1-0 til statsstøtteholdet: Nu venter anden halvleg i EU's grønne tilskudskamp

EU-Kommissionens modsvar til USA's grønne hjælpepakke indebærer blandt andet bred produktionsstøtte og omfattende statsstøtte. Men bekymringerne om et sammenbrud på EU's indre marked spreder sig hos medlemsstaterne. 

Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager anerkender, at der er en risiko for det indre marked ved de statsstøttelempelser, hun lagde på bordet onsdag.
Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager anerkender, at der er en risiko for det indre marked ved de statsstøttelempelser, hun lagde på bordet onsdag.Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Jacob Hederos

"I sidste ende er disse tilskud en overførsel af penge fra skatteyderne til aktionærerne. Det giver kun mening, hvis tilskuddene kommer samfundet som helhed til gode. Vi er nødt til at finde den rette balance."

Konkurrencekommissær Margrethe Vestagers afsluttende replik, inden hun onsdag tog imod spørgsmål fra medierne, peger på en af de interne konflikter, der lige nu dominerer europæisk politik.

For det har ikke været den nemmeste øvelse for hende at komme med et modsvar på den milliardstore grønne hjælpepakke, amerikanerne har vedtaget, der kan fungere for hele EU. I første halvleg kan man nok sige, at det var fortalerne for mere statsstøtte, der havde størst succes.

Batterier, solpaneler, vindkraft, varmepumper, elektrolysatorer og kulstofopsamlings- og lagringsteknologier samt de kritiske råmaterialer, som disse produkter er baseret på, er de sektorer, der spås at få markant støtte hele vejen frem til produktion i EU-Kommissionens forslag til statsstøttelempelser.

Nu venter anden halvleg, hvor forslaget vil modtage feedback fra medlemsstaterne. Og der er lagt op til et reelt opgør mellem EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i næste uge.

Forslaget om at udvide statsstøtte til også at omfatte produktionsstøtte er banebrydende inden for EU's industripolitik.

Der er godt nok allerede givet grønt lys til et eksperiment, hvor vedvarende brint er godkendt til at kunne modtage produktionsstøtte gennem EU's innovationsfond. Men de planlagte 800 millioner euro, der er afsat til formålet, bliver nu potentielt blot en dråbe i et hav af produktionsstøtte.

Bekymringer om et kollaps af EU's indre marked, hvor især Tyskland og Frankrig frygtes at stikke af fra de andre lande, når de frit kan pumpe egne offentlige midler ind i deres respektive økonomier, var derfor en af de dominerende reaktioner på det præsenterede forslag 1. februar. 

Svaret fra EU-Kommissionen er først og fremmest, at der allerede er flere hundrede milliarder euro til rådighed for medlemslandene blandt de midler, der er lånt gennem EU's corona-redningspakke.

0:000:00