S: Lad os bruge vores reserver af arbejdskraft i Danmark

Af Troels Ravn (S)
Formand for Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Hvordan får vi alle med?

Hvordan undgår vi fortsat at skolde en stor gruppe af ledige, som brænder efter at få et job, men som ikke umiddelbart har de kvalifikationer, der efterspørges – eller som ikke har en kapacitet på 100 procent? Det er spørgsmål, som jeg mener er vigtige at stille for erhvervsliv og politikere. Hvilke redskaber skal bringes i spil?

Tøv en kende med at kigge ud over grænserne
For det går heldigvis godt i Danmark. Vi har højkonjunktur. Økonomien har det godt, virksomheder og erhvervsliv har det godt – der tjenes penge, og der skabes nye virksomheder og arbejdspladser.

For udsatte borgere begynder effekterne at komme, når vi begynder at koble beskæftigelsesindsatsen med eksempelvis helbredsindsats, en opkvalificeringsindsats eller en social indsats.

Troels Ravn (S)
Formand for Socialudvalget

Der mangler 45.000 medarbejdere på det danske arbejdsmarked, siger Dansk Industri, og får vi ikke dækket behovet, vil det betyde tab af velfærd.

Er det så ikke nu, vi for alvor skal kigge mod vores egne reserver af arbejdskraft, og tøve en kende med at vende blikket mod Indien, Kina eller Øst- og Sydeuropa?

Er det ikke nu, vi for alvor skal kigge mod vores egne reserver af arbejdskraft, og tøve en kende med at vende blikket mod Indien, Kina eller Øst- og Sydeuropa?

Troels Ravn (S)
Formand for Socialudvalget

Opkvalificer dem i ledighedskøen
Jeg er bekymret over, at ledigheden stadig er forholdsvis høj, samtidig med at flere brancher melder om udfordringer med at få ledige stillinger besat. Det bør handle om at få folk fra ledighedskøen med på opsvinget – kvalificere til de ledige jobs eller være med til at tilpasse jobbene til de muligheder, den enkelte ledige har.

Som politiker er jeg drevet af, at alle mennesker skal have de bedste muligheder og betingelser for det gode liv. Når vi snakker om arbejdsmarkedspolitik, så handler det også om, at vi skal have alle med. Vi skal have et aktivt, rummeligt og inkluderende arbejdsmarked.

Vi har en gruppe af forsikrede ledige på omkring 100.000 ledige. Nogle har brug for opkvalificering for at komme i job igen. Vi har også et stor gruppe af mennesker, cirka 500.000, som også står uden for arbejdsmarkedet. Nogle er på sygedagpenge, nogle på fleksjobydelse eller kontanthjælp. Langt fra alle fra denne gruppe kan umiddelbart komme i job, men mange kan, og rigtigt mange har et håb om at få et job, selv om de her og nu er placeret i gruppen af udsatte borgere.

Beskæftigelse, helbred og opkvalificering hænger sammen
Det betyder, at vi politikere må være ansvarlige for at formulere en beskæftigelsespolitik, der har borgeren som fokus. Vi kan ikke blot have det fokus, at det alene gælder om at nedbringe antallet af borgere på offentlige ydelser. Det er afgørende, at ledige får en beskæftigelsesindsats, men ofte kan den ikke stå alene. For udsatte borgere begynder effekterne at komme, når vi begynder at koble beskæftigelsesindsatsen med eksempelvis helbredsindsats, en opkvalificeringsindsats eller en social indsats.

Vi skal altså i langt højere grad tage et individuelt udgangspunkt, end vi gør i dag. Det vil gavne både samfundsøkonomi, kommunekassen – og ikke mindst have værdi for de mennesker, der bliver en del af arbejdsmarkedet igen.

At have et job er en stor del af vores kultur og selvforståelse. Ikke at være i job er udstødende og stigmatiserende.