Socialrådgivere: To veje til et bedre beskæftigelsessystem

Af Rasmus Balslev
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst.

Mennesker er hele, sammenhængende væsener, der ikke kan deles op i mindre, indbyrdes uafhængige enheder.

Alligevel er det sådan, mange borgere med sammensatte problemer behandles i dag, og det betyder, at en borger ofte vil have en række handleplaner og sagsbehandlere, som ikke altid arbejder i samme retning - for eksempel planer for behandling af misbrug, psykiske lidelser, familieproblematikker og somatiske sygdomme ved siden af uddannelses- og jobplaner, som alle ligger forskellige steder i kommunen hos forskellige sagsbehandlere. Dertil kommer læger, psykologer, fysioterapeuter, mentorer og andre, der skal hjælpe borgeren.

Problemet kan løses
Det er selvfølgelig forvirrende og uoverskueligt for mange, især udsatte, borgere at skulle forholde sig til en lang række af handleplaner og en masse forskellige mennesker. Den gode nyhed er, at problemet kan løses.

Dansk Socialrådgiverforening har sendt en lang række gennemarbejdede forslag til politikerne på Christiansborg, som blandt andet skal gøre systemet enklere og sikre, at kommunerne koordinerer deres arbejde på tværs af forvaltningerne. Når det gælder borgere med komplekse problemer, kan vi tage syvmileskridt med to tiltag, som bør nedfældes i lovgivningen som krav til kommunerne.

For det første skal hver borger have tilbud om at få én koordinerende plan, som udarbejdes i samarbejde med borgeren og samler elementerne fra de øvrige handleplaner. Det vil dels give både borgeren og sagsbehandlerne et overblik over hele borgerens sag, dels sikre at borgeren har indflydelse på sin egen udvikling og kan se sig selv i det videre arbejde med handleplanen. Det kræver dog reel inddragelse af borgeren, så̊ koordinereingen af handleplanerne ikke kun bliver en administrativ øvelse.

Den koordinerende sagsbehandler bør udpeges på baggrund af en faglig vurdering og kan have hjemme i både socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen eller et andet sted med myndighedsudøvelse.

Rasmus Balslev
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst

Øget koordination
For det andet skal borgerne have én koordinerende sagsbehandler, der står for koordinationen af de forskellige indsatser, har det overordnede ansvar for den fælles plan og har den gennemgående konktakt med borgeren. Nogle borgere har allerede denne ret i dag, men den bør udvides til alle borgere med tværgående udfordringer, og rollen bør styrkes og kvalificeres på flere måder for at have effekt.

Den koordinerende sagsbehandler bør udpeges på baggrund af en faglig vurdering og kan have hjemme i både socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen eller et andet sted med myndighedsudøvelse.

Herudover bør den koordinerende sagsbehandler have udvidet beslutningskompetence i den enkelte sag, så der løbende kan træffes beslutninger og sættes ind med tiltag for den enkelte.

Hvis dette skal sikres, kræver det, at politikerne ændrer både beskæftigelsesloven og serviceloven, så kommunerne forpligtes til at give borgeren tilbud om en koordinerende plan og til at udvide retten til en koordinerende sagsbehandler til ikke kun at omfatte aktivitetsparate ledige, men alle borgere med komplekse udfordringer, som kræver samarbejde mellem forvaltninger.