SF: De borgerlige glemmer dem, der ikke selv kan spare op til pensionen

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører
Ville du være tryg ved at skulle nøjes med en folkepension, når du ikke kan arbejde mere?
Sådan er udsigten i store træk for mange personer på dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. Og også for en del, som er i arbejde. Det gælder især folk, der har vikarjobs eller korttidsansættelser.
De mennesker skal vi huske, når vi politikere forsøger at løse samspilsproblemer, som jo betyder, at det i nogle tilfælde ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi pensionisten så får mindre i folkepension.
Skriv til debat@altinget.dk
Regeringen har lavet en skatteaftale med Dansk Folkeparti, hvor den forsøger at gøre op med samspilsproblemet. Men de borgerlige glemmer desværre at finde en ordentlig løsning til dem, der ikke lige kan spare op til pension selv.
Deres bud på en løsning er ikke overraskende, at mennesker på offentlige ydelser, som ikke har sparet op til pension, skal tvinges til selv at spare op.
Vi mangler at se et bud på, hvordan det skal hænge sammen, når de mennesker, det handler om, i forvejen klarer sig på en lav offentlig ydelse. Det er ikke nemt for dem også at sætte penge til side.
Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører
Men vi mangler at se et bud på, hvordan det skal hænge sammen, når de mennesker, det handler om, i forvejen klarer sig på en lav offentlig ydelse. Det er ikke nemt for dem også at sætte penge til side.
Skab et incitament til at spare op
Her synes jeg, man fra statens side skulle spæde til, så man samtidig giver dem, der har mindst, et ekstra incitament til at spare op.
Regeringen og Dansk Folkepartis bud på en løsning på samspilsproblemet er langt fra perfekt. Forslaget giver en markant skattelettelse til topskatteydere, som ofte indbetaler til pension i forvejen, og som ikke har noget samspilsproblem, fordi de har et højere fradrag.
Samtidig har regeringen og DF lavet en meget kompliceret konstruktion, som kan være svær at gennemskue. Det havde været mere elegant, lettere og mere målrettet at give højere fradrag på pensionsindbetalinger fra ikke-topskatteydere. På den måde kunne man for de samme penge komme tættere på en løsning af samspilsproblemet.
Ikke alle har mulighed
Det er bekymrende, at der er så stor forskel på, hvor meget vi kan spare op til den dag, vi stopper på arbejdsmarkedet.
Selvfølgelig skal vi indrette os, så det kan betale sig for alle at spare op frem for at spekulere i, at de så risikerer at få mindre i folkepension. Det giver mening for både den enkelte og for fællesskabet.
Men vi skal samtidig rette op på den sociale skævhed, som opstår, fordi det ikke er alle, der reelt har mulighed for at sætte penge til side til deres pension.
Indsigt
Tim Smidemann39 årI dag
Direktør for hr, kommunikation og forretningsudvikling, PFA
Sigge Winther Nielsen44 årI dag
Stifter og direktør, tænketanken Invi – Institut for vilde problemer, oplægsholder og forfatter
Helle Varming66 årI dag
Forhandlingschef, Sundhedskartellet, forhandlingschef, Dansk Sygeplejerråd
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret

























