HK Kommunal: Besparelser på jobcentre vil sænke kvaliteten for borgerne

Af Mads Samsing
Næstformand i HK Kommunal

Lad det være sagt med det samme:

Den kommunale beskæftigelsesindsats er langt bedre end sit rygte.

Alligevel har de kommunale jobcentre været prygelknabe gennem flere år, og nu er politikerne på Christiansborg nået til enighed om, at ”der er et potentiale for at reformere den kommunale beskæftigelsesindsats, så de årlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen bliver reduceret med op til 1,1 milliarder kroner”, som det hedder i den ellers udmærkede aftale om tidlig pension.

Når nu der er bred enighed på Christiansborg om, at sparekniven skal svinges, så gør det i det mindste velovervejet og præcist. Det vil være fuldstændig hovedløst bare at køre en tur med grønthøsteren

Mads Samsing
Næstformand i HK Kommunal

Det synes helt uden fagligt belæg, at det lige er 1,1 milliarder kroner, der er potentialet.

Det handler tilsyneladende alene om, at det lige var det, der skulle bruges til at finansiere aftalen. Når man ikke kan blive enige om andet, så kan man jo gå efter prygelknaben uden nærmere begrundelse. Den tilgang er i sig selv problematisk.

Går ud over kvaliteten
Flere kommuner har gode erfaringer med at investere i indsatsen. Det vil give bedre menneskelige og økonomiske resultater at følge den strategi. Jeg har rigtig svært ved at se, at der kan spares godt 1 milliard kroner, uden at det går ud over kvaliteten for borgerne.

Når nu der er bred enighed på Christiansborg om, at sparekniven skal svinges, så gør det i det mindste velovervejet og præcist. Det vil være fuldstændig hovedløst bare at køre en tur med grønthøsteren.

Afbureaukratisering er det ord, der oftest går igen, når politikerne skal pege på, hvor pengene kan findes. Den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft ved årsskiftet, har givet regelforenklinger, men der er stadig mere at komme efter.

Ryd op i reglerne for borgernes skyld
Vi skal imidlertid bevare den del af bureaukratiet, der er afgørende for at sikre borgernes retssikkerhed og holde styr på udgifterne.

Men det vil for eksempel give god mening at sanere i reglerne om kontaktforløbet herunder at permanentgøre muligheden for digital og telefonisk kontakt. Og selvom ingen skal overlades til sig selv, kan der gives bedre muligheder for at bruge mere tid på de borgere, hvis behov er størst, og mindre tid på andre.

Der kan frigøres tid ved at sanere i reglerne. Men den tid skal jo bruges på borgerne og på kontakt til virksomhederne. Regelsanering skal altså give mere kvalitet og ikke store besparelser.

Vi bruger flere penge på driftsudgifter til aktivering end på administration af jobcentrene.

Udgifter til andre aktører
Ledige og sygemeldte skal selvfølgelig have tilbud af høj kvalitet. Men når der skal spares en milliard på beskæftigelsesindsatsen, så bør vi gå udgifterne til aktivering igennem med en tættekam for eksempel for at få klarhed over, hvorvidt pengene til anden aktør er givet godt ud.

Det daværende Kora lavede i 2013 en analyse, der viste, at det samfundsøkonomiske underskud ved at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen i alt løb op i 350 til 400 millioner kroner om året.

Det er klart, at nogle borgere med særlige tilbudsbehov har god gavn af et forløb hos en anden aktør, men andre vil givetvis være mindst lige så godt stillet uden.

Giv området ro
Noget andet, der formentlig vil kunne bidrage til at reducere udgifterne, er, hvis reform- og projektpresset på beskæftigelsesområdet lettes.

For det er ikke gratis at implementere reformer og nye regler og slet ikke i det omfang, den kommunale beskæftigelsesindsats har været udsat for. Og det kræver mange ressourcer at formulere projektansøgninger, implementere projekter og dokumentere effekten af dem.

Så lad os bruge de næste år på at rette op på problemerne i forlængelse af den kritiske reformgennemgang og sanere i reglerne.

Og giv så medarbejderne ro, tillid og opbakning til at hjælpe borgerne videre. For der er ikke noget, de hellere vil, end at lykkes med deres vigtige arbejde.