Henrik Dahl i modsvar: Derfor stemte jeg imod EU-forslaget om kædeansvar

Nye, bureaukratiske problemer 

Forslaget om kædeansvar er et forsøg på at dæmme op for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og snyd med løn og arbejdsforhold. Men det er en løsning, der i forsøget på at løse ét problem skaber en hel masse nye, bureaukratiske problemer for alle europæiske virksomheder.

Kædeansvaret betyder, at virksomheder kan gøres juridisk ansvarlige, hvis forholdene for medarbejderne hos en af deres leverandører ikke lever op til reglerne.

I praksis vil det betyde, at europæiske virksomheder endnu en gang vil blive dynget til med nye krav og mere administration, og særligt de små og mellemstore virksomheder vil blive ramt hårdt.

Kædeansvar vil derfor resultere i, at EU igen overregulerer, og vi får overlappende regler og lovgivninger.

Henrik Dahl (LA)
MEP

Disse virksomheder er ofte dybt afhængige af samarbejde med eksterne konsulenter og andre virksomheder med specialisering, fordi de ikke har ressourcerne til at have medarbejdere inden for al ekspertise ansat på en fast kontrakt.

Ligesom små virksomheder med specialiseret ekspertise er afhængige af at være underleverandører til flere forskellige virksomheder på én gang for at sikre den nødvendige indtjening.

Små og mellemstore virksomheder vil derfor være i højere risiko for at blive straffet med juridiske sanktioner og derfor være nødsaget til at bruge flere penge på ren og skær administration og juridisk rådgivning.

Men problemet er ikke, at der mangler regler og lovgivning.

Kædeansvar vil føre til overregulering

Vi har allerede en masse national lovgivning og en håndfuld direktiver i EU, der bekæmper netop udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, løndumping og urimelige arbejdsforhold. Kædeansvar vil derfor resultere i, at EU igen overregulerer, og vi får overlappende regler og lovgivninger, der gør det noget nær umuligt for en almindelig virksomhed at navigere i.

At Enhedslisten og SF ønsker en bureaukratisk og overregulerende løsning, er ikke overraskende. Det er deres svar på det meste.

Men det er overraskende, at kritikken også kommer fra Socialdemokratiet. For her taler partiet med to tunger.

Vi har i Danmark en stolt tradition for ikke at blande os politisk i de forhold, og det fungerer godt. Det skal vi ikke risikere at ødelægge ved at indføre kædeansvar.

Henrik Dahl (LA)
MEP

I Folketinget har Socialdemokratiet nemlig tidligere gjort det helt klart, at de ikke ønsker kædeansvar ved lov. Under en debat i 2024 lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen (S), der på det tidspunkt var beskæftigelsesminister, og beskæftigelsesordfører, Jens Joel (S), at kædeansvar ved lov ikke er et ønske fra arbejdsmarkedets parter, fordi det kan udfordre den danske model.

Jeg er helt enig med Ane Halsboe-Jørgensen, og det er den anden gode grund til, at jeg ikke støtter forslaget.

Splid i Socialdemokratiet?

Jeg er stor tilhænger af den danske model. Et system, hvor arbejdsmarkedets parter selv når til enighed om løn og arbejdsforhold. Vi har i Danmark en stolt tradition for ikke at blande os politisk i de forhold, og det fungerer godt. Det skal vi ikke risikere at ødelægge ved at indføre kædeansvar.

Men Marianne Vinds (S) anklage om, at dem, der ikke støtter kædeansvar, holder hånden under kriminelle, må dermed også være en anklage, der gælder hendes egne partifæller.

Det er interessant, om Niels Fuglsang (S) og Christel Schaldemose (S) også deler den holdning. Alle Socialdemokratiets europaparlamentsmedlemmer har i hvert fald stemt for kædeansvar i Europa-Parlamentet.

Enten er der intern splid i partiet om det spørgsmål, ellers ved den ene hånd ikke, hvad den anden laver. Uanset skylder Socialdemokratiet vælgerne klart svar på, om partiet støtter kædeansvar eller ej.

Jeg håber på ej.