Kommunalreformen, der svigtede de svageste

Kommunalreformen har haft nogle utilsigtede og uheldige bieffekter, som vi som velfærdssamfund har svært ved at leve med.

Kurt Klaudi Klausen
Velfærdsforsker

De politiske bølger gik højt i årene, inden Kommunalreformen i starten af 2007 reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98 og erstattede 13 amter med 5 regioner.

Den store omlægning af danmarkskortet blev på trods af en tradition om brede forlig på store politiske reformer til på baggrund af et snævert flertal mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Især socialområdet var en kampplads. Her kaldte blandt andet Radikales Lone Dybkjær kommunalreformen for "det største sociale eksperiment nogensinde", mens daværende indenrigsminister og hovedarkitekt bag reformen, Lars Løkke Rasmussen (V), fremhævede, at kommuner - med en samling af de sociale indsatser dér - ikke længere kunne "smyge" sig uden om sit ansvar.

I dag, fem år efter reformen, er kritikken hård fra en række eksperter, der især ser det specialiserede socialområde som den store taber på grund af blandt andet store besparelser og lukning af mange specialiserede institutioner.

Velfærdsforsker Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet er en af forfatterne til en ny bog om Kommunalreformen, som ifølge ham har haft den tiltænkte effekt.

"Efter at opgaverne er samlet hos kommunerne, er det blevet synliggjort, hvad de reelle omkostninger er. Midt i en velfærdsklemme med stigende udgifter og demografiske ændringer tvinger det kommunerne til at finde billigere løsninger," siger han.

Han peger f.eks. på, at de relativt omkostningstunge anbringelser på de specialiserede institutioner og de specialiserede behandlingstilbud mange steder er sparet væk.

Modstridende logikker
Ifølge Kurt Klaudi Klausen bygger Kommunalreformen på den liberalistiske ideologi og new public management-bølgen, fordi den tidligere regering ønskede at etablere frit valg og brugerbetaling for at synliggøre udgifterne og derved ændre kommunernes adfærd.

Det har været godt på f.eks. gymnasieområdet, men på det specialiserede socialområde er markedstænkning uhensigtsmæssig, mener han.

"Velfærdslogikken knytter sig til en politisk logik, ikke en markedslogik. Ud fra en markedslogik er det irrationelt at kaste gode penge efter usle liv, der groft sagt ikke kan bidrage med noget. Ud fra en politisk logik er det dog et adelsmærke at hjælpe de svageste," påpeger han.

Han bliver bakket op af afdelingsleder, cand.polit. Finn Kenneth Hansen, fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa).

"Samtidig kom de allersvageste også i konkurrence med store befolkningsgrupper som børn og ældre, der fylder meget i kommunernes økonomi og har en stor bevågenhed," siger han.

Reform på vej
I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at kommunalreformen i løbet af foråret skal underkastes et eftersyn, og det specialiserede socialområde skal evalueres.

Problemet er ifølge regeringspartierne, at de økonomiske incitamenter i reformen får kommunerne til droppe eller hjemtage mange specialiserede tilbud - "Vi lægger op til at skrue økonomidelen bedre sammen, så det ikke er økonomiske hensyn, der afgør, om f.eks. et handicappet barn får hjælp eller ej," har Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, tidligere sagt til Altinget | Social og Forebyggelse. 

Om flere opgaver skal flyttes til regionerne kan blive et stort spørgsmål i den kommende socialreform. Mens regeringens støtteparti, Enhedslisten, ønsker at flytte mange opgaver til regioner, er regeringen mere forsigtig med at flytte opgaver.