11. december: Alex Ahrendtsen

Mit mål er nu, at vi får styrket musikken, så vi igen bliver et syngende Danmark.

Alex Ahrendtsen
Kultur- og uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

Hvorfor gik du ind i politik?

For det første på grund af indvandringen. Dernæst af hensyn til EU og til ytringsfriheden. Da jeg i 1998 meldte mig ind i Dansk Folkeparti, var det i en periode, hvor man ikke kunne diskutere indvandring og islam uden at blive kaldt for racist. Det var jeg dødtræt af. 

En anden ting, der for alvor fik mig ind i politik, var, da jeg læste en kronik af Søren Krarup. Heri spurgte han direkte, ”Hvad gjorde du, da Danmark havde problemer?”. Det spørgsmål stillede jeg mig selv, hvortil jeg kun kunne svare ”ingenting”. På daværende tidspunkt havde jeg kun brokket mig, og derfor meldte jeg mig ind i DF.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Jeg har allerede opnået mit vigtigste politiske mål, i og med at jeg blev valgt til Folketinget. Mit mål er nu, at vi får styrket musikken, så vi igen bliver et syngende Danmark. Vi er allerede halvvejs, da vi har fået indføjet, at læreruddannelsen skal samarbejde med musikkonservatoriet for at løfte musikfaget. Det vil sige, at vi får flere og bedre musiklærere ud i folkeskolen. Det næste, der skal ske, er et forpligtende samarbejde mellem musikskolerne og folkeskolerne, så de kan berige hinanden, og vi kan udnytte ressourcerne bedre.

Musik skal ikke blot være et fag, vi skal også gøre det naturligt at have skolekor, orkestre og morgensang. Vi skal ikke ende med kun være et lyttende folk, vi skal også være et deltagende folk. Som stat, lovgiver og institution bliver vi nødt til at vende blikket mod danskerne. Folkelig kulturudøvelse er vigtig for mig. Det er et af mine hjertebørn.

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Jeg føler mig ikke som sådan inspireret af politikere. Men der er to personligheder i Danmark, som har haft stor betydning for mig. Den ene er Pia Kjærsgaard, som jeg har stor respekt for på grund af den byrde, som hun har taget på sig. Det anden er Søren Krarup, men ham opfatter jeg mere som en åndspersonlighed end en politiker.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Christine Antorini (S), børne- og undervisningsminister. Hun er dygtig og ideologisk men alligevel pragmatisk, og så er hun en god forhandler, når vi skal lave forlig.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Jeg øver mig på klassisk guitar i en halv time hver dag. Derudover læser jeg fransk skønlitteratur, og så laver jeg gerne en god middag til mig selv, imens jeg lytter til Amadeus på P2.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år? 

Det er Silken af Alessandro Baricco, som jeg har læst i en fransk oversættelse. Det er en roman i novelleform og skrevet i den stil, som italienerne mestrer - kort og poetisk. Det er en stor læseoplevelse.

Er du stadig politiker om 5 år?

Om fem år er Danmark stadig udfordret af EU og indvandringen og sikkert også af ytringsfriheden. Så længe de udfordringer er til stede, så er jeg der.

Hvad fortryder du fra 2012?

Jeg fortryder, at jeg ikke fik varslet min ordfører først, da jeg under debatten om homoseksuelles ret til at blive viet i folkekirken spurgte de borgerlige, som stemte for forslaget, om de var ”hashrygende borgerlige”.

Hvad ser du frem til i 2013?

Jeg ser frem til, at vi får en god aftale om folkeskolen, hvor vi får løftet det faglige niveau. Det er både vigtigt for vores børn, for Danmark, for vores konkurrenceevne og for vores dannelse.