12. december: Özlem Sara Cekic (SF)

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg gik ind i politik, fordi jeg i sin tid gerne ville gøre en forskel for børn, der ventede på at komme på venteliste til børnepsykiatrisk afdeling. Jeg stillede op som tillidsmand og blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse, men det gik op for mig, at fagbevægelsen var mere optaget af arbejdsvilkår end ventelisterne i børnepsykiatrien. Jeg dannede derfor min egen forening, hvor jeg både samlede kulturbilletter til fattige børn og gav kaffe til hjemløse. Men jeg følte, at hvis jeg virkeligt skulle rykke noget, skulle jeg melde mig ind i et parti. Jeg valgte herefter at melde mig ind i SF, hvor jeg har følt mig hjemme lige siden.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Det er helt klart at sikre, at mennesket kommer før systemet. For eksempel at sindslidende mennesker bliver set som mennesker og ikke som en diagnose. At arbejdsløse ikke bliver set som en byrde, men som en ressource. At børn ikke bliver set som en udgift, men som en del af fremtiden. Hvis det lykkedes, så tror jeg, at man i den grad kan skabe en værdighed og respekt omkring mennesket.

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Jeg har dybt respekt for Birthe Rønn Hornbech, før hun blev minister, fordi hun var i stand til at svømme imod strømmen og sætte sig i spidsen for en sag, også selvom hun nogle gange måtte betale en høj pris. For hende var principperne langt vigtigere, end hvad hun selv ville som person. Det, synes jeg, var meget beundringsværdigt. Desuden har jeg været meget inspireret af Gert Petersen, hans meget idealistiske tilgang til tingene og hans kolossale viden. Han var med til at gøre SF til et medlemsparti, hvor medlemsdemokratiet blev vægtet rigtigt højt. I sin tid fik det mig til at tænke, at hvis jeg skulle være aktiv nogle steder, så skulle det i hvert fald være et sted, hvor man faktisk blev hørt og kunne få lov til at forandre nogle ting.

Jeg vil blive ved med at lave det, jeg gør i forhold til de udsatte grupper, i forhold til psykiatrien og i forhold til etniske minoriteter. Jeg vil blive ved med at beskæftige mig med politik, hvor man faktisk kan være med til at forandre samfundet og systemet.

Özlem Sara Cekic
MF, SF

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg har størst respekt for Benedikte Kiær, fordi hun, som en af de få på Christiansborg, er i stand til at diskutere på en saglig måde. Jeg har deltaget i utallige debatter med Benedikte Kiær, hvor hun gik efter bolden og ikke efter manden. Hun har været socialminister, hvor jeg har siddet som socialordfører. Her havde hun en ydmyghed over for jobbet, men hun var også i stand til at bevare fokus på det, det drejede sig om. Jeg har altid ville deltage i debatter sammen med Benedicte Kiær, fordi hun kan bevare en saglig og professionel tone.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Jeg går til karate her på Christiansborg. Jeg har et orange bælte med en brun streg og skal op til graduering til januar. Jeg er lige gået fuldstændigt i chok over, at man skal lave 20 armbøjninger for at komme op til gradueringen, så jeg har virkeligt en hård træning foran mig. Jeg tager også ud for at besøge mine gamle hjemløse drenge, og så sørger jeg for at komme ud til de socialt belastede områder på Nørrebro. På denne måde bliver man hele tiden mindet om, hvorfor man er herinde.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg læser i øjeblikket bogen "Vores Piller", som er skrevet af Nina Vinther Andersen. Den handler om medicinalindustrien, dens samarbejde med lægerne og konsekvenserne for patienter og samfund.

Er du stadig politiker om fem år?

Ja, det tror jeg. Jeg vil blive ved med at lave det, jeg gør i forhold til de udsatte grupper, i forhold til psykiatrien og i forhold til etniske minoriteter. Jeg vil blive ved med at beskæftige mig med politik, hvor man faktisk kan være med til at forandre samfundet og systemet.

Hvad fortryder du fra 2012?

Jeg fortyder, at jeg ikke gik mere til karate, for så havde jeg fået en anden bæltefarve i dag. Desuden fortryder jeg hele debatten omkring boligbeskatning til vores landsmøde. Det lykkedes mig ikke at formulere, at selve forslaget om at regulere boligskatten var ment på lang sigt. Det var ærgerligt, at forslaget ikke blev vedtaget, for det havde jeg gerne set.

Hvad ser du frem til i 2013?

Jeg ser frem til at kunne være med til at løfte alkoholdebatten, så vi kan sikre, at børn ikke vokser op i alkoholfamilier. Desuden glæder jeg mig til at se, hvad regeringens Psykiatriudvalg kommer frem til. Det kommer til at være banebrydende, hvis udvalget vil være i stand til at tænke utraditionelt. Så skal jeg køre Europa rundt med min familie til sommer, hvilket jeg også glæder mig meget til.