S: Helt ulogisk at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft, når vi har mange ledige på passiv forsørgelse

DEBAT: Venstre vil åbne for mere arbejdskraft fra lande uden for EU. Motivet må være at presse lønningerne, og vi risikerer at puffe ledige danskere i mellemgruppen længere tilbage i jobkøen, skriver Bjarne Laustsen (S).

Af Bjarne Laustsen (S)
Næstformand for Beskæftigelsesudvalget

Står det til regeringen, skal vi have flere udlændinge på det danske arbejdsmarked. Helst fra tredjelande uden for EU. Vi er ved at løbe tør for arbejdskraft, advarer både finansminister Kristian Jensen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Men har de ret? Nej, ikke generelt.

Et faktatjek af virkeligheden viser det modsatte. Danmark er ikke akut i fare for at mangle arbejdskraft. Det er heller ikke svært at skaffe den fornødne udenlandske arbejdskraft hertil med de nuværende jobregler. Det viser sig gang på gang, at arbejdsgiverne påstår, at de har massevis af ledige jobs, men når så der kommer seriøse ansøgninger fra kvalificeret dansk arbejdskraft, ja, så er der slet ikke behov for flere medarbejdere. Hvis der var reel mangel på arbejdskraft, ville lønnen for eksempelvis metalarbejdere være steget betydeligt mere, end det er tilfældet.

Generøs beløbsgrænse
Vi er faktisk meget generøse med vore muligheder for udenlandsk arbejdskraft. Som bekendt har udlændinge fra tredjelande, som får tilbudt arbejde med en løn på cirka 420.000 kroner om året, særlig let adgang til Danmark.

Denne beløbsgrænse er sat, så kvalificerede specialister kan komme til Danmark og påtage sig job, hvor der ikke er danskere til opgaverne. Det skubber ikke relevant dansk arbejdskraft ud, men yder en indsats for at holde vækst og udviklingen kørende. Men beløbsstørrelsen hindrer som bekendt ikke, at vi kan få EU-borgere til at arbejde i Danmark. Her må man forvente, at virksomhederne vil vise det fornødne ansvar og satse på at skaffe job til den sidste ledige danske lønmodtager.

For Socialdemokratiet spiller det en rolle, at vi kan tiltrække specialister (med dertil hørende lønniveau), men ikke den mere gennemsnitligt aflønnede arbejdskraft. Vi skønner, at den nuværende beløbsgrænse medvirker til, at aktivt jobsøgende danskere i mellemgruppen ikke puffes længere tilbage i jobkøen. For det er aldeles uønsket.

Mange ledige ufaglærte
Vi ved i dag, at Danmark – alt andet lige – i årene frem til 2025 vil stå med et overskud på 65.000 ufaglærte personer. Omvendt vil der mangle 70.000 erhvervsuddannede. Naturligvis er dette et skøn, ikke en spådom, for forholdene kan ændre sig.

Vi aftalte i beskæftigelsesforligskredsen i oktober 2017 "at indgå en aftale inden udgangen af november, der fra 2018 kan sikre, at mulighederne for et uddannelsesløft til de ledige med færrest kompetencer via de ny uddannelsesmuligheder udnyttes."

Bag den kringlede snak dækker der sig et ønske om at give de ufaglærte et uddannelsesløft. Men de cirka 100 millioner kroner, som er øremærket til formålet, har fortsat ikke gjort gavn. Regeringen har kun ladet støvet samle sig på millionerne, som ellers kunne gøre nytte ved at forvandle ufaglærte på dagpenge til faglærte i job.

Beløn de ledige, der uddanner sig
Selv om det for de fleste ufaglærte gælder, at de ikke har trukket særlig meget på uddannelseskontoen og måske heller ikke var de skrappeste i skolen til at læse, regne og skrive, skal man ikke tro, at de ikke kan regne den ud. For der er er altså næppe nogen, der vil eller har råd til at gå ned i løn for at modtage uddannelse. Derfor har vi i Socialdemokratiet foreslået, at satsen forhøjes til 110 procent af dagpengene. På den måde vil man belønne de arbejdsløse i stedet for at straffe dem. 

Det er en af grundidéerne i Socialdemokratiets beskæftigelsespolitik at finde arbejdskraften ved i første række at opkvalificere og videreuddanne danske arbejdssøgende. Her vil det være passende også at påpege behovet for at udvide det rummelige arbejdsmarked, hvor der er cirka 20 procent fleksjobbere uden arbejde. Dernæst kan vi skaffe resten af den manglende arbejdskraft fra andre EU-lande, hvor man stadig slås med både en høj generel arbejdsløshed og en endnu højere ungdomsarbejdsløshed. For EU-borgere gælder der nemlig ingen beløbsgrænse.

Virksomhederne ligger, som de har redt
Regeringspartiet Venstre ser dog gerne, at der kommer en lavere beløbsgrænse for udlændinge fra tredjelande. Lars Løkke har ligefrem kaldt grænsen skadelig for Danmark. Motivet bag Venstres ønske må vel være at hente arbejdskraft udefra for at presse lønniveauet og slippe billigst muligt om ved opgaven med at omskole og opkvalificere danskere.

I korte træk ligger man, som man har redt. I løbet af tider med lavkonjunktur har virksomhederne ikke råd til at uddanne og omskole medarbejderne, og i tider med højkonjunktur har man for travlt. Det mønster betyder, at man kommer til at mangle arbejdskraft i sidste ende.

Ganske almindelig uddannelse er erfaringsmæssigt den mest effektive strategi som aktiveringsredskab. Men regeringen mener, at de ufaglærte ledige ikke er værd at bruge penge på, de skal primært have et arbejde og så færdig.

Her løber vi ind i endnu en borgerlig mærkesag: Pengene til at give de ledige mere uddannelse foreslås finansieret af kommunernes ubrugte midler til området. De midler er blevet en slags Onkel Joakims pengetank. Siden beskæftigelsesreformen blev gennemført, har regeringen sparet på uddannelserne og andre aktiviteter, således man at efterfølgende kan bruge opsparingen til skattelettelser eller til ghettoreform – eller altså til opkvalificering.

Samfundsansvar ønskes
Trods den stærke erhvervsaktivitet og stigende beskæftigelse er der fortsat mange ledige danskere, som gerne vil arbejde eller have en uddannelse. I den situation er det forkert, at regeringen skærer ned på erhvervsuddannelserne og uddannelser generelt, herunder de allersvagestes kontanthjælp. Så intet peger på at åbne yderligere for udenlandsk arbejdskraft.

Det er ganske ulogisk at åbne for udenlandsk arbejdskraft, mens andre i Danmark er på passiv forsørgelse. Man skal give de arbejdsløse efteruddannelse, så de eventuelt kan blive faglærte.

Alle de danskere, som vitterlig gerne ønsker sig en uddannelse og et job, skal have de muligheder, inden vi åbner for arbejdskraft fra tredjelande. Det vigtige er nu at vise samfundsansvar og at tage folk ind på arbejdsmarkedet, inden vi inviterer flere udefra.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Udenlandske hænder skal sikre det danske væksteventyr Dansk Erhverv: Udenlandske hænder skal sikre det danske væksteventyr Næste artikel Ældre Sagen: Arbejdsgiverne skal kalde seniorerne til samtale Ældre Sagen: Arbejdsgiverne skal kalde seniorerne til samtale
Ugens Europa-podcast: Derfor bliver mindsteløn årets EU-fobi for Danmark

Ugens Europa-podcast: Derfor bliver mindsteløn årets EU-fobi for Danmark

PARLAMENTET#86: Trods garantier fra EU om det modsatte frygter socialdemokraterne, at de første skridt til en europæisk mindsteløn kan ende med at true den danske samfundsmodel. Hør hvorfor i denne uge, hvor vi blandt andet også taler om polske dommere, klimafond og det nye kroatiske formandskabs ambitioner for Vestbalkan.