Djøf: Bedre arbejdsmiljø giver flere år på arbejdsmarkedet

DEBAT: Mange seniorer vil gerne arbejde så længe som muligt. Det er dog vigtigt med et sundt og godt arbejdsmiljø, hvis pensionsalderen skal hæves, skriver Henning Thiesen, formand for Djøf.

Af Henning Thiesen
Formand for Djøf

I debatten om pensionsalder savner jeg flere perspektiver på, hvordan vi fremmer det gode og sunde arbejdsliv.

Hvor nedslidning ikke er en risiko.

Og hvor de ældre medarbejdere oplever det som attraktivt og en reel mulighed at blive længe på arbejdsmarkedet.

Psykisk og fysisk arbejdsbelastning øges
I flere år har det vist sig svært at opnå fremgang på flere arbejdsmiljøområder.

Fra 2012 til 2016 er der for eksempel sket en stigning på cirka 17 procent i andelen af lønmodtagere, der rapporterer, at de i arbejdet er udsat for psykiske belastninger som for eksempel høje følelsesmæssige krav, tidspres, mobning eller vold, og som samtidig oplever symptomer på stress eller depression.

I samme periode har der været en stigning på cirka 15 procent i andelen af lønmodtagere, der i deres arbejde er udsat for fysiske belastninger, og som samtidig oplever smerter og træthed efter arbejdet.

Med det bagtæppe er det kortsynet, at man i flere år har reduceret den forebyggende indsats frem for at styrke den.

Forebyg nedslidning
Da den gennemsnitlige levealder er stigende, er der både menneskelige og økonomiske perspektiver i at sætte markant ind med forebyggelse af nedslidning, hvis flere realistisk skal kunne være flere år på arbejdsmarkedet – og få flere og bedre år, efter de går på pension.

I dag ved vi, at arbejdsmiljøet er en afgørende faktor for ældre medarbejderes beslutning om, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Derfor er det forstemmende, når hver fjerde djøf’er i seniorsegmentet oplever, at arbejdspladsen kun i mindre omfang eller slet ikke gør en aktiv indsats for at holde på dem. Hver tredje frygter ligefrem at miste jobbet på grund af alder.

Ikke desto mindre peger flere undersøgelser på, at mange seniorer gerne vil arbejde så længe som muligt. Men der er brug for at fremme et arbejdsmarked, som er mere rummeligt over for forskellige aldersgrupper og individuelle livsfasebehov.

Brat overgang fra arbejde til pension
En undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at hver tredje dansker mellem 50–89 år ønsker at blive ved med at arbejde så længe som muligt.

I dag går de fleste fra 37 til 0 arbejdstimer om ugen fra den ene dag til den anden. Men i stedet for den bratte overgang fra at arbejde fuld tid ønsker mange fortsat en form for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ældre seniorer, der i mange år har bestridt lederjobs, kan således have et ønske om i arbejdslivets sidste fase at varetage andre opgaver i organisationen, måske i en deltidsstilling.

Generelt er fleksibiliteten og individuelle løsninger afgørende, hvis potentialet for at få flere seniorer til at vælge flere år på arbejdsmarkedet skal forløses. I den sammenhæng er arbejdspladsers evne til at fastholde og synliggøre såvel horisontale som vertikale karriereveje afgørende.

Fastholdelse af flere danskere i den tredje alder i arbejdsstyrken handler derfor både om at skabe gode liv hele livet med de netværk og sociale rammer, arbejdspladsen giver, og anerkendelse af den erfaring, seniorerne i høj grad bibringer. Men også om at sikre en samfundsøkonomi, der kan bære det stigende pres på blandt andet sundhedsudgifter som følge af, at vi lever længere.

Uanset hvem der vinder det forestående valg til Folketinget, vil jeg foreslå en kommende regering at invitere arbejdsmarkedets parter til en forpligtende dialog om, hvordan vi kan sikre et godt og sundt arbejdsliv for alle medarbejdere.

Forrige artikel DA's valgkampsønske: Skær nu ikke alle udlændinge over en kam DA's valgkampsønske: Skær nu ikke alle udlændinge over en kam Næste artikel FH: Regeringen prioriterer helt galt i forhold til de ledige FH: Regeringen prioriterer helt galt i forhold til de ledige