Alternativet: Jobcentrene skal være så fede, at flere vil være arbejdsløse

Af Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Der skal ikke et falkeblik til at indse, at den er helt gal med vores beskæftigelsessystem i Danmark. Det har selv de to største partier på tinge fået øjnene op for.

I en tirsdagsspørgetime indrømmede selveste statsminister Mette Frederiksen (S), at der er noget helt galt med vores beskæftigelsessystem. Samtidig har Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, lige meddelt, at der nok er basis for at reducere udgiften til jobcentrene.

Jamen, hvor er det dejligt, at det åbenlyse også har åbenbaret sig for både Venstre og Socialdemokratiet. Jeg håber derfor også, at dette skriv når de respektive partiledere, for her i Alternativet vil vi gerne være konstruktive og præsentere løsningen på årtiers forfejlet beskæftigelsesindsats.

Hvis vi ændrer det nuværende system, så det i stedet for mistillid og kontrol baseres på tillid, kan vi forbedre beskæftigelsesindsatsen og samtidig spare penge. Det er der evidens for. Så hvad venter vi på?

Sagsbehandlere bruger tid på kontrol
Danmark er det land i verden, der bruger flest penge på den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til BNP.

Vi skal have jobcentre, der er så fede, at flere har lyst til at blive arbejdsløse

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Faktisk over dobbelt så meget som eksempelvis vores naboland Sverige, der bruger næstmest i Europa. Problemet er bare, at selvom vi poster så mange penge i vores beskæftigelsesindsats, så fører den for få videre ud i jobs.

Lovgivningen stiller blandt andet krav om ugentlig jobsøgning, selvom der ikke er nogen relevante jobs at søge, meningsløse jobprøvninger og faste møder med sagsbehandlere.

Systemet er gennem årene blevet voldsomt kritiseret af brugerne, der føler sig umyndiggjorte og demotiverede af et system, der bruger det meste af sin tid på at kontrollere og administrere. Eksempelvis bruger sagsbehandlerne 80 procent af deres tid på kontrol og administration.

Hidtil har der ikke været politisk vilje til at revidere systemet, selvom forskning indenfor adfærds- og socialpsykologi klart og utvetydigt viser, at krav og sanktioner ikke har de ønskede effekter, men i stedet øger stress og reducerer den mentale kapacitet og dermed evnen til langsigtet planlægning.

Frivillighed virker
At krav og sanktioner ikke har de ønskede effekter, er der nu også evidens for.

Det viser en analyse, som Kommunernes Landsforening har foretaget af jobcentrenes indsats under coronakrisen, hvor de lediges forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, søge arbejde, tage imod tilbud om konkrete stillinger eller være forpligtet til at deltage i samtaler med jobcenteret blev suspenderet.

Samtalerne blev gjort frivillige og foregik per telefon eller videosamtale. Resultatet var, at 70 procent af jobcentrene kunne berette, at over tre fjerdedele af de berørte ledige indvilligede i en frivillig kontakt med en medarbejder i jobcentret.

Samtidig blev det berettet, at det var motiverende, at den ledige ikke fysisk skulle indfinde sig i jobcentret, og effektiviteten af beskæftigelsesindsatsen steg med 96 procent. Ifølge jobcentercheferne ønskede 94 procent af brugerne at fortsætte ordningen.