FTF: Vi skal have svar til de nye ansættelsesformer

DEBAT: Fagbevægelsen skal følge med tiden og udvikle svar til de udfordringer, som platformsøkonomien skaber, skriver Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Fagbevægelsen er på mange måder født ud af industrialiseringen, og traditionelle fagbevægelsesdyder som arbejdstidsaftaler og overenskomster passer godt til almindelige lønmodtagere. Men hvad så når nye ansættelsesformer dukker op? Her skal vi i fagbevægelsen følge med tiden og udvikle svar til alle lønmodtagere.

Selvstændige uden ansatte/freelancere udgør i dag fem procent af arbejdsstyrken i Danmark. Selve platformsøkonomien udgør kun cirka en procent af den amerikanske økonomi – og endnu mindre af den danske. Alligevel er de nye ansættelsesformer værd at tage seriøst, for de vil formentlig udgøre en større og større andel af beskæftigelsen i de kommende år.

Løsninger på hylden
Er vi dygtige i fagbevægelsen, og har løsninger på hylden til de nye typer medarbejdere, kan platformsøkonomien i virkeligheden betyde, at flere medarbejdere får mere behov for det fællesskab, fagbevægelsen udgør. Jo mere usikker ens ansættelsesforhold er, jo mere man står alene med problemer som pensionsindbetaling, barsel og løn under sygdom, jo mere kan man få ud af at være i et fællesskab. Men platformsmedarbejderne vil jo kun være en del af vores bevægelse, hvis de føler, at vi har noget at tilbyde, og der har vi stadig et arbejde at gøre i hele fagbevægelsen.

Det kræver, at vi søger nye veje. En vej er for eksempel den TL har udviklet med deres virksomhed ’Teknik og Design’, hvor man som freelancer kan blive ansat som lønmodtager, og dermed få nogle af de fordele som almindelige lønmodtagere har. Det er blot en løsning. Vi skal lave et eftersyn af alt fra dagpenge og overenskomster til pension, så det er muligt at give de bedst mulige tilbud til de medarbejdere, der enten frivilligt ønsker at arbejde på de nye platforme – og til dem, der af forskellige årsager ikke kan få almindelig fast beskæftigelse.

Løst ansatte bliver ikke det almindelige 
Jeg bliver ofte spurgt, om løst ansatte bliver det almindelige på arbejdsmarkedet. Mit bedste bud er nej. Det bygger jeg på, at virksomheder er meget afhængige af loyale og innovative medarbejdere. De virksomheder, som vokser mere end deres konkurrenter er kendetegnet ved, at de inddrager deres medarbejdere, og medarbejderne er et centralt omdrejningspunkt i virksomhedens strategi. Det viser en analyse, som LO, Akademikerne og FTF fik foretaget i 2016.

Løstansatte medarbejdere føler ikke stor loyalitet til deres arbejdsgiver, de giver ikke arbejdsgiveren mere end højst nødvendigt, og skulle de få en god ide, vil de enten videreudvikle den selv eller sælge den til højest bydende. Derfor tror jeg fortsat, at mange virksomheder også i fremtiden vil foretrække mere almindelige ansættelsesformer, da det er den bedste kilde til innovation og højere produktivitet.

Der er dog ingen tvivl om, at for eksempel digitale platforme kommer til at betyde, at nye ansættelsesformer bliver en større del af arbejdsstyrken. Hvis vi skal undgå det prekariat, som af flere bliver stillet op som en relevant fremtidsfrygt, kræver det en fagbevægelse, der giver nye og relevante svar, og den udvikling vil vi i FTF gerne deltage i.

Forrige artikel Dansk Metal: Forcér ikke den grønne omstilling Dansk Metal: Forcér ikke den grønne omstilling Næste artikel LA: Deleøkonomier er en gave for miljøet LA: Deleøkonomier er en gave for miljøet
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.