Kommentar af 
Svend Bie

Offentlig lønstrid havner i regeringsgrundlaget, men det er alt på denne side af OK23

Den offentlige lønstrid kommer med i regeringsgrundlaget, men der kommer ikke til at ske mere i forhold til de offentlige lønninger på denne side af de private OK-forhandlinger, skriver Svend Bie.

Mange politikere har forpligtet sig på, at det nye folketing ikke kan undlade at spille en rolle i forhold til den offentlige løndannelse. Sidste gang det skete var i 1998, hvor et folketingsvalg midt under forhandlingerne var med til at udløse gærkonflikten. Sporene skræmmer, skriver Svend Bie.
Mange politikere har forpligtet sig på, at det nye folketing ikke kan undlade at spille en rolle i forhold til den offentlige løndannelse. Sidste gang det skete var i 1998, hvor et folketingsvalg midt under forhandlingerne var med til at udløse gærkonflikten. Sporene skræmmer, skriver Svend Bie.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Svend Bie
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens Christiansborg-politikerne overvejer, hvordan problemet med den offentlige løndannelse skal skrives ind i et regeringsgrundlag, har FH og DA indgået aftale om de private overenskomstforhandlinger, der slår fast, at det er det private arbejdsmarked, der svinger taktstokken, når det gælder lønudviklingen i Danmark.

Aftalen er indgået for to uger siden, men så længe regeringsforhandlingerne lægger Christiansborg-retorik ud over alt, er der ikke rum til at påbegynde den nødvendige offentlige samtale om, hvad de private overenskomster skal gå ud på, så aftalen har ligget i skuffen – indtil nu.

Det er helt efter bogen, at FH og DA indgår en rammeaftale som led i de private overenskomstforhandlinger, der blandt andet skal sikre, at overenskomstparterne ikke behøver at opsige overenskomsterne allerede i starten af december. Men det er første gang, at parterne skriver ind i denne aftale, at "det er overenskomstparterne på det private arbejdsmarked, der udstikker rammerne for en ansvarlig balance mellem lønudvikling og fleksibilitet".

Formuleringen er ord for ord hentet fra den hensigtserklæring, som LO og DA indgik tilbage i 2015 forud for at LO fusionerede med FTF til den nye hovedorganisation FH.

Sonderingerne mellem LO og FTF forud for fusionen gav naturligt nok anledning til bekymring hos de private arbejdsgivere: Ville den forståelse for den danske model, som der havde udviklet sig mellem LO og DA gennem det 20. århundrede kunne bevares, når LO blev udvidet med en stor gruppe primært offentligt ansatte lønmodtagere?

LO og DA indgik derfor en hensigtserklæring, der både ridsede rammerne for overenskomstsystemet op og som sluttede af med at fastslå, at disse forudsætninger for den danske model på det private arbejdsmarked skal bevares, "også selv om der måtte ske ændringer i organisationsstrukturen", som det så elegant er skrevet ind i hensigtserklæringen.

Lige nu ser det ud til, at en af landminerne er ved at blive demonteret

Svend Bie

De private overenskomstforhandlinger – OK23 – er blevet beskrevet som de vanskeligste i nyere tid. Og der har været stor frygt for, at debatten om de offentlige lønninger kan blive den elefant i glasbutikken, der får OK23 til at ende i en konflikt.

Lige nu ser det ud til, at en af landminerne er ved at blive demonteret. Lønstrukturkomiteen, nedsat af et bredt flertal i Folketinget til at analysere den offentlige løndannelse, skulle efter planerne offentliggøre deres rapport inden årets udgang, men nu tyder alt på, at den bliver lagt på køl til de private overenskomstforhandlinger, er helt afsluttet.

Der er allerede lækket oplysninger fra rapporten, som er tæt på at være færdigskrevet, men under valgkampen og så længe der er regeringsforhandlinger, har udvalget ikke kunnet mødes – embedsmændene arbejder videre, men selve udvalget holder ingen møder.

Det betyder, at muligheden for at offentliggøre Lønstrukturkomiteens arbejde på denne side af de private overenskomstforhandlinger er forpasset, da det anses for helt umuligt at have en debat om offentlige lønninger samtidig med, at der forhandles overenskomster på det private arbejdsmarked.

Det ligger allerede klart, at det planlagte treparts-udvalg, som skal gennemarbejde rapporten, først skal gå i gang efter de private forhandlinger er færdige omkring påske.

Et kommende regeringsgrundlag vil skulle forholde sig til, hvordan regeringen har tænkt sig at håndtere spørgsmålet om løndannelsen i den offentlige sektor, men det vil efter alt at dømme alene dreje sig om, hvordan processen skal køre, som for eksempel beslutningen om at nedsætte et treparts-udvalg og så videre.

Hensigtserklæringen mellem hovedorganisationerne fra 2. september 2015 udtrykker enkelt og klart hvad de to organisationer forstår ved den danske aftalemodel – udtrykt på et enkelt A4-ark.

Det indeholder en meget stærk opfattelse af, at parterne selv skal tage ansvar for udviklingen af overenskomstsystemet, og i øvrigt tage ansvar for at påvirke lovgivningen på en hensigtsmæssig måde.

Læs også

Når man efterfølgende har set hvor hårdt FH og DA har kæmpet imod EU's mindstelønsdirektiv, er det 100 procent i overensstemmelse med denne hensigtserklæring. Men det er nemmere at være ren i troen, når det gælder en modstander som EU.

Når det gælder løndannelsen på det offentlige område, bliver spørgsmålet lidt mere vanskeligt for FH. Ikke mindst sygeplejerskerne arbejder for at trække politikerne ind i løndannelsen, og som vi har set under valgkampen er det lykkedes. 

Der er så mange politikere, der nu har forpligtet sig på, at det nyvalgte folketing ikke kan undlade at spille en rolle i forhold til den offentlige løndannelse. Mange politikere og organisationsfolk er helt sikkert i gang med at tænke over, hvordan vi får politikerne ud af det forhandlingsrum igen, men første skridt bliver at sikre, at vi ikke får Christiansborg-politiseret de private overenskomstforhandlinger.

Sidste gang det skete var i 1998, hvor et folketingsvalg midt under forhandlingerne var med til at udløse gærkonflikten. Sporene skræmmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Bie

Fhv. underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), fhv. direktør, Dansk Facilities Management, fhv. formand, Dansk Fagpresse
Journalist (DMJX 1982), civiløkonom (1978)

0:000:00