvad man får i løn, og hvor længe og hvornår vi arbejder.

Det er i Danmark ikke reguleret ved lov, men gennem – især i det private – fleksible aftaler lavet i fællesskab.

Løn er en afgørende faktor for virksomhederne. Både for at holde sig konkurrencedygtige og for at tiltrække de rette medarbejdere.

Derfor er fleksible lønsystemer, der kan tilpasses konjunkturer og branchestandarder, afgørende for virksomhederne.

Her er ikke – og skal ikke være – nogen lovbestemt mindsteløn.

Ikke blot hyre og fyre
Samtidig er arbejdstid et væsentligt parameter for virksomhederne i deres forsøg på at tilpasse sig skiftende behov.

At have en varierende ugentlig arbejdstid er et meget udbredt system i Danmark, hvor virksomhederne bruger det til at placere arbejdstiden på de tidspunkter af året, hvor deres produkter og serviceydelser er mest efterspurgte.

Den fleksible arbejdstid er også en fordel for medarbejderne, fordi den øger beskæftigelsesmulighederne og optimerer muligheden for at balancere familie- og arbejdslivet.

Flexicurity og den danske model er andet og meget mere end at hyre og fyre.

Det skylder vi os selv at huske på. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00