Debat

Gigtforeningen: Flere skal have gavn af seniorpensionen

DEBAT: Regeringens Arne-model forholder sig ikke til, om den enkelte er nedslidt. Derfor skal den endelig aftale udvides med en tidligere adgang til seniorpensionen, skriver Gigforeningens direktør Mette Bryde Lind.  

Kort før valget sidste år blev den daværende VLAK-regering, DF og Radikale enige om en ny seniorpension, hvor nedslidte kan blive godkendt til at gå fra seks år før pensionsalderen. Ordningen skal udvides til ti år, foreslår Gigtforeningen. 
Kort før valget sidste år blev den daværende VLAK-regering, DF og Radikale enige om en ny seniorpension, hvor nedslidte kan blive godkendt til at gå fra seks år før pensionsalderen. Ordningen skal udvides til ti år, foreslår Gigtforeningen. Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bryde Lind
Direktør i Gigtforeningen 

I Gigtforeningen blev vi henrykte over de politiske løfter om at hjælpe de mest nedslidte på arbejdsmarkedet.

Over ni ud af ti danskere bakker op om hjælp til nedslidte, så der er nærmest et folkeligt krav til Christiansborg om at finde en løsning på et stort samfundsproblem.

Smerter i lænd og nakke koster eksempelvis ti millioner i sygedage årligt for erhvervsaktive.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I vores forening oplever vi, hvordan mange må kæmpe sig igennem deres sidste arbejdsår med ulidelige smerter og nedværdigende behandling på arbejdet eller i jobcentrene.

Regeringens udspil rammer en gruppe af arbejdstagere, som har knoklet løs på arbejdsmarkedet i mange år. Men udspillet forholder sig ikke til, om den enkelte er nedslidt. Og det er der et behov for.

Med en lille ekstra investering, kan mange nedslidte hjælpes til en værdig tilbagetrækning.

Mette Bryde Lind
Gigtforeningen

De mest nedslidte klarer ikke et langt arbejdsliv. De er ikke i nærheden af 42 år på arbejdsmarkedet, så de får ikke glæde af udspillet.

Skal komme de reelt nedslidte til gavn 
Regeringens forslag koster godt tre milliarder kroner i 2025 og mindsker arbejdsudbuddet med 10.000 personer. Så det er en stor post på statsbudgettet, Folketingets partier forhandler om i øjeblikket.

Mange partier har krav og ønsker til forbedringer af regeringens Arne-udspil. Det kan for eksempel være at udvide den tidlige folkepension med et år, så flere personer får gavn af den.

En udvidelse af den ordning, regeringen har lagt frem, skal i Gigtforeningens optik, komme de reelt nedslidte til gavn.

Vores forslag er derfor at tage seniorpensionsordningen og give adgang til den tidligere, så det bliver en rigtig redningskrans for nedslidte. Styrken i seniorpensionsordningen er, at der er en sundhedsfaglig vurdering af, om du er nedslidt. Den gives til dem, der har et behov.

Gigtforeningen har bedt Kraka om at regne på, hvor meget det vil koste at udvide ordningen. I dag kan man tidligst få seniorpension seks år før folkepensionsalderen. Det ser Gigtforeningen gerne ændret til ti år før folkepensionsalderen, så der mulighed for at gå på nedslidte pension fra du er 57 år (med en pensionsalder på 67 år).

Ifølge Krakas beregninger koster det forslag kun 100 millioner kroner. 

Lad os få en Arne-plus model 
Til sammenligning koster en udvidelse af den model, som regeringen har foreslået, hvor man lemper optjeningskravet fra 42 til 41 år på arbejdsmarkedet, over én milliard kroner.

Hvis forhandlerne derfor overvejede at udvide den foreslåede Arne-ordning, vil det langt bedre kunne betale sig både for de nedslidte og for samfundet, hvis man forbedrer seniorpensionsordningen. Simpelthen fordi pengene så målrettes de nedslidte.

Samtidig reduceres beskæftigelsen mindre med en udvidelse af seniorpensionen. Og nedslidte, som kommer fra anden passiv forsørgelse, undgår de løbende bekymringer om, hvordan familien skal forsørges i næste måned og fremtiden generelt. 

Med en lille ekstra investering, kan mange nedslidte hjælpes til en værdig tilbagetrækning.

Lad os få en Arne-plus model, der hjælper de nedslidte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bryde Lind

Adm. direktør, Gigtforeningen
sygeplejerske, HD(O) (CBS), MPA

0:000:00