De Økonomiske Råd: Udenlandsk arbejdskraft bidrager til vores økonomiske velstand

DEBAT: Danmark er en lille åben økonomi, som drager fordel af at interagere med sin omverden – også via arbejdsmarkederne. Ud fra en økonomisk betragtning er udenlandsk arbejdskraft altså en fordel for Danmark, skriver Torben Tranæs, De Økonomiske Råd.

Af Torben Tranæs
Medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd

Debatten om, i hvilken grad det danske arbejdsmarked skal være åbent for udenlandsk arbejdskraft, er præget af mange økonomisk og kulturelt funderede synspunkter. 

Dette indlæg fokuserer alene på de økonomiske virkninger og anviser veje til at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Økonomiske fordele ved udenlandsk arbejdskraft
Af flere årsager har indvandret arbejdskraft, der finder beskæftigelse, overordnet set en gunstig effekt på dansk økonomi:

  • Udenlandsk arbejdskraft øger virksomhedernes produktivitet. Det tyder flere udenlandske studier på.
  • Arbejdskraften bidrager typisk positivt til de offentlige finanser, fordi indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, ofte er her i de arbejdsdygtige aldre – altså mens deres nettobidrag til de offentlige finanser er størst.
  • Problemer med overophedning på arbejdsmarkedet kan mildnes, hvis arbejdskraften kan bevæge sig fleksibelt mellem for eksempel de nordeuropæiske lande.

Men selvom indvandring af arbejdskraft er en fordel for økonomien som helhed, er det ikke alle indfødte, der opnår en økonomisk gevinst.

Uønskede fordelingsmæssige virkninger
I vismandsrapporten fra foråret 2017 undersøgte vi, hvordan indvandring af arbejdskraft påvirker beskæftigelse og løn blandt forskellige grupper af indfødte på det danske arbejdsmarked.

Vores analyser tyder på, at en stigning i andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet på kort sigt svækker beskæftigelsesmulighederne for især ufaglærte og i et vist omfang for faglærte. Det skal ses i lyset af, at en relativ stor andel af indvandrerne beskæftiges i lavtlønnede job.

Derimod ser det ikke ud til, at gennemsnitslønnen for indfødte i den nederste del af lønfordelingen bliver påvirket af, at andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet vokser. Det kan dog dække over, at nogle lavtlønnede går ned i løn, mens andre går op. For indfødte i den midterste og øverste del af lønfordelingen er der tegn på, at en højere indvandrerandel øger lønnen en smule.

De forskellige virkninger på forskellige grupper af indfødte, giver anledning til fordelingspolitiske overvejelser i forhold til indvandringens omfang og sammensætning; de økonomiske gevinster i form af øgede gennemsnitsindkomster og forbedrede offentlige finanser skal vejes op mod ufaglærte og eventuelt faglærtes svækkede jobmuligheder.

Sådan tiltrækker Danmark flere veluddannede udlændinge
Mens virksomhederne har relativt let ved at rekruttere ufaglært arbejdskraft fra udlandet, er det mere vanskeligt at tiltrække veluddannet og specialiseret arbejdskraft. Faktisk er det sådan, at der kommer langt mere lavtlønnet end højtlønnet udenlandsk arbejdskraft til landet. Sådan var det ikke tidligere.

Vismandsrapporten indeholder forskellige forslag til, hvordan Danmark kan tiltrække mere veluddannet udenlandsk arbejdskraft:

  • Én mulighed er at reducere beløbsordningens grænse på 417.800 kroner. Grænsen angiver den årlige løn, som indvandrere fra lande uden for EU/EØS mindst skal tjene for at opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
  • En anden måde er at fjerne topskatten i eksempelvis de første fem år for udlændinge, der bor i Danmark. Den danske beskatning af høje indkomster er hård, hvilket mindsker veluddannede udlændinges tilskyndelse til at bosætte sig i Danmark for at arbejde.
  • Endelig kunne man for de mange udlændinge, der uddanner sig i Danmark, og som typisk forlader landet kort efter endt uddannelse, øge det økonomiske incitament til at blive boende i Danmark – eksempelvis ved at omlægge finansieringen af kandidatuddannelserne, så de studerende i højere grad bidrager til finansieringen af deres uddannelse, og samtidig indføre et særligt beskæftigelsesfradrag, der gælder i fem til ti år efter endt kandidatuddannelse.

Danmark er en lille åben økonomi, som drager fordel af at interagere med sin omverden. Det sker via samhandel af varer og tjenester, men i høj grad også via arbejdsmarkederne. Udenlandsk arbejdskraft er en fordel for Danmark som helhed ud fra en rent økonomisk betragtning.

Men det er til syvende og sidst en politisk beslutning, hvor meget udenlandsk arbejdskraft man ønsker – og her indgår naturligvis andet end økonomiske overvejelser.

Forrige artikel 3F: Kommunerne skal sadle om i deres beskæftigelsespolitik 3F: Kommunerne skal sadle om i deres beskæftigelsespolitik Næste artikel HK og Dansk Erhverv: Ulige e-handelskonkurrence koster danske arbejdspladser HK og Dansk Erhverv: Ulige e-handelskonkurrence koster danske arbejdspladser