Debat

DA: Arbejdstilsynet skal fokusere på de få skurke, der ser stort på reglerne

Arbejdstilsynet bruger i dag alt for meget tid på unødvendige tilsyn. Derfor er der brug for at målrette tilsynene mod de virksomheder, der ikke kan og vil det gode arbejdsmiljø, skriver Christina Sode Haslund.

<div>Den ny politiske aftale om arbejdsmiljøet afsatte 1,3 milliarder kroner til Arbejdstilsynet de kommende år. Med så store beløb er det vigtigt at vi sørger for at få mest arbejdsmiljø for pengene, skriver Christina Sode Haslund. Fotoet er fra et doorstep om aftalen fra marts 2023.</div>
Den ny politiske aftale om arbejdsmiljøet afsatte 1,3 milliarder kroner til Arbejdstilsynet de kommende år. Med så store beløb er det vigtigt at vi sørger for at få mest arbejdsmiljø for pengene, skriver Christina Sode Haslund. Fotoet er fra et doorstep om aftalen fra marts 2023.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Christina Sode Haslund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye politiske aftale om arbejdsmiljøet, der blev indgået i marts 2023, betød en økonomisk indsprøjtning til Arbejdstilsynet på i alt 1,3 milliarder kroner de kommende år.

Det er naturligvis godt med en tilsynsmyndighed, der sætter ind over for farlige eller usunde arbejdsforhold, men med så store beløb er det vigtigere end nogensinde, at vi sørger for at få mest arbejdsmiljø for pengene. Det får vi desværre ikke, som det er dag.

Alt for mange tilsyn sker på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet allerede er i orden, og hvor reglerne bliver overholdt. Ved Arbejdstilsynets grundtilsyn, der årligt udgør mellem 25-40 procent ud af godt 45.000 årlige tilsyn, er det således næsten syv ud af ti tilsyn, hvor der ikke er en eneste mangel i arbejdsmiljøet.

Dette er til trods for, at Arbejdstilsynets faktisk er begyndt at benytte en risikomodel, der er udviklet til at kunne finde de virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet.

Det er dermed en ganske betydelig del af Arbejdstilsynets ressourcer, der går med at føre tilsyn med arbejdsmiljøforhold, der allerede er sikre og sunde, og hvor reglerne bliver overholdt. Det bør der laves om på.

Fokusér på de få skurke

Det mindretal af virksomheder, der ser stort på medarbejderens sikkerhed og sundhed, er til skade for os alle sammen. Ud over de åbenlyse problemer, som et farligt eller usundt arbejdsmiljø giver, giver det også unfair konkurrence mod de virksomheder, der investerer i at leve op til reglerne.

I DA mener vi, at Arbejdstilsynet i endnu højere grad skal målrette sine tilsyn mod de virksomheder, der ikke kan og vil arbejdsmiljøet – og efterfølgende holde en tæt og løbende opfølgning, indtil de har rettet op.

Christina Sode Haslund
Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, DA

Samtidig medfører de virksomheder, der ser stort på loven, et politisk pres for at indføre endnu flere og skrappere regler – til trods for at vi ved, at det i praksis mest bare lægger administrative byrder på det store flertal af virksomheder, der i forvejen gør det godt.

Flere og skrappere regler og byrder er desværre ikke et effektivt middel mod dem, der i forvejen er ligeglad med reglerne. Derfor giver flere tilsyn på de mange virksomheder, der følger reglerne, ikke færre af de dårlige virksomheder. Så enkelt kan det faktisk siges.

Langt de fleste virksomheder kan godt selv – og langt de fleste finder løsninger i samarbejde med deres medarbejderne. Derfor er der behov for at omtænke den måde, man tænker tilsyn på, og den måde man regulerer arbejdsmiljøet på.

I DA mener vi, at Arbejdstilsynet i endnu højere grad skal målrette sine tilsyn mod de virksomheder, der ikke kan og vil arbejdsmiljøet – og efterfølgende holde en tæt og løbende opfølgning, indtil de har rettet op. Der skal investeres i it, der kan bidrage til at identificere netop de virksomheder, der ser stort på reglerne, og så skal der skrues ned for tilsyn på baggrund af tilfældige stikprøver.

På den måde kan vi udnytte tilsynsressourcerne bedst muligt og dermed få mest muligt arbejdsmiljø for skattekronerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Sode Haslund

Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00