LA: Kontanthjælpsloftet som løftestang

DEBAT: Kontanthjælpsloftet blev indført i oktober 2016, og vi kan nu konstatere, at 5.200 færre personer er på kontanthjælp. Det er både med samfundsøkonomiske briller og for den enkelte en fantastisk nyhed, skriver Laura Lindahl (LA).

Laura Lindahl (LA)
Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance

Man må nok sige, at hele debatten om beskæftigelsesområdet har rykket sig rigtig, rigtig meget, siden VK-regeringen kom til i 2001 og mere eller mindre konstant siden da.

Inger Støjberg stod som daværende beskæftigelsesminister bag den aktive beskæftigelsespolitik, der rykkede hegnspæle i forhold til at stille krav til de ledige. Finanskrisen og nødvendige politiske tiltag i kølvandet på den – herunder den afkortede dagpengeperiode - betød en ændret retorik omkring incitamenter for de ledige. Min egen partifælle Joachim B. Olsen tog selv en betydelig tørn i hele fattigdomsdiskussionen, som udsprang af en konkret diskussion med Özlem Cekic fra SF. Den har spredt sig til at være en mere generel og fortløbende debat om vilkårene for mennesker på offentlig forsørgelse.

Færre offentligt forsørgede 
Hvad angår specifikt de seneste to år siden regeringsskiftet fra SR-regeringen til først den rene V-regering og nu VLAK-regeringen, mener jeg, at nedbringelsen af antallet af mennesker på offentlig forsørgelse er den helt store og gode nyhed. Vi har som samfund ikke råd til at have alt for store dele af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse. Antallet af ældre stiger over de kommende år, og de bevæger sig fra at være skatteydere til at have behov for velfærdssamfundets ydelser.

Kontanthjælpsloftet blev varslet i april 2016 og indført i oktober samme år, og vi kan nu konstatere, at 5.200 færre personer er på kontanthjælp. Det er både med samfundsøkonomiske briller og for den enkelte en fantastisk nyhed. Statistikken taler sit tydelige sprog; det er ikke sundt at være på kontanthjælp i lang tid. Der er en sammenhæng mellem et liv på offentlig forsørgelse og et liv, der på forskellige sundhedsparametre er ringere. Vi ved også, at kontanthjælp går i arv, og det er ikke en arv, man bør give videre til sine børn. Det giver den enkelte indhold i tilværelsen at være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Derudover ved vi, at arbejdsmarkedet er en af de stærkeste integrationsmotorer, når det kommer til at få indvandrere ud i det danske samfund. Indvandrerægtepar på kontanthjælp fylder for meget i statistikken, og der er der særligt behov for et skub op af sofaen og ud i fællesskabet.

Incitamenter virker
Og så er der en anden vigtig og mere principiel konstatering i diskussionen om kontanthjælpsloftet og antallet af kontanthjælpsmodtagere: Incitamenter virker. Fra partier som SF og Enhedslisten skal man ofte høre, at incitamenter i beskæftigelsessystemet er straf af de ledige snarere end tilskyndelse.

Tallene viser, at det ikke er rigtigt. Det er fortsat bestemt muligt for en enlig med to børn og lidt økonomisk sans at få sin privatøkonomi til at hænge sammen, og med loftet er der et større incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene sine penge selv. Det var ikke sket uden en liberal borgerlig regering ved roret.

Det er for mig at se en helt konkret og utroligt glædelig udvikling på et område, hvor debatten og det politiske mod har rykket sig helt enormt over en årrække. Lad endelig den udvikling vare ved.

Forrige artikel S: Venstres politik slår ud på bureaukratibarometret S: Venstres politik slår ud på bureaukratibarometret Næste artikel FA: Regeringen har endnu ikke favnet hele arbejdsmarkedet FA: Regeringen har endnu ikke favnet hele arbejdsmarkedet