Partier sætter regeringen under pres om store bededag

Da den nye regering før jul præsenterede sit politiske grundlag, vakte det opsigt, at der indgik et forslag om at afskaffe en helligdag fra 2024. For arbejdsmarkedets parter er forslaget særligt betændt, fordi det kommer, netop som nye overenskomster for det private arbejdsmarked skal forhandles på plads.  

Og det er uklart for forhandlerne, præcis hvordan regeringen forestiller sig, at lønmodtagerne skal kompenseres for den helligdag, de står til at miste. Da forhandlingerne om industriens overenskomst blev sparket officielt i gang onsdag i denne uge, talte Dansk Industri for, at regeringen må skabe mere klarhed. 

Helle Bonnesen understreger, at Konservative er modstandere af forslaget om at afskaffe helligdagen. Men eftersom regeringen alligevel har flertal, skal overenskomstforhandlerne i det mindste kende detaljerne, mener hun. 

”Det er rigtig dårlig skik. Vi plejer at have de to parter til at forhandle uden politisk indblanding, og når der så bliver serveret en nyhed om, at vi skal afskaffe en fridag, så blander man sig indirekte. For det bliver en elefant i rummet, når man skal forhandle,” siger Helle Bonnesen. 

LA: “Nu må de så tage dansen selv” 

Hos Liberal Alliance har man ifølge beskæftigelsesordfører Solbjørg Jakobsen endnu ikke taget stilling til, hvad man mener om at afskaffe en helligdag, da man endnu ikke kender til selve lovforslaget fra regeringen. 

Det er dem, der er kommet med forslaget, der står med ansvaret. Og det er altså regeringen

Solbjørg Jakobsen (LA)
Beskæftigelsesordfører

Partiets ordfører mener dog, at det er uheldigt, hvis politikerne ender med at vanskeliggøre de private overenskomstforhandlinger. 

”Det er ikke meningen, at vi som folketing skal stå i vejen for, at arbejdsmarkedets parter kan nå til enighed. Selvfølgelig skal vi ikke det. Derfor synes jeg, at det er dem, der er kommet med forslaget, der står med ansvaret. Og det er altså regeringen,” siger Solbjørg Jakobsen.  

”Det er dem, der har budt op til dans, og nu må de så tage dansen selv.” 

Ej stik-i-rend-drenge

Hos Alternativet siger beskæftigelsesordfører Torsten Gejl, at han godt kan forstå, at ”arbejdsmarkedets parter ikke gider at have, at den bliver tørret af på dem”. 

Alternativet er imod forslaget om at afskaffe en helligdag, og derfor mener Torsten Gejl, at forslaget helt bør skrinlægges. Han siger dog samtidigt:  

”Jeg har det altid sådan, at selvom det er lovgivning, som jeg er dybt uenig i, så skal det selvfølgelig være til mindst mulig gene for arbejdsmarkedets parter og alle andre.” 

Også SFs beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, udtrykker forståelse for, at overenskomstforhandlerne afviser at tage stilling ved forhandlingsbordet.  

”Hvad fanden bilder Mette Frederiksen sig ind? Tror hun, at lederne af vores faglige organisationer i Danmark, både på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, er stik-i-rend-drenge? Selvfølgelig vil de ikke fixe hendes fikse politiske ideer,” siger Karsten Hønge, der mener, at regeringen har øget risikoen for en storkonflikt ved overenskomstforhandlingerne. 

”Jeg har kun én ting at sige, og det er, at de skal trække det tilbage.” 

Minister: Tillid til OK-forhandlinger

I en kommentar til Altinget skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at regeringen ikke er part i de overenskomstforhandlinger, der er i gang på det private arbejdsmarked. 

“Jeg har tillid til, at arbejdsmarkedets parter kan finde hinanden ved forhandlingsbordet, som de så mange gange har gjort tidligere. Også når det var svært,” skriver ministeren. 

Ifølge regeringen er det nødvendigt at afskaffe en helligdag for blandt andet at gøre det muligt at styrke forsvaret.

Jeg har tillid til, at arbejdsmarkedets parter kan finde hinanden ved forhandlingsbordet, som de så mange gange har gjort tidligere. Også når det var svært

Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Beskæftigelsesminister

“Vi kan simpelthen ikke komme igennem de store udfordringer, vi står over for, hvis vi ikke alle sammen er klar til at yde noget ekstra,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen. 

Ministeren oplyser i svaret, at regeringen vil fremlægge et lovforslag, der betyder, at en helligdag bliver til en almindelig arbejdsdag. 

“Og når danske lønmodtagere kommer til at arbejde én dag ekstra om året, vil de naturligvis få løn for den ekstra arbejdsdag. Beskæftigelsesministeriet arbejder nu på en konkret model for, hvordan regeringens forslag kan udmøntes,” lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.