Debat

DF: Frihed til kommuner og a-kasser kan gøre jobindsatsen bedre og billigere

DEBAT: Lovgivningen står ofte i vejen for jobcentrenes sagsbehandlere, når de vil vælge den rigtige løsning for borgeren. Derfor kan mere frihed gøre jobindsatsen både bedre og billigere, skriver René Christensen. 

Hvis beskæftigelsesområdet sættes mere fri, kan der spares penge, mens indsatsen forbedres, skriver René Christensen.
Hvis beskæftigelsesområdet sættes mere fri, kan der spares penge, mens indsatsen forbedres, skriver René Christensen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af René Christensen (DF)
Finansordfører

Det er blevet aftalt, at der skal findes 1,1 milliarder kroner på de danske jobcentre.

Jeg skal starte med at sige, at det ikke var Dansk Folkepartis forslag, at det blev 1,1 milliarder.

Men vi er med i aftalen og mener også, at det er muligt at finde beløbet. Men det kræver lidt mod fra Christiansborg.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I dag er det sådan, at alle kommuner er underlagt den samme lovgivning på området. Og det er ikke kun de store linjer, der er lovgivet om. Det er helt ned til, hvornår der er samtale, hvad der er aktivindsats, og hvad der ikke er. 

Lovgivningen står i vejen
Lad mig give et eksempel.

Vi tror på, at frihed til kommunerne og a-kasserne i sidste ende vil give borgerne en bedre service, som gør, at de bliver hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. 

René Christensen (DF)
Finansordfører

“Peter” er uddannet murer, men er desværre blevet ledig og har været det i en periode.

Der er generelt gode beskæftigelsesmuligheder i branchen, men Peter kommer ikke i beskæftigelse. Peter er alkoholiker, og derfor er han desværre langt fra arbejdsmarked.

Hvad gør den gode sagsbehandler så? Ja, han eller hun igangsætter selvfølgelig et tilbud i det lokale center for afhængighed. Men ifølge loven tæller dette ikke med i beskæftigelsesindsatsen, selvom det ellers åbenlyst må siges at være essentielt i forhold til, at Peter kommer nærmere arbejdsmarkedet igen.

Men sagsbehandlerens indsats skal naturligvis være i overensstemmelse med lovgivningen, så derfor bliver Peter sat på et hold, der skal vedligeholde de grønne områder. Det virker knap så åbenlyst, at det vil bringe Peter nærmere arbejdsmarkedet i dette hypotetiske tilfælde.

Kan gøres bedre 
Der er med andre ord plads til forbedring. Mindre regulering på nogle områder. Mere sund fornuft generelt. Så vi tror på, at kommunerne og a-kasserne lokalt, hvis de får lov, kan gøre det bedre og billigere.

Det er en stor og kompleks opgave, som jobcentrene løser. I omegnen af en million danskere er årligt omfattet af beskæftigelsesindsatsen.

Det er lige fra håndværkere som vores tænkte eksempel Peter – men de fleste håndværkere er kortvarigt ledig på grund af vejret – til udsatte borgere med hjemløshed, langvarigt stofmisbrug og psykiske udfordringer helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg tror ikke, der er mange, der vil være uenige med mig i, at det for de sidstnævnte grupper er langt vigtigere med sociale- og behandlingstilbud. 

Vi tror på, at frihed til kommunerne og a-kasserne i sidste ende vil give borgerne en bedre service, som gør, at de bliver hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. Vi tror også på, at det kan gøres billigere, end det bliver gjort i dag, hvis kommuner og a-kasser får den fornødne frihed. 

Dokumentation

Temadebat: Kan regelforenkling styrke jobcentrene og trodse nyt sparekrav? 

Kommunerne skal som en del af finansieringen bag aftalen om den nye ret til tidlig pension spare 1,1 milliarder kroner om året på deres indsats for at få arbejdsløse danskere i job.

Partierne bag aftalen mener ifølge aftaleteksten, at der er et ”potentiale ” for besparelser i at gennemføre en regelforenkling på beskæftigelsesindsatsen.

Det skal ifølge aftalen ske gennem en ”nytænkning”, der sikrer, at ressourcerne bruges der, ”hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn”.

Men passer det, at der er besparelser at hente i et kommunalt beskæftigelsesbureaukrati?

Kan man forvente, at den annoncerede regelforenkling vil styrke beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne samtidig skal spare så store beløb på netop det område?

Hvilke dele af det omtalte bureaukrati giver bedst mening af sløjfe? Og kan regelforenkling overhovedet sættes lig med besparelser?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00