Rigsfællesskabets grønlandske fortalere kvier sig ved at hjemtage sagsområder

Siumut og IA skal lægge en dæmper på sine ønsker om at hjemtage sagsområder fra Danmark, hvis de vil have støtte fra Samarbejdspartiet efter valget til det grønlandske parlament den 6. april.

Foto: Mads Pihl - Visit Greenland
Andreas Krog

Det kan gå begge veje for Samarbejdspartiet ved valget til det grønlandske parlament den 6. april.

Enten kan flere måneders intern uro være medvirkende til, at det lille grønlandske parti slet ikke får valgt kandidater til parlamentet. Eller også kan partiet gå hen og få de afgørende mandater, som sikrer, at et af de to store partier, Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA), kan danne koalition.

Hvis det bliver tilfældet, så kan det dog stadig blive svært at få enderne til at mødes.

Færre penge til borgerne
I interviews med Altinget i løbet af valgkampen har både Siumuts formand Erik Jensen og IA's formand Múte B. Egede udtrykt klare ønsker om at genoptage processen med hjemtagning af sagsområder fra Danmark til Grønland. En proces, der har stået stille siden 2009.

Valg i Grønland

Grønlænderne skal den 6. april vælge 31 medlemmer til parlamentet Inatsisartut. I den forbindelse taler Altinget med de forskellige grønlandske partier om blandt andet deres syn på Grønlands fremtidige forhold til Danmark og rigsfællesskabet samt Grønlands rolle på verdensscenen.

Dette er den femte artikel i serien. De fire første blev bragt den 1. marts med partiet Naleraq, den 4. marts med Demokraterne, den 18. marts med Siumut og 22. marts med IA.

Men hvis det står til Samarbejdspartiet, så skal der ordentligt styr på forholdene inden for flere af de områder, som Grønland allerede har hjemtaget, før man kaster sig ud i flere hjemtagninger.

”Vi er nødt til at sikre os, at der bliver taget hånd om børn og udsattes problemer, samt at uddannelsessystemet får et løft og at vi prioriterer at lave et ordentligt sundhedsvæsen,” siger Samarbejdspartiets formand Tillie Martinussen og fortsætter:

”Hjemtagning af nye områder vil betyde flere udgifter til administration og færre penge til borgerne. Det kan vi ikke være med til.”

Svært ved at se
Samarbejdspartiet definerer sig selv som et socialliberalt parti. De har et formelt samarbejde med Det Radikale Venstre og har desuden dialog med flere andre partier i det danske folketing, da man ifølge partiformanden finder elementer af partiets politik hos både De Radikale, konservative, Venstre og dele af Socialdemokratiet.

Det vil derfor umiddelbart være mest oplagt at Samarbejdspartiet vælger socialdemokratiske Siumut frem for det venstreorienterede IA. Det kan dog i praksis blive svært i det hele taget at samarbejde med de to store partier. 

Læs også

”Selvstændighedspartierne vil hjemtage nye områder fra Danmark før vi har fået styr på de områder, som vi allerede har hjemtaget. Så det har jeg meget svært ved at se for mig. Medmindre de selvfølgelig er villige til ikke at hjemtage nye områder før der er styr på de andre områder,” siger Tillie Martinussen.

Have lokalbefolkning med
Samarbejdspartiet er til gengæld delvist på linje med IA i sagen om det omstridte mineprojekt Kvanefjeld i Sydgrønland.

Fjeldet indeholder en af verdens største uudnyttede beholdninger af sjældne jordarter samt blandt andet uran. Efter adskillige års tilløb blev den endelige VVM-undersøgelse sendt i offentlig høring i januar i år. Hvis den går igennem parlamentet senere i år, så kan projektet få den endelige godkendelse allerede i år.

Mens IA vil trække stikket på projektet, så mener Samarbejdspartiet, at arbejdet med VVM-undersøgelsen skal gå om.

Vi er nødt til at have den realistiske hat på. Hvis vi ser to, tre eller fire generationer frem, så kan det godt være at det vil være en god ide, at Grønland bliver selvstændigt. Det tror jeg nu ikke. Alle nationer er nødt til at være i nogle former for fællesskaber.

Tillie Martinussen
Formand, Samarbejdspartiet
”Vi er nødt til at sikre os, at vi har lokalbefolkningen med. Og vi er nødt til at sikre os, at den VVM-redegørelse, som er blevet meget kritiseret, bliver lavet af en uafhængig enhed,” siger Tillie Martinussen og tilføjer:

”Vi er ikke principielt imod minedrift i Grønland. Men vi mener ikke, at vi har fundet den rigtige model og har erfaring nok til at vurdere projekterne ordentlig. Vi bør derfor anlægge et forsigtighedsprincip, der rækker ud over den eksisterende lovgivning.”

Hul i jorden og tomme lommer
Inden Grønland giver grønt lys til flere i den perlerække af mineprojekter, som udenlandske investorer og mineselskaber har lagt billet ind på i Grønland, så er det vigtigt, at Grønland gør sit forarbejde bedre end i dag, mener Samarbejdspartiet.

”For ikke at risikere, at Grønland står tilbage med et hul i jorden og tomme lommer, så er der en række ting, som skal afklares før vi kan gå med til at tage næste skridt,” siger Tillie Martinsen og fortsætter:

”Men allerede indgåede aftaler omkring minedrift skal vi selvfølgelig stå ved for ikke at være et ustabilt land. Vi kan ikke føre en zig-zag kurs på det her område.”

Grønland er de senere år gledet ned ad listen i en international rating af de mest attraktive lande og regioner for mineselskaber at efterforske og udvinde råstoffer.

Den realistiske hat
Mens hovedparten af de øvrige grønlandske partier går ind for grønlandsk selvstændighed, så indtager Samarbejdspartiet den stik modsatte holdning.

”Vi er nødt til at have den realistiske hat på. Hvis vi ser to, tre eller fire generationer frem, så kan det godt være at det vil være en god ide, at Grønland bliver selvstændigt. Det tror jeg nu ikke. Alle nationer er nødt til at være i nogle former for fællesskaber,” siger Tillie Martinussen og fortsætter:

”Når man står i den historiske situation, som Grønland gør, så er rigsfællesskabet helt klart vores mest oplagte og nærmeste samarbejdspartner.”

Og rigsfællesskabet bør spille en vigtig rolle i en koalition med Samarbejdspartiets deltagelse eller støtte.

”Hvis vi skal indgå i en koalition, så skal det være baseret på et reelt ønske om øget samarbejde inden for rigsfællesskabet. Vi er nødt til at have en bedre og mere klar politik for rigsfællesskabet," siger Tillie Martinussen.

Alt for lukket
Adskillige grønlandske partier har efterlyst et mere ligeværdigt samarbejde mellem Danmark og Grønland, hvor der er mere manøvrerum til Grønland på blandt andet den udenrigspolitiske scene.

Tillie Martinussen mener dog, at Grønland tidligere alt for ofte har lukket for alle samtaler med Danmark og ikke har ønsket at samarbejde.

Hun efterlyser derfor en reel grønlandsk vilje til at indgå i et mere ligeværdigt samarbejde med Danmark.

”Man kan ikke bare stå og råbe på mere ligeværdighed, og så samtidig ikke indgå i samtaler om hvordan vi skaber den ligeværdighed,” fastslår Tillie Martinussen.

Samarbejdspartiet har i dag ét medlem af Inatsisartut, hvor der med 31 medlemmer skal 16 til et flertal. I en meningsmåling fra januar før valgudskrivelsen i midten af februar stod Samarbejdspartiet ikke til at få nogen valgt til parlamentet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tillie Martinussen

Fhv. Inatsisartut-medlem (Samarbejdspartiet)

0:000:00