Frie Funktionærer: Regeringen er uambitiøs på beskæftigelsesområdet

Af Jørgen G. Jørgensen
Direktør i Frie Funktionærer og bestyrelsesmedlem i Danske A-kasser

Politikerne vil mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet ved at forenkle nogle af reglerne og fjerne en del af kontrollen. Det er et lille skridt på vej i den rigtige retning, men langt fra nok.

Lige nu er loven rigtig nok et kludetæppe af lappeløsninger, der er uoverskuelig for både politikerne selv og dem, der skal forvalte lovteksten til daglig. Men når man ser på, hvor store forandringer, der reelt er brug for, er udmeldingen simpelthen uambitiøs.

Forkert fokus  
Betragter man beskæftigelsesområdet som en forretning, staten driver, så er den ikke skruet rigtigt sammen. 

Årsagen er blandt andet, at man fra statens side ikke fokuserer på eller belønner resultaterne, altså hvor succesfulde a-kasserne er til at få folk i job. I stedet måler man på processerne, for eksempel om der er afholdt det korrekte antal samtaler, om der er ansøgninger nok på joblog og så videre. Man siger som bekendt, at ”what you meassure is what you get,” og derfor er det simpel logik, at en forretning, der ikke måler på resultaterne af sin indsats, er dømt til at fejle. 

Jeg er helt med på, at staten ikke er en forretning, og at der i beskæftigelsespolitikken indgår andre elementer, for eksempel socialpolitik. Men det undrer mig, at man ikke i højere grad kigger på, hvad der reelt skaber succes og indretter systemet efter de erfaringer.

Man vil have et system, der passer til alle ledige, selvom de og deres behov for hjælp i jobsøgningen er vidt forskellig. Opstår der nogle huller, lapper man dem med nye regler, der gør hele området endnu mere uoverskueligt.

Jørgen G. Jørgensen
Direktør i Frie Funktionærer og bestyrelsesmedlem i Danske A-kasser

Lær af lønsikringer  
Et eksempel er det forsikringsselskab som Frie Funktionærer driver, der tilbyder forsikringer mod ledighed med eller uden et medlemskab af a-kassen.

Her fylder reglerne kun 15 sider og ikke tusindvis, som det er tilfældet for a-kasserne, og det har nogle klare fordele. Regelrytteriet og bureaukrati er erstattet af et system, hvor man bruger skøn, sund fornuft og kan fokusere på at give det enkelte individ en skræddersyet og mere målrettet indsats.

Resultaterne taler for sig selv: Ledigheden blandt fuldt lønsikrede er kun 1,5 procent, som er meget lavere end i a-kasserne generelt, hvor 5 procent står uden et arbejde. Dermed ikke sagt, at den måde, man gør tingene på i forsikringsselskabet, blindt kan eller bør overføres 1:1 til beskæftigelsessystemet generelt. Men det er da mærkeligt, at der ikke politisk er en større interesse for, hvordan det kan være, at ledigheden blandt lønsikrede er så meget lavere.  

En politisk lappeløsning
Der er flere ting, der er gået galt på beskæftigelsesområdet. Man vil have et system, der passer til alle ledige, selvom de og deres behov for hjælp i jobsøgningen er vidt forskellig. Opstår der nogle huller, lapper man dem med nye regler, der gør hele området endnu mere uoverskueligt – og når a-kasserne skal vurderes, går man mere op i, om de overholder reglerne til punkt og prikke, end om de rent faktisk lykkes med at få folk i arbejde. Det skal der laves om på.

Der er brug for mere end blot at skære nogle uhensigtsmæssige hjørner af lovteksten væk. Den tilgang til området virker mest af alt som endnu en lappeløsning. Ønsker vi, at a-kasserne skal have samme succes med at få ledige hurtigt i job, som vi ser det med lønsikringer, skal der helt andre og reelle reformer til.

Forsøg med fri-a-kasser  
Helt konkret vil vi gerne foreslå politikerne at give lov til et forsøg, hvor man ligesom med frikommunerne lader nogle udvalgte a-kasser administrere mere på egen hånd i en periode.

Simpelthen lader dem gøre, som de vil, med en aftale om at de skal bære en større del af det økonomiske ansvar, hvis de mislykkedes, men til gengæld også må beholde en større del af kagen ved øget succes med at få ledige hurtigere i job. Vi melder os gerne som frivillige.

For selvom der unægtelig nok vil opstå komplikationer, så kan det uanset hvad generere nogle erfaringer, som alle kan nyde godt af – både staten og ikke mindst de ledige, som det jo mest af alt handler om.

Vi skal gå nye veje
Derudover skal vi alle i højere grad lytte til de erfaringer på området, hvor folk har succes med at hjælpe ledige hurtigt videre i det rette job igen – uanset om det sker i a-kasserne eller på det private forsikringsmarked. Det vigtigste må være, at vi fremover lykkes bedre – ikke om det er den ene eller anden aktør, der først fandt frem til den mest succesfulde metode.

Så hermed en opfordring til politikerne om, at gå til arbejdet med endnu større ambitioner. Ikke blot om at skære nogle få uhensigtsmæssigheder væk, men om at turde endevende indsatsen og gå helt nye veje. Det er der brug for.