Debat

Finanssektoren: Indfør mere fleksibilitet i pensionssystemet

DEBAT: Der er ingen tvivl om, at behovet for en mere fleksibel tilbagetiltrækning vil stige i fremtiden hos både medarbejdere og arbejdsgivere, skriver Mariane Dissing.

Mange erfarne medarbejdere i pensionsalderen vil gerne være aktive på arbejdsmarkedet, blot i et mindre omfang, skriver Mariane Dissing. 
Mange erfarne medarbejdere i pensionsalderen vil gerne være aktive på arbejdsmarkedet, blot i et mindre omfang, skriver Mariane Dissing. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

I dag er pension en enten-eller-beslutning. Der er ingen mellemvej. For pensionister er arbejdslivet slut.

Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Regeringens præsentation af sit udspil om ny ret til tidlig tilbagetrækning har med raketfart sendt debatten om pension, tilbagetrækning og nedslidning frem på dagsordenen. Desværre risikerer forslaget at svække danskernes opbakning og tillid til vores pensionssystem.

Når regeringen vælger at introducere en rettighed, som gælder for Arne, men ikke Bjarne, og som ikke styrker forebyggelsen af nedslidning og dermed danskernes tro på, at de kan få et godt arbejdsliv i seniorårene, så gambler regeringen med befolkningens tillid til pensionssystemet.

Netop befolkningens tillid til, at arbejdsmiljøet og samfundet som helhed understøtter et langt arbejdsliv, er afgørende for opbakningen til, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Alternativet er dyrt for de offentlige finanser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For eksempel offentliggjorde Finansministeriet fornyeligt tal, der viser, at en fastholdt pensionsalder på 68 år fra 2030 vil svække de offentlige finanser med hele 53 milliarder kroner hvert år. Det svarer nogenlunde til fem gange politiets- og anklagemyndighedens samlede budget.

Derfor skal vi indrette morgendagens pensionssystem, så danskerne fortsat bakker op om den stigende pensionsalder. Nøglen er øget fleksibilitet sidst i arbejdslivet og et større fokus på forebyggelse af nedslidning i bred forstand.

Pensionist på deltid
I dag er pension en enten-eller-beslutning. Der er ingen mellemvej. For pensionister er arbejdslivet slut. Den manglende fleksibilitet i de private pensionsudbetalinger betyder, at seniorer i dag presses til enten-eller-beslutninger, selvom de ikke har lyst.

Men enten-eller-opfattelsen er et levn fra tidligere tiders arbejdsmarked. Et levn, der ikke passer til dagens arbejdsmarked. Og slet ikke til morgendagens.

I stedet skal pensionssystemet give muligheder for fleksible overgange fra arbejdsliv til pensionstilværelse. Der er ingen tvivl om, at behovet for en mere fleksibel tilbagetiltrækning vil stige i fremtiden hos både medarbejdere og arbejdsgivere.

Mange erfarne medarbejdere i pensionsalderen vil gerne være aktive på arbejdsmarkedet, blot i et mindre omfang. Desuden ser mange virksomheder en uvurderlig værdi i de erfarne medarbejderes viden og erfaring.

Vores pensionssystem bør derfor have rum til, at seniorer kan være aktive på arbejdsmarkedet nogle af ugens dage og pensionist andre af ugens dage.

Styrk forebyggelsen og danskernes livskvalitet
Øget fleksibilitet sidst i arbejdslivet kan dog ikke stå alene. Vi skal også styrke forebyggelsen af nedslidning og tage hånd om alle nedslidte, hvis vi skal bevare danskernes opbakning og tillid til pensionssystemet. Og det skal vi. 

Der er mange gevinster ved at reducere nedslidningen på arbejdsmarkedet og danskernes sundhedstilstand. Først og fremmest naturligvis de menneskelige i form af bedre livskvalitet, øget værdighed og højere trivsel.

Men der er også række tunge økonomiske argumenter. En bedre sundhedstilstand og mindre nedslidning betyder nemlig et mindre pres på de offentlige finanser, fordi presset på sundhedsvæsenet og sygefraværet vil falde og færre vil benytte ordninger som førtidspension, seniorpension og efterløn. Læg dertil, at mere fleksibilitet i pensionssystemet kan reducere den store stigning i selvpensionering, som Finansministeriet forudser.

Helt grundlæggende er der behov for et mere struktureret fokus på forebyggelse af ikke bare fysisk, men også psykisk nedslidning. I den forbindelse er det oplagt, at virksomheder, som kan påvise høj trivsel og en lav grad af nedslidning blandt medarbejderne, belønnes.

Det er ligeledes vigtigt, at vi anerkender, at faktorer udenfor arbejdspladsen også spiller en væsentlig rolle. For eksempel er der 20 lande i Europa, hvor man kan forvente at leve længere end i Danmark, der har den laveste middellevetid i Vesteuropa. Det skyldes næppe usunde arbejdspladser, men nok nærmere danskernes generelle sundhedstilstand.

Skal vi forebygge nedslidning, og det skal vi, så skal der også sættes ind på sundhedsfronten. For eksempel har Sundhedsstyrelsen netop udgivet en rapport, hvor det blandt andet påpeges, at tobak og usund kost er vigtige indsatsområder, hvis man ønsker at reducere uligheden i danskernes sundhedstilstand på en omkostningseffektiv måde.

Det er derfor afgørende, at der sættes ind på flere fronter. En vigtig skridt i det arbejde vil være, at den kommende pensionskommission kommer med anbefalinger, der har fokus på at skabe mere fleksibilitet og mindre nedslidning, så danskerne fortsat vil bakke om, at pensionsalderen stiger, når levealder stiger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mariane Sandal Dissing

Fhv. adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00