100 dage med Lykke Friis

INTERVIEW: Onsdag kan Lykke Friis (V) se tilbage på 100 dage som minister. Men de store initiativer mangler. De kommer senere på året, lyder det.
Lykke Friis (V) har haft 100 dage i politik - 100 dage som minister. Senere på året kommer de store initiativer.
Lykke Friis (V) har haft 100 dage i politik - 100 dage som minister. Senere på året kommer de store initiativer.Foto: kemin.dk
Ida Skytte

Lykke Friis (V) har siddet i 100 dage som energi- og klimaminister. Den største forandring fra den akademiske forskerverden ifølge ministeren har været tempoet, fortæller hun i et interview med Altinget | Energi & Klima i anledning af den runde dag. Et interview helt uden referencer til fodbold eller Tyskland.

Nu har du siddet som minister i 100 dage, hvordan har det været at springe ud som politiker?

"Politik er den lange seje træk. 100 dage er en sjov milepæl og en sjov anledning til at gøre status, men det er ikke inden for 100 dage, man får revolutioneret verden.

Den største forskel er helt klart hastigheden, som hænger sammen med det meget brede emne, jeg har - som jo ikke er blevet mindre bredt af, at jeg også er blevet ligestillingsminister. Man går fra et møde om klimatilpasning til et møde om affaldsforbrænding til et møde om COP-forhandlinger, og nu altså også et møde om vold i nære relationer.

Så muligheden for at grave sig ned og fokusere, som man i høj grad kan inden for forskningsverdenen, den har man ikke i det her job."

Det ville være mærkeligt, at jeg som minister lancerer en stor plan inden Klimakommissionen.

Lykke Friis (V)
Energi- og klimaminister

Kan du fokusere lige så meget på klima og energi, når du nu også skal være ligestillingsminister?

"Man får jo ikke tilført ekstra timer i døgnet, bare fordi man får en ekstra ministerpost, så selvfølgelig skal man blive endnu bedre til at styre sin tid. Noget af det, jeg vil prøve på, er at slå to fluer med ét smæk uden dermed at sige, at der er en forbindelse mellem emnerne. Tag for eksempelvis Vækstforum, som jeg var til sidste uge, der var det helt naturligt, når man er sammen med erhvervslivet, også at diskutere ligestilling. Og når jeg tager rundt og besøger virksomheder, har jeg begge kasketter med. De to emner hænger også sammen på den måde, at min grundfilosofi er en del af et hjernekapløb, og hvis ikke vi trækker på samtlige ressourcer, begge køn, så er vi ikke i stand til at holde tempoet. Men jeg vil ikke konsekvent forsøge at koble de to dagsordener og prøve at påstå, at ligestillingsdagsordenen kun kan ligge i Energi- og Klimaministeriet."

Der bliver talt meget om, at der i kølvandet på COP15 er opstået en klimakvalme. Hvordan mærker du det?

"Det er ingen tvivl om, at der er opstået en klimadepression. Men jeg har konstateret en meget stor ændring efter juleferien til EU-møder, hvor holdningen var, at nu skal skeen i den anden hånd, og at så ringe var Copenhagen Accord heller ikke.

Jeg mærker det ikke i befolkningen eller i Folketinget. Jeg mærker en interesse for at tage debatten på en anden måde, og der er betydelig interesse for energiforsyningssikkerhedssituationen og hele energispørgsmålet. Nu har der været så meget fokus på klima, men vi mangler den store debat omkring Danmarks energipolitik, hvor vi står over for et sporskifte, fordi vi i 2012 bliver nettoimportører af fossile brændsler. Vi ser et energikapløb, hvor vi ser, at verdens energiforbrug bliver større og større, mens energireserverne går den anden vej, hvad gør Danmark i den forbindelse?

Vi tegner en forsikring i form af at være uafhængige af fossile brændsler, for at værne os imod de stigende priser og for at værne os imod de få lande, der kommer til at sidde på energireserverne og selvfølgelig også på grund af klimaet. Hele den dagsorden er ekstremt afgørende, og det har jeg kunnet mærke en interesse for."

Hvilke konkrete mekanismer skal bruges til at sikre energiforsyningssikkerheden de kommende år - se i forhold til regeringens redegørelse fra sidste uge om emnet?

"Det er helt bevidst, at vi har kaldt det en redegørelse (se link til den her, red.), det er ikke nogen strategi. I redegørelsen har vi så et afsnit om, hvilke knapper man kan dreje på. Vi skal have mere vedvarende energi - her peger vi på havvindmøller, på biomasse og vigtigheden af energieffektivitet og på, at vi får et mere intelligent elsystem, hvor elbiler er et af de initiativer, vi allerede er ved at gennemføre med afgiftsfritagelse. Senere kommer vores VE-redegørelse, og så kommer Klimakommissionen rapport 28. september, og så kommer så den samlede politik omkring, hvordan vi skal gennemføre omstillingen. Det er en faktabaseret tilgang, hvor vi først belyser hele vejen rundt, hvordan vi skal gøre det.

Men vi sidder ikke bare på vores hænder og venter. Derfor har vi taget initiativet med elbilerne, vi er gået videre med Kriegers Flak samt amitionen om yderligere fokus på forskning og uddannelse inden for det her felt, hvor vi netop har lanceret Green Labs."

Der har alligevel været kritik af, at redegørelsen ikke indeholder konkrete nok initiativer, hvor bliver de af?

"Det har aldrig ligget i kortene, at redegørelsen skulle indebære konkrete initiativer. Det har kun været et belyse hele feltet på kort og på lang sigt. Det ville være mærkeligt, at jeg som minister lancerer en stor plan inden Klimakommissionen."

CCS bliver nævnt i redegørelsen, ser du det som en del af løsningen - på længere sigt?

"Ja, det vil jeg ikke afvise på forhånd. Men det er også en del af Klimakommissionens overordnede arbejde, så jeg venter og ser, hvad de kommer frem til. Jeg har et åbent sind. Og jeg er ikke sådan indrettet, at jeg slynger om mig med målsætninger eller siger, hvad jeg konkret vil gøre, før jeg har haft mulighed for at sætte mig ind i emnet. Der er nedsat en kommission, og det vil være mest fair at afvente, hvad den kommer frem til.

Hvis Danmark på sigt skal være uafhængig af fossile brændsler, skal vi også give vores kompetencer et serviceeftersyn og se, om vi har de rette kompetencer for at indfri den målsætning."

Jo mere vedvarende energi, jo mere udsatte er vi - hvordan ser du på det?

"Ja, vinden blæser ikke altid, og solen skinner ikke altid. Derfor skal man foretage omstillingen med omtanke, så man ikke pludselig står i den situation, at man tænder på kontakten, så sker der ikke noget. Derfor er det en meget kompliceret proces, hvor man ikke bare sådan lige udfaser kul. Vi har i en mellemperiode stadig brug for fossile brændsler. Vi skal skabe et intelligent elsystem, hvor Danmark har et godt udgangspunkt, fordi vi har gjort det én gang før - vi formåede at omstille os i 70'erne. Man kan sige, at hvor Ronald Reagan rev de solpaneler ned, som Jimmy Carter havde smækket op på det hvide hus, så satte vi vindmøller op i Danmark. Nu skal vi så tage det næste store skridt, og det er det store visionære projekt, som kræver, at vi skal have alle med. Derfor skal der også sættes ind med oplysning. Det er en af de ting, jeg gerne ville have haft mulighed for at bruge mere tid på, for uden adfærdsændringer kommer vi ikke i mål."

Når du så får tid til det, hvad vil du så konkret gøre?

"Nu skal Center for Energibesparelser komme med nogle gode idéer til det, men det er klart, at det, jeg synes er rigtig spændende i øjeblikket, det er boligområdet, og om ESCO-modellen også kan komme til at gælde almindelige borgere. Jeg vil også gerne have tid til at tage på energitour rundt i landet, og det er jeg lige præcis i gang med lige nu."

Energibranchen og andre efterlyser igen og igen regeringens klimastrategi for den ikke-kvotebalgete sektor, hvornår kommer den?

"Den kommer inden sommer."

Kan du løfte lidt af sløret for, hvordan de enkelte sektorer bliver berørt?

"Nej, det vil jeg ikke mene, at jeg kan på nuværende tidspunkt."

Klimakommissær Connie Hedegaard har meldt ud, at COP16 heller ikke ender med en global klimaaftale. Tror du på en aftale i Mexico?

"Min holdning er den, at Danmark har formandskabet for COP'en, og vi arbejder målrettet for, at vi får en aftale i Cancun. Om det lykkes eller ej, det er fuldstændig op til landene. Der kan vi i Danmark forsøge sammen emd Mexico at facilitere processen, og det gør vi, men jeg ser det ikke som min opgave allerede nu at kaste håndklædet i ringen og sige, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg gennemfører sonderinger hele vejen rundt og har lige været i Kina, Indien og tager snart til Mexico, og jeg må konstatere, at det er lykkedes at blive enige om, at forhandlingerne går i gang den 9. april, og det opfatter jeg som et positivt signal. Apropos det med klimakvalmen/depressionen - der var der en klar opbakning til, at nu skal vi give den en skalle igen.

Mener du, EU bør gå til 30 procent CO2-reduktion, sådan som blandt andre den konservative energi- og klimaordfører mener?

"Regeringen en fælles holdning til det, og regeringen har en politik. Den er, at EU i dag er på 20, og at vi opretholder løftet om at gå til 30, hvis andre også gør det. Derudover er det vigtigt at sige, at der også i EU er andre knapper, man kan dreje på. Vi skal få skabt nogle debatter i EU om energiforsyning, og der har jeg konstateret, at det spanske formandskab vil sætte den dagsorden."

Men selv om du siger, at regeringen har én fælles holdning, har der jo været konservative røster ude og sige noget andet. Hvordan vil du i den forbindelse udlægge, at der efter rokaden sidder Venstreministre på samtlige klimarelaterede poster - transport, miljø, klima og fødevarer?

"Det har jeg ikke tænkt på før. Regeringen har én politik på det felt, så der er ingen divergens."

Så hvis nogen mener, at det her kan ligne et et tegn på, at regeringen drosler ned på ambitionerne, så tager de altså fejl?

"Regeringen drosler ikke ned på ambitionerne."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lykke Friis

Direktør, Tænketanken Europa, præsident, Kræftens Bekæmpelse, formand, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)
master i europæiske studier (London. 1992), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00