Bjørn Førde
Niels ElbækNairobi-klubben får ny formand
Nairobi-klubben rokerer i det øverste ledelseslag efter et netop afholdt konstituerende bestyrelsesmøde.
Bjørn Førde er i denne omstrukturering valgt som ny formand for klubben. Han afløser samtidig Niels Elbæk, som har været formand for foreningen i de seneste tre år, der nu fortsætter som kasserer.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der er sendt til Altinget.
Netop formidlingen af udviklingsstoffet, der er centrum for Nairobi-klubbben, er generelt for nedtonet i det danske medielandskab, siger den nye formand for klubben i pressemeddelelsen.
”I dagens medievirkelighed arbejder mange journalister, fotografer, dokumentarister og kommunikationsfolk med formidling af udviklingsstof i mange andre sammenhænge end de store medier. De landsdækkende medier har gennem årene nedtonet den journalistiske dækning af især Asien, Afrika og Latinamerika. Dermed er store dele af formidlingen om det globale Syd i stor grad overladt til civilsamfundsorganisationer," siger Bjørn Førde.
Bettina Gram blev på selvsamme møde valgt som sekretær, mens Frode Højer Pedersen blev valgt som menigt medlem. Lise Blom er valgt som suppleant.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning





































