Analyse: Løkke kan være på vej til Danmarks største lobbyjob   

TOPJOB: Med Karsten Dybvads afgang bliver posten som direktør for DI ledig. Altinget kigger på en stribe af de mulige kandidater til at overtage hans job. 

OBS: Denne artikel er opdateret med læserreaktioner i bunden

For otte år siden overraskede Karsten Dybvad alt og alle, da han rykkede direkte fra jobbet som departementschef i Statsministeriet til posten som adm. direktør i Dansk Industri. 

Tirsdag foretog Dybvad et nyt karrierespring, da han meldte sig som kandidat til at blive bestyrelsesformand i den kriseramte Danske Bank. 

Dermed bliver jobbet som Danmarks mest magtfulde lobbyist ledigt, og nøjagtig som for otte år siden kan det ende med at gå til en kandidat fra Statsministeriet. Næppe departementschefen, men derimod statsministeren selv. 

Lars Løkke Rasmussen er nemlig et af de navne, der af flere nævnes som en mulig ny direktør i DI. 

På baggrund af samtaler med en række kilder oplister vi her fem typer og nogle bud på kandidater, som kan komme i spil. 

Type 1: Politikeren 
Det er på mode blandt danske erhvervsorganisationer at hente politikere ind som direktører. Brian Mikkelsen er netop blevet direktør i Dansk Erhverv, og i Landbrug & Fødevarer har både Søren Gade og Karen Hækkerup haft direktørposten.  

Skulle DI vælge samme strategi, står ét navn og blinker: Lars Løkke Rasmussen

På Christiansborg er det et vedholdende rygte, at statsministeren i et stykke tid har været på jagt efter et vellønnet job uden for politik.

Den slags rygter florerer altid om statsministre og skal tages med et gran salt.  

Men Venstre står skidt i målingerne, og partiets svage position er delvist forårsaget af statsministerens private sager gennem flere år.

Med en afgang nu vil Kristian Jensen have nogle måneder til at forberede en valgkamp, og Venstre vil undgå det potentielt blodige formandsopgør, som kan opstå, hvis Løkke først går af efter et tabt folketingsvalg.

Timingen bliver ikke meget bedre. Og jobbet gør i hvert fald ikke.  

Posten som direktør i DI er, som en kilde anfører, “det tætteste, man kommer på et statsministerjob i det private erhvervsliv.” 

Lønnen er god, der er privatchauffør, direktøren har en vigtig stemme i den offentlige debat og er en del af det officielle Danmark, som bliver inviteret til gallamiddage og rejser med kongefamilien til udlandet. 

En anden politiker, der nævnes flere steder, er EU-kommissær Margrethe Vestager, men det navn kan nok hurtigt fjernes fra listen igen. 

EU-Kommissionen indførte i januar en to år lang nedkølingsperiode for afgåede EU-kommissærer. Reglerne forhindrer ikke kommissærer i at tage et job, men sætter så mange begrænsninger op, at det i praksis er svært at se Vestager som DI-direktør. 

Andre politiske kandidater kunne være beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen eller skatteminister Karsten Lauritzen, men mon ikke DI’s bestyrelse, som består af erhvervslivets allertungeste mænd og kvinder, vil forvente en direktør i samme vægtklasse? 

Type 2: Branchedirektøren 
En anden mulighed er at gå på jagt i andre organisationer. Det er på mange måder det mest oplagte, fordi man så får en direktør, der fra første dag forstår jobbets muligheder og begrænsninger.  

I denne kategori er der en stribe potentielle kandidater, der alle er omkring 50 år gamle og dermed kan komme til at tegne DI i mange år, sådan som den nu afdøde Hans Skov Christensen gjorde det gennem 18 år. 
Blandt de mest oplagte er direktøren i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, eller direktøren i Dansk Energi, Lars Aagaard. Begge har et cv med masser af relevant erfaring.  

Lars Storr-Hansen, der er tidligere særlig rådgiver for en Venstreminister, har erfaring med at forhandle overenskomster. Lars Aagaard har erfaring fra en periode i DI og er en af de stærkeste kommunikatorer i Organisationsdanmark. 

Outsidere kunne være DA-direktør Jacob Holbraad eller Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark. 

Type 3: Ledig på markedet 
Det forekommer ikke helt oplagt at hente en person uden for arbejdsmarkedet ind som direktør i DI.  

Men det kan ske, hvis bestyrelsen ser sig varm på en organisationsmand, som for nylig mistede sit job, nemlig Jens Klarskov, der for nylig forlod Danske Erhverv for at gøre plads til Brian Mikkelsen. 

Klarskov er anerkendt for sin indsats i Dansk Erhverv, har gode politiske kontakter og er en stærk kommunikator.   

Type 4: Intern kandidat 
DI har en velvoksen direktion med hele syv medlemmer, og derfor er kan bestyrelsen også vælge at lade en intern kandidat rykke et skridt op. 

I så fald kunne valget falde på den senest tilkomne direktør, Lars Frelle-Petersen, der først tiltrådte i marts 2018.  

Han kom fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet og inden da en meget profileret position som direktør i Digitaliseringsstyrelsen. 

Der er tre DI-veteraner i direktionen: Kim Graugaard, Thomas Bustrup og Tine Roed, men det er svært at se, hvorfor de efter så mange år i DI pludselig skulle snuppe direktørjobbet nu.  

Type 5: En embedsmand 
Og hvad så, hvis DI bare ønsker sig endnu mere Karsten Dybvad? 

Blandt de kilder, Altinget har talt med, betragtes det ikke som særlig sandsynligt, fordi Dybvad efter manges mening netop har optrådt for meget som embedsmand.  

Men i kategorien skiller to unge himmelstormere sig ud.

Den ene er Finansministeriets 42-årige departementschef Martin Præstegaard.

Den anden er 43-årige Peter Stensgaard Mørch, der er direktør for Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune efter en periode som departementschef i Beskæftigelsesministeriet.  

Men vil de to unge mænd opgive muligheden for en dag at blive øverste embedsmand i Statsministeriet? Og tør DI satse på, at de kan træde frem på den offentlige scene?  

Hvad vil DI? 
Foreløbig ved vi meget lidt om, hvad DI er på jagt efter. 

I den pressemeddelelse, som DI-formand Lars-Peter Søbye udsendte tirsdag, roste han Karsten Dybvad for at have lagt en strategi, "hvor erhvervslivet er og skal være en troværdig, engageret og central del af vores samfund". 

Han lagde mildt sagt ikke op til nogen revolution: 

"DI er på helt rette spor – med en flot, positiv medlemsudvikling og en klar stemme i samfundsdebatten på vegne af dansk erhvervsliv,” lød det fra Lars-Peter Søbye. 
Han skal nu lægge en plan for, hvordan han finder den rette kandidat til at holde kursen.  

Men den plan kan blive udfordret, hvis Søbye en af de nærmeste uger modtager et diskret opkald fra Karsten Dybvads gamle chef.  

Historien har vist, at hvis Lars Løkke Rasmussen vil have et job for enhver pris, så er han svær at komme udenom. 

 

Opdateret onsdag 7/11 kl. 11.00:

Den bedste journalistik bliver til i samarbejde med læserne. Efter offentliggørelsen af denne artikel har mange reageret med kommentarer og kritik af mine bud. Tak for det!

Flere peger på, at der mangler et meget markant navn på listen, nemlig den fhv. socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon.

Her for eksempel Anders Fogh Rasmussens tidligere rådgiver Michael Ulveman:

  

 

Samme pointe fra Politikens nyslåede politiske kommentator, Kristian Madsen:

 

 

Oplagt! Corydon bør stå mindst lige så højt på listen som Lars Løkke Rasmussen. Hans transformation fra socialdemokrat med hældning til partiets venstrefløj til superpragmatisk erhvervsambassadør på dagbladet Børsen gør ham til et oplagt emne.

Imod taler måske, at hans forhold til det gamle parti ikke bare er dårligt, men rent ud sagt forpestet. Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen benytter konsekvent Corydons pragmatisme som forklaringen på de fleste af partiets ulykker i Thorning-tiden. 

Og imod taler også, at erfaringer med politikere i toppen af erhvervsorganisationer mildt sagt er blandede. Som en kilde, der vil være anonym, skriver: 

"Listen over folkevalgte, der gerne vil søge tryg havn på Rådhuspladsen, er lang og fra flere partier. Men sporene skræmmer, og selv i landbruget holdt to veltjente ministre kun kort, før de blev vist vintervejen."

Derfor, vurderer denne kilde, vil DI køre en lang og professionel rekrutteringsproces, der ender med "en prof, der har erfaring med ledelse, organisationsarbejde og arbejdsmarkedet". 

En konservativ?
Men det afholder ikke andre fra at bringe flere politiske navne på banen.

Den konservative Kasper Elbjørn mener, et par af hans egne partifæller kunne være oplagte.

Her tænkes formentlig på fhv. partiformand og udenrigsminister Lene Espersen, der henslæber tilværelsen som direktør for de danske arkitekter. Eller på Connie Hedegaard, den fhv. EU-kommissær, der i dag passer en stribe konsulent- og bestyrelseshverv koncentreret omkring medier og grøn omstilling.

I den endnu mere spekulative afdeling nævner en anonym bidragyder, at direktørskiftet kunne være anledning til at fusionere organisationerne DI, DA og Danske Erhverv. Det ville ligge smukt i tråd med fusionen for nylig mellem LO og FTF på arbejdstagersiden, og en ny erhvervsorganisation kunne så køre videre med kraftigt nedsat kontingent for virksomhederne. Måske med Brian Mikkelsen i spidsen?

Det er en sjov tanke, men det er næppe realistisk at forestille sig sådan en organisatorisk revolution gennemført i løbet af få måneder. 

Hvad med kvinderne?
Fra anonymt hold bliver jeg også opfordret til at inkludere direktøren for Danske Rederier, Anne H. Steffensen, på listen. Hun har en baggrund som dansk ambassadør i London. Hun er stærk på substans, kommunikerer meget klart og kontant, og gennem sit nuværende job har hun de rigtige kontakter i den tungeste del af dansk erhvervsliv.

En anden kilde, der ikke vil have sit navn med, kommer med flere udmærkede bud på fire relativt unge, kvindelige kandidater:

Anne Kathrine Steenbjerge, adm. dir i Anco Trans. og viceformand i DI's bestyrelse samt forretningsudvalg.  
Marianne Dahl Steensen, adm. dir i Microsoft. Også medlem af DI's hovedbestyrelse.

Pernille Erenbjerg, den netop afgåede direktør i TDC. Hendes afgang fra TDC skete ikke i vanære, og hun er vant til det offentlige rum som kommunikator.
Pernille Knudsen, vicedirektør i DA. Kender hele overenskomstsystemet, ung og skarp og god kommunikator.

Dermed bliver der rettet en lille smule op på det forhold, som Lene Bundgaard gør opmærksom på i et tweet:

 

 

Og rent faktisk ender det med en kvinde! I hvert fald hvis skal tro den tidligere Venstre-spindoktor Rulle Grabow:

 

 

 

Forrige artikel Moderniseringsstyrelsen svejsede lønmodtagerne sammen Moderniseringsstyrelsen svejsede lønmodtagerne sammen