Djøf afviser mafiametoder

Henning Thiesen, der er formand for de offentlige chefer i Djøf, giver nu borgmesteren i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen, svar på tiltale, efter at borgmesteren har rettet alvorlige beskyldninger mod foreningen.
"Vi benytter hverken mafiametoder eller udøver afpresning mod kommunen. Forholdene for kommunaldirektøren i Vallensbæk har været urimelige og stærkt belastende. Arbejdsvilkårene har desværre ført til, at kommunaldirektøren er sygemeldt og ikke har kunnet varetage sit job siden slutningen af august," siger Henning Thiesen og fortsætter:
"Djøf har flere gange forsøgt at få kommunen til at indgå en fratrædelsesaftale for kommunaldirektøren. Det har kommunen ikke ønsket. Kommunen har afvist at forhandle med Djøf."
Han tilføjer, at Djøfs ønske hele tiden har været at løse sagen via en fratrædelsesaftale, så både kommunaldirektøren og kommunen kan komme videre.
"Det er en helt sædvanlig måde at løse den slags sager på. Og også den rigtige måde. Vi undrer os meget over kommunens afvisning af en mindelig løsning, siger han og fortsætter:
"De oplysninger, kommunaldirektøren er kommet med om forholdene i Vallensbæk, ser vi på med meget stor alvor. Når Vallensbæk Kommune vælger selv at undersøge, om der er foregået noget ulovligt, råber vi vagt i gevær. Det strider mod alle grundlæggende principper i forhold til retssikkerhed, troværdighed og god forvaltningsskik, at kommunen undersøger sig selv. Også selv om kommunen henter bistand i KL. Derfor har vi valgt at indbringe sagen for Statsforvaltningen Hovedstaden. Vores ønske er, at der gennemføres en uvildig undersøgelse af forholdene i Vallensbæk Kommune," slutter Henning Thiesen.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Her er de nye regeringsudvalg








































